14-årige Gry er fosterdatter hos den lokale urtekyndige kone, og lever et godt, men fattigt liv sammen med sine plejesøstre. Gry har det svært med den måde, de velstående borgere ser ned på hende og hendes plejesøstre på, og især doktorens datter Erika kommer ofte med spottende bemærkninger.
Under et voldsomt tordenvejr, hvor lynet er tæt på at slå ned i Gry og hendes plejesøster, lykkes det på magisk vis for Gry at skabe et værn mod det, der ville have været den visse død. Desværre ser Erika det, og kort efter står Gry og hendes søster anklaget for hekseri, hvilket i 1600-tallet straffes med døden på bålet.
Men i stedet for den død, Gry er sikker på venter hende, fører bålet hende til en anden verden, Luscuro, hvor hun finder ud af, at intet er, som hun troede. For Gry er født som sikster, med magt over elementerne og ekstra sanser, og for første gang oplever Gry hvordan det er ikke at være alene.
Men mørke kræfter truer, og Gry kommer snart i frygtelig fare, da hun opdager en farlig hemmelighed. En hemmelighed, der kan ændre alt. Og som om det ikke var nok, skal hun også lige lære at bruge sine kræfter, og overleve den livsfarlige elementprøve.
Sikke en læseoplevelse! Elementprøven var helt fantastisk, og jeg slugte den på ingen tid. Det er forfatterens debutroman, men det kan man altså ikke mærke, for det hele spiller bare perfekt.
Sproget er letlæst og flydende, og tonen passer godt til den historiske periode, bogen foregår i, uden at det er så gammeldags, at det er fuldstændig ulæseligt. Beskrivelserne er levende og realistiske, og man kan som læser næsten lugten røgen og mærke heden fra bålet, Gry er ved at blive brændt på, ligesom de mange mærkelige væsener og planter i Luscuro står knivskarpt for det indre blik.
Universet er originalt og anderledes, med egen fauna, flora og historie, og man kan mærke, at forfatteren har tænkt over såvel sprog som religion, geografi, magisystem og skolens opbygning. Jeg kan rigtig godt lide den elementbaserede magi, og idéen om siksternes ekstra sanser, og så var jeg ret vild med kæmpekattene.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, som overrasker flere gange undervejs, og forfatteren er bestemt ikke bange for at være hård mod sin hovedperson. Historien er uhyggeligt spændende (og særligt i starten sad jeg helt ude på kanten af stolen), og fyldt med magi, intriger, forræderi, magtbegær, hemmeligheder, krig, mærkelige væsener, guder, kærlighed, skoleliv og livsfarlige planter. Det er en historie om venskab, og om at finde sin indre styrke, men også en fortælling om tro, tillid og sandhed. Mest af alt er det dog en rigtig god historie om godt og ondt, og om skjulte kræfter, som kan enten ødelægge eller redde alt.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, med styrker og svagheder, og egne motiver og historier. Gry er på mange måder en typisk 14-årig pige. Hun elsker sin fostermor og sine plejesøstre, men føler sig også usikker og udenfor, hvilket især kommer til udtryk når hun står over for personer med flere midler. Hendes usikkerhed får hende ofte til at reagere negativt og impulsivt, hvilket giver hende en del problemer på halsen. Grys verden bliver rystet i dens grundvold, da hun først udøver magi, og dernæst bliver brændt på bålet, og mødet med den nye verden gør det bestemt ikke lettere. Hun forsøger desperat at lære alting, og især at finde og styre sit element, for at passe ind, og det gør det ikke nemmere for hende, at hendes plejesøster Akela har forandret sig så meget, og at hun ikke ved, hvem hun kan stole på. Jeg kunne rigtig godt lide Gry, og fandt hendes væremåde og følelser meget troværdige, selvom jeg godt kunne ønske mig, at hun engang imellem tænkte sig lidt bedre om, før hun springer ud i tingene. Og så var jeg ret vild med kemien mellem hende og Reynir. Af bipersonerne var jeg især vild med Nøks, Grys værelseskammerat, som trods et lidt stikkende ydre, viser sig at have et hjerte af guld, og dele Grys mistanker. Akela havde jeg, ligesom Gry, lidt svært ved at forholde mig til, fordi hun ændrer sig ret meget fra introduktionen i starten af bogen, til Grys gensyn med hende i Luscuro, men overordnet virkede hun rolig, selvsikker og modig, selvom hun har lidt svært ved at lytte til Gry. Jeg kunne også rigtig godt lide den mystiske og sexede Reynir, som havde noget bad boy over sig. Men også de personer, jeg ikke brød mig om, kunne jeg relatere til, og det er faktisk lidt af en bedrift, forfatteren har bedrevet der, for fantasyskurke har ofte en tendens til at være meget sort/hvide, hvilket bestemt ikke er tilfældet her. Jeg havde for eksempel temmelig stor empati med Erika, trods hendes storsnudede og modbydelige væremåde, fordi man som læser også fik et glimt af en mere sårbar pige.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens udseende. Udover et utroligt smukt cover, så gemmer bogen også på ikke mindre end to smukke, og smukt farvelagte, kort over Luscuro, ligesom hvert kapitel indledes med en cirkel med de fire elementer, hvilket giver bogen et ekstra pift.
Alt i alt var Elementprøven en fantastisk start på en ny serie, som jeg allerede glæder mig til at læse videre i. Kan man lide fantasy med masser af worldbuilding, troværdige personer og et magisk skole-element, så er bogen helt klart værd at kaste sig over, og jeg kan kun anbefale den.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar