Besøg på bloggen: Julie M. Day

I anledning af genudgivelsen af første bind, og den kommende udgivelse af andet bind, af fantasytrilogien Grænsen til Trafallas, har jeg fået besøg af forfatteren Julie M. Day på bloggen, til en samtale om fantasy, elvere og... Tolkien? Hverken Julie eller jeg kunne begrænse os, så jeg anbefaler, at I sætter jer godt tilrette med en kop kaffe eller te, og måske en lille snack, før I går i gang med læsningen. God fornøjelse😊

1. Hvordan blev du forfatter/bogblogger?

Julie
Ærligt så tror jeg, at vi alle har fantasien i os. Bare se på små børn - se hvad de kan finde på. Desværre bliver fantasien ofte undertrykt, når man bliver voksen. Der bliver andre ting at tage sig af og tage sig til. Det tog mig lidt tid at finde tilbage til fantasien, da jeg startede med at skrive. Først var det svært - virkelig svært. Jeg slog tit hovedet mod en mur, hvor der var et stort fedt skilt, der sagde; dette kan jo ikke lade sig gøre! Og det kvalte mit skriveflow og min fantasi. Til sidst besluttede jeg, at alt kunne lade sig gøre. Ganske enkelt. Da jeg først havde taget ja-hatten på, sprang ideerne frem, og de vokser for hver dag. Jo mere jeg skriver, jo mere finder jeg på. Det var sådan, det startede, da jeg en sommerdag tilbage i 2010 kedede mig på mit daværende arbejde og fandt på at åbne et tomt word-dokument. Det var først ikke så ligetil, som jeg havde forestillet mig, men da muren blev slået ned, tog min hovedperson form. I dag spørger folk ofte; hvordan finder du på alt det? Er det ikke svært?
I starten: Jo! Men i dag er det ikke længere svært. I dag får jeg hele tiden nye ideer, og jeg glæder mig til at forfølge dem.

Kirsten
Jeg blev bogblogger lidt ved et tilfælde. Tilbage i 2007 deltog jeg i et kompetenceforløb om digitale ressourcer, hvor den allerførste opgave var at oprette en blog. Og da jeg savnede et sted, hvor jeg kunne fortælle om de fantasybøger jeg læste, bestemte jeg mig for, at jeg ville bruge bloggen til at anmelde mine læseoplevelser, når kompetenceforløbet var slut. På det tidspunkt havde jeg slet ikke hørt om bogbloggere, og det var først i 2013, at jeg opdagede, at der fandtes andre som mig. Det tog nogle år at finde den rigtige form, og i starten var frekvensen for anmeldelser ret lav, men fra 2011 begyndte jeg at få struktur på bloggen, og langsomt steg frekvensen, samtidig med, at mine anmeldelser blev længere og mere detaljerede.


2. Hvad er det, der tiltrækker dig ved fantasy?

Julie
Det må uden tvivl være det magiske islæt. Det at der er noget overnaturligt i en eller anden forstand. Den del elsker jeg. Især kan jeg godt lide, når det er blandet sammen med vores egen verden, for det giver en følelse af, at det faktisk er noget, der kunne ske i virkeligheden. Jeg tror også, at det er det, der fascinerer mig ved eksempelvis Harry Potter-universet, og det som jeg bare måtte have med i Trafallas. Jeg elsker ideen om, at der et eller andet sted i en skov på denne jord findes en grænse til et magisk land. Derudover kan jeg godt lide tanken om magi eller magiske evner. Hvor fedt kunne det ikke lige være, hvis nogen af de skabninger, man støder på i fantasien, virkelig fandtes? Okay, et par af dem kunne jeg måske godt være foruden (gulp).

Kirsten
Der er flere ting der tiltrækker mig. For det første er der magien, som for mig er det, der gør fantasy til fantasy. Ikke forstået sådan, at der skal være en troldmand med, men der skal være et eller andet overnaturligt element, som skiller sig ud, og fører læseren ind i en anden verden. Hele verdensopbygningen er nemlig en anden ting, der tiltrækker mig ved fantasy. Jeg finder det utroligt fascinerende, at en forfatter kan opbygge sin egen verden, og invitere mig (læseren) indenfor. Og så kan jeg vældig godt lide, at det ofte er underhunden, der redder verden. I fantasy kan den mest ubetydelige og svage karakter ende med at redde det hele, og selv den mindste hobbit kan besejre dragen eller den onde fyrste. Og samtidig kan fantasy tage tabubelagte eller svære emner op, og gøre dem relaterbare på en anden måde, end den generelle fiktion. Nå ja, og så bliver jeg bare glad af at læse fantasy – og det er ligegyldigt om det er barsk, sørgelig fantasy eller humoristisk fantasy. Jeg ender altid med en følelse af håb, som jeg bare ikke får ved at læse socialrealisme, netop fordi fantasy er så langt fra den virkelighed jeg lever i.

3. Hvordan blev du introduceret til genren?

Julie
Det gjorde jeg som barn, da min mor stak den første Harry Potter bog i hånden på mig. Jeg slugte den og var dybt fascineret af hele den verden, som J. K. Rowling havde udtænkt. Den er genial. Jeg så også mange fantasyfilm, heriblandt Walt Disney. H. C. Andersens eventyr og Astrid Lindgrens fortællinger er også et par af mine helt store forelskelser og nogle af mine første møder med genren. Udover det var der også Den uendelige historie og Willow. De smager stadig af barndom, når jeg ser dem den dag i dag.

Kirsten
Da jeg var barn, læste min mor Hobbitten af J.R.R. Tolkien højt for mig. Og det var kærlighed fra første side. Siden støvsugede jeg skole- og folkebiblioteket for bøger der lignede, og min kærlighed til genren blev cementeret med Dragonlance-serien, Terry Pratchett og Diana Wynne Jones’ bøger, som jeg stadig læser med stor fornøjelse. Da jeg blev lidt større, læste min mor også Ringenes Herre højt, og siden jeg selv lærte at læse, har jeg genlæst den et utal af gange.


4. Hvem er din yndlingshelt/heltinde?

Julie
Jeg er ret vild med Katniss Everdeen fra Hunger Games. Hun er badass og samtidigt utrolig relatable. Hendes udvikling er realistisk, og på trods af de frygtelige og nervepirrende hændelser hun bliver udsat for, så falder hun aldrig ud af karakter.

Kirsten
Min yndlingshelt er Frodo fra Ringenes Herre. Selvom han har alle odds imod sig, vælger han alligevel at påtage sig en uoverskuelig og livsfarlig opgave, og han må kæmpe både mod fjenden og sig selv undervejs.


5. Hvem er din yndlingsskurk?

Julie
Min all-time favorite yndlingsskurk må være Bellatrix Lestrange fra Harry Potter. Hun er så gennemført ond med et stænk af vanvid, og det er skrækindjagende fascinerende. Faktisk kan jeg godt lide, når skurkene er kvinder. Jeg er egentligt ikke helt sikker på hvorfor.

Kirsten
Det er svært at komme uden om Voldemort fra Harry Potter-serien. Han er så ond, som man overhovedet kan være, og hans ondskab bliver egentlig bare mere uhyggelig, fordi man langsomt lærer hans baggrund og motiver at kende. Han er skingrende sindssyg, megalomanisk og dobbeltmoralsk, men kan også være forførende, charmerende og lokkende, så man først for sent finder ud af, hvad man er gået ind til. At der er ret tydelige paralleller til Hitler gør ham sådan set kun endnu mere skræmmende.

6. Hvad er dit yndlingsplot? 

Julie
Et plot der overrasker er ofte et hit hos mig. Noget, hvor man pludselig sidder med en Aha!-oplevelse. Plottet i de fleste fantasyfortællinger tiltaler mig nok allermest. Her møder man helten/heltinden, bliver introduceret for dennes hverdag, hvorefter konflikten indtræder. Og så sker der ting og sager. Dét er det rene guf for mig. Plottet i sig slev må gerne være enkelt. Let at forholde sig til. Hvilket jo på ingen måde betyder, at fortællingen behøver at være lille eller simpel. Det kan sagtens være en storslået, episk fortælling med et ”stramt” plot, som er mere eller mindre let at forholde sig til.

Kirsten
Min kærlighed til Tolkien taget i betragtning, er det måske ikke overraskende også hans grundplot, der hitter ved mig. Jeg elsker historien om en gruppe af forskellige personer, som drager ud for at løse en opgave/redde verden/finde sig selv, og hvor hovedpersonen udvikler sig undervejs.

7. Hvilket fantasyunivers er dit yndlingsunivers? 

Julie
Tolkiens univers med Hobbitten og Ringenes Herre. Det er så smukt og fortryllende, farligt og vildt. De gode er smukke og stærke, de onde er grimme og virkeligt onde. Jeg elsker det. Trafallas er også et ret godt bud på et yndlingsfantasyunivers. Her har jeg jo selv haft muligheden for at opstille spillereglerne og skabe omgivelserne, hvilke jeg ville ønske fandtes i virkeligheden. Jeg kan godt lide, når det er en helt ny verden, der åbner sig. Når man som læser bliver taget ved hånden og ført ind i et fremmed univers, det er jo helt fortryllende. What’s not to like?

Kirsten
MiddleEarth, selvfølgelig. For mig er Tolkiens univers indbegrebet af fantasy, og samtidig hører det til blandt de mest gennemførte overhovedet. Her er tænkt over såvel geografi, som flora, fauna, forskellige kulturer og racer, historie, religion og magi.


8. Hvad er dit yndlingsfantasyvæsen? 

Julie
Jeg kan godt lide elvere, sjovt nok! Men jeg kan virkelig også godt lide vampyrer. Det er måske lidt kliché, men jeg synes, at sammenblandingen af deres menneskelige side og den mørke side, som ikke kan tæmmes, er helt perfekt. Mit yndlingsfantasyvæsen fra Trafallas må uden tvivl være en releon, som er et løvelignende væsen med enorme vinger. Sådan én kunne jeg godt tænke mig at have.

Kirsten
Drager. Jeg har svært ved at komme i tanke om et mere magisk væsen. Hvad enten dragerne er gode eller onde, intelligente eller rent instinktive dyr, så kan jeg ikke lade være med at være fascineret af dem.


9. Hvorfor fascinerer elvere?

Julie
Elvere fascinerer mig, fordi deres karaktertræk er så lig menneskers, men samtidigt har de det magiske over sig. En magisk skønhed som på en og samme tid både er fysisk og mental - det tiltaler mig rigtig meget. De er alt det, som mennesket ikke er, og så kan de, i hvert fald i Trafallas, udføre magi. Jeg kan også rigtig godt lide, når fantasyvæsner er lidt farlige. Når man ikke helt ved, hvilke kræfter de rummer.

Kirsten
Elvere fascinerer mig, fordi de, som udgangspunkt, er de væsener, der ligner mennesker mest. Og alligevel har de noget fremmed over sig, der er rent magi. Elvere bliver ofte beskrevet som en bedre, mere god, udgave af mennesker. Lysets folk, om man vil. Men de kan også være arrogante og overlegne, og have en tendens til at se ned på andre racer, fordi de lever længere. Når man tænker over det, er de faktisk meget menneskelige – på godt og ondt – og det gør det let at spejle sig i dem. Og samtidig er de så tilpas anderledes og gådefulde, at man ikke helt ved hvor man har dem, og om de er hjælpsomme eller farlige.

10. Kan du anbefale andre fantasybøger med elvere?

Julie
Ringenes Herre er klart et bud. Jeg elsker(!) de elvere, som Tolkien har skabt. Jeg kan rigtig godt lide de nuancer, de har. Ellers er elverne i Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas også skønne. De er ret anderledes end Tolkiens elvere og på en eller anden måde mere ”moderne” og knapt så ophøjede så at sige.

Kirsten
Ja da. Udfordringen bliver snarere at begrænse sig, for jeg har læst mange gode fantasybøger med elvere. Af danske udgivelser er der, selvfølgelig, Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1) som Julie har skrevet. Elverne i bogen er meget menneskelige, og jeg kan rigtig godt lide, at man lærer deres dagligdags liv så godt at kende. Også Mads Schack-Lindhardts bog Tusmørkets Søn er god, og viser elverne fra begge sider – både godt og ondt. Jeg er også ret vild med Mikkel Wendelboes elvere i serien Aiñafablen, hvor de har et helt særligt forhold til dinosaurer. Og så må jeg også nævne Nicole Boyle Rødtnes’ Elverskud-trilogi, som har nogle ret traditionelle elvere set med danske øjne. Af udenlandske forfattere er der selvfølgelig Tolkiens Ringenes Herre og Hobbitten, men også Judith Tarrs elvere fra hendes historiske fantasy-trilogi The Hound and the Falcon (på dansk: Hunden og Falken) elsker jeg højt.


11. Kan fantasy også være for voksne? 

Julie
Ja! Det kan det i den grad. Jeg synes, det er synd, at fantasy i mange år har haft en efterklang af børnelitteratur. Det er heldigvis noget, som bliver mindre udtalt. Måske er det til dels takket være Game of Thrones? Eller måske er det, fordi den generation (mig selv inkluderet) som var børn, da Harry Potter udkom, nu er voksne. Jeg skal ikke kunne sige det, men jeg fornemmer, at tendensen med næserynken ad fantasy er ved at vende - heldigvis! Fantasy kan så mange ting, som den mere realistiske litteratur ikke altid kan. Fantasy’en giver en kæmpe vifte af nuancer, som kan give farve til en måske ellers grå hverdag. Derudover mener jeg også, at fantasy kan tillade sig i en bredere grad at tabe tabuer op. Hvis det er pakket ind i fantasy, bliver det på en eller anden måde mere spiseligt. Måske fordi det ikke er virkeligt? Men man får alligevel en fornemmelse af moralen. Det mener jeg bestemt er noget, som voksne kan have stor gavn af. Se bare på Den Grimme Ælling. Der ligger så meget i den lille fortælling, og alt efter om du er barn eller voksen, så får du forskellige ting ud af at læse den bog. Det er da magi, så det vil noget!

Kirsten
Ja! At fantasy er for børn, er en myte, som desværre har været meget fremherskende specielt i Danmark. Fantasy har ikke været fint nok, fordi det smager af eventyr og ikke er ”virkeligt”, og der har derfor været en forventning om, at det var noget man voksede fra, når man blev voksen, og begyndte at læse ”rigtig” litteratur. Og det på trods af, at fantasy netop kan bruges til at behandle vigtige og tabubelagte emner på en måde, som, fordi det ikke er virkeligt, gør dem mere relaterbare og spiselige for læseren. Det er nemmere at forholde sig til ondskab, racisme og krig, når det er pakket ind i fantasy, end når man hører om det i fjernsynet eller møder det i virkeligheden. Selvfølgelig er fantasy underholdning, men hvilken litteratur er ikke det?
I udlandet har der hele tiden været et marked for fantasy til voksne, og meget af den allerførste fantasy blev faktisk skrevet til voksne. De senere par år er tendensen dog begyndt at vende, og der bliver i dag både skrevet og oversat mere voksenfantasy i Danmark end tidligere, ligesom det er blevet mere accepteret for voksne at læse fantasy. Og heldigvis for det, for vi er altså nogen, der ikke har spor lyst til at ”vokse fra det”.


12. Fantasy er i dag en meget bred genre. Er der en bestemt type fantasy du bedre kan lide end andre? 

Julie
Jeg kan nok bedst lide Tolkien-fantasy, selvom jeg også er ret vild med Sci-Fi som f.eks. Star Wars eller Dark fantasy med zombier, selvom jeg faktisk ikke helt tør læse dem.
Grunden til, at High fantasy (såsom Tolkiens) tiltaler mig mest, er nok, at den er smuk på sådan en lidt romantisk måde. Det kan jeg godt lide. Mit stjernetegn er Tyren, og Tyren er meget romantisk. Jeg passer spot on. High fantasy spiller meget på følelser, kampen mellem godt og ondt og et fiktivt univers, og dette er alt sammen ting, som jeg skatter højt.

Kirsten
Jeg er helt klart mest glad for high fantasy. At kunne dykke ind i en helt anden verden fyldt med magi, og tage del i en episk kamp mellem lyset og mørket, er for mig indbegrebet af fantasy, og det er nok igen Tolkiens indflydelse, der gør sig gældende. Men også urban fantasy og historisk fantasy er jeg blevet ret glad for. At give vores verden og historie et twist, så de stadig er genkendelige, men alligevel får noget magisk over sig, giver både verden og historie nyt liv, og jeg har faktisk lært en hel del om korstogstiden ved at læse fantasy.

13. Foretrækker du at læse fantasy på dansk eller engelsk? Og hvorfor?

Julie
Før jeg blev udgivet forfatter var jeg egentligt ret ligeglad med, om det var på dansk eller engelsk, men i dag foretrækker jeg at læse på dansk. Det har noget at gøre med, at jeg arbejder så meget med sprog og formuleringer, at jeg hurtigt kan komme til at bruge engelske vendinger, som bare slet ikke fungerer, når de oversættes. Udover det så er jeg en stærk tilhænger af, at man som forfatter skal læse og gerne meget. Ellers udvikler jeg mig jo ikke. Jeg lærer utroligt meget af at læse andre bøger end lige dem, jeg selv digter. Hvordan skulle mit sprog ellers blive bedre.

Kirsten
Det kommer an på, hvilket sprog jeg er startet med at læse forfatteren på. Meget fantasy er jo serier, og er jeg startet med at læse en serie på dansk, foretrækker jeg at blive ved med at læse den på dansk. Og omvendt, er jeg begyndt at læse en serie på engelsk, foretrækker jeg at læse den på engelsk, også selvom den bliver oversat. Der er dog undtagelser. Er det en serie eller forfatter jeg er meget glad for, kan jeg ikke altid vente til næste bog bliver oversat, og så fortsætter jeg på engelsk. Og er det meget humoristisk fantasy, foretrækker jeg at læse det på engelsk, da det ikke er altid, at humor kan oversættes. Et eksempel på det er Terry Pratchetts Discworld-serie. Her læste jeg to bind på dansk som barn (det var de eneste der var oversat), og de sagde mig ikke ret meget. Serien blev forsøgt oversat igen, da jeg var voksen, og der sagde de mig mere, men det var først da jeg læste videre i serien på engelsk, at jeg for alvor var hooked.


14. Hvilke(n) fantasybog/bøger ville du ønske var oversat? 

Julie
Som sagt læser jeg ikke så meget på engelsk længere, men jeg har hørt rigtig meget godt om Brandon Sandersons bøger, som jeg ved, at forlaget Ulven og Uglen har oversat en enkelt af. Jeg har endnu ikke fået den læst, men den er på min TBR, og hvis den er så god, som det rygtes, så krydser jeg da fingre for, at oversættelsen af næste del i serien ikke er for længe undervejs. Jeg kan også rigtig godt lide Julie Kagawas bøger, så de burde bare blive oversat hele baduljen - hvis de da ikke allerede er det!

Kirsten
V.E. Schwabs trilogi Shades of Magic som handler om parallelle Londoner, og en mand som kan rejse mellem dem, og Sherrilyn Kenyons serie Chronicles of Nick, som er en urban fantasy-serie med et helt fantastisk univers og masser af humor. Og så ville jeg ønske, at forlag ikke holdt op med at oversætte midt i en serie, men i stedet gjorde den færdig. Jeg ved godt, at det skal kunne løbe rundt for forlagene, men som læser er det ret frustrerende, når oversætteren slutter midt i en serie, og man skal til at skifte sprog, hvis man vil have resten af historien.

15. Har du en yndlingsfantasyfilm, og hvorfor?

Julie
Avs, den var svær! Ringenes Herre-filmene er jo bare fortryllende smukke. Ganske enkelt. Det er Hobbitten også. Jeg elsker også Star Wars-filmene og Harry Potter-filmene. Jeg synes også, at Hunger Games er virkelig godt lavet, og det samme gælder for Avatar.
Men hvis jeg skal vælge en, og kun én, så er det Skønheden & Udyret. Både tegnefilmen og den med rigtige skuespillere. Den går lige i hjertekulen, og jeg tudbrøler hver gang. Og skal vi lige stoppe et øjeblik og mindes musikken i den… Åååh!

Kirsten
Jeg har et par stykker. Hvis jeg starter med filmatiseringerne, så kan jeg ikke komme uden om Harry Potter-filmene og Ringenes Herre. Begge filmatiseringer formår at ramme bøgerne og deres universer lige på kornet, og de er både magiske og enormt flotte. Men min absolutte yndlingsfantasyfilm er dog Labyrinth af Jim Henson. Det er en film, jeg husker fra min barndom, og jeg kan tydeligt huske, hvornår jeg så den første gang. Filmens univers og temaer fanger mig hver gang, og jeg er vild med David Bowie som Jareth the Goblin King.

16. Hvad var den/de bedste fantasybog/bøger du læste i 2017?

Julie
Det må være Næslandet af Eva Egeskjold. Jeg elskede den. Absolut elskede den. Den har en efterklang af Tolkien og noget originalt over sig, som jeg ikke støder på så ofte. Jeg er endnu ikke nået til den næste bog i serien, men de står alle (4 bøger) på min hylde, og jeg glæder mig til at kaste mig over dem.

Kirsten
Jeg læste mange gode fantasybøger i 2017, men der var især tre af dem, der skilte sig ud.
Den halves arv (Grænsen til Trafallas 1) af Julie M. Day faldt jeg for med et brag. Jeg elskede alt ved bogen – verdenen, personerne og handlingen – og jeg glæder mig helt vildt til at læse videre, når bind 2 udkommer lige om lidt.
En konges vej 1, Del 1 (Stormlysfortællingerne 1) af Brandon Sanderson elskede jeg fra første side. Sproget, personerne, verdensopbygningen og handlingen blandedes til en formidabel fantasybog, og det var virkelig svært at vente, til Del 2 udkom i foråret.
Og ligesom Julie var jeg vildt betaget af Eva Egeskjolds serie om Næslandet. Jeg læste de tre første bind i starten af året, og måtte derefter vente utålmodigt på at sidste bind udkom til sidste års Fantasyfestival. Heldigvis var slutningen alt det jeg havde håbet på, men ventetiden var godt nok hård.

17. Hvilke 5 fantasybøger vil du anbefale?

Julie
Næslandet af Eva Egeskjold.
Et rige af torne og roser af Sarah J. Maas.
Ilttyv af Nicole Boyle Rødtnes.
Ellekongen af Signe Fahl.
Eragon af Christopher Paolini.

Kirsten
Ringenes Herre af J.R.R. Tolkien (var der nogen, der var i tvivl om at den ville være med på listen?:))
En konges vej (Stormlysfortællingerne 1) af Brandon Sanderson
Sommertræet (Fionavar-Gobelinen 1) af Guy Gavriel Kay
Alanna (Løvindens sang 1) af Tamora Pierce
Pawn of Prophey (The Belgariad 1) (på dansk: Den sorte rytter) af David Eddings