Nick har modtaget alle sine Malachai-kræfter, og det er lykkedes ham at undgå sin skæbne, ved at udnævne andre generaler. Desværre er det ikke slutningen på hans problemer. Tværtimod. For Grim har svoret hævn, og også Laguerre og Noir er ude efter ham.
Ambrose opfordrede ham til at få fat i Anankes øje, en magisk genstand som kan vise fortiden og fremtiden. Desværre gør den det på temmelig ubelejlige tidspunkter, og Nick begynder at tro at han er blevet vanvittig.
Da han får at vide at Zavids sjæl er fanget af Noir begynder han at lægge planer for hvordan han kan redde ham. Men før det sker, sker der noget uforudset: Hans Malachai-kræfter begynder at forsvinde, noget som kun kan ske hvis en Malachai er tæt på sin søn. Og så vidt Nick ved har han ikke en søn.
Pludselig tegner fremtiden sig i et andet lys, for måske er det ikke Nick, men hans søn som vil forårsage verdens undergang.
Samtidig forsvinder Aeron, og det viser sig snart at han ikke er den eneste af Nicks generaler som er på afveje. Nick og hans venner forsøger at finde ud af hvad der foregår før det er for sent, og søger hjælp fra en uventet side, Caleb og Xevs far. Men det er bestemt ikke ufarligt, for Jaden hader sine sønner. Alligevel er han det eneste håb de har hvis de skal redde Calebs liv - og Aeron og Zavid.
Jeg er bare vild med den her serie. Der er action fra første side, og handlingen fortælles i et hæsblæsende tempo som gør bogen umulig at slippe. Tonen er humoristisk, og personernes sarkasme er så tyk at man kan skære i den. Og netop personerne er noget af det som gør bogen til noget ud over det sædvanlige. Hovedpersonerne befinder sig alle på kanten mellem godt og ondt - helt bogstaveligt i fleres tilfælde, da de er halvdæmoner, - og hovedpersonen Nick er ovenikøbet forudbestemt til at tilintetgøre verdenen i blod og ild. Det gør dem utroligt realistiske som personer, men det er især den måde de forholder sig til deres skæbne på som gør dem både menneskelige og elskelige. For selv om flere af dem er fanger af skæbnen, så har de også hver især deres egen vilje, og man er ikke i tvivl om at de tør sige deres mening. Sproget er flydende, letlæst og tempofyldt, og som nævnt fyldt med humor. Beskrivelserne er utroligt levende, og som læser føler man sig hurtigt hjemme i Kenyons New Orleans. Jeg får i hvert fald lyst til at besøge byen og smutte ind på en café efter en beignet. Bogen er uhyggeligt spændende, og fyldt med forræderi, fjender, intriger, kærlighed, venskab og action. Plottet er godt skruet sammen, og handlingen er fyldt med uventede twists som gør bogen umulig at forudsige. Og så slutter bogen fuldstændig uventet med noget af en cliffhanger, som gør det noget nær umuligt at vente på næste bind i serien. Er du vild med Kenyons Dark-Hunter-serie vil du også kunne lide Chronicles of Nick. Og jeg kan ikke anbefale serierne nok. Læs dem!
Se også forfatterens hjemmeside.
