mandag den 31. oktober 2016

Læsestatus for oktober


Mens udklædte børn er på vej rundt i de mørke gader i deres uhyggeligste Halloween-dress, har jeg kastet mig over en noget hyggeligere beskæftigelse. Det er nemlig igen blevet tid til at gøre status over måneden der gik.
Oktober måned var præget af travlhed. Efterårsferien er nemlig højsæson for børnebibliotekarer, og jeg havde da også nok at se til med tre arrangementer, selvom det ene desværre måtte aflyses på grund af for få tilmeldinger. Rigtig ærgerligt, da jeg havde glæder mig til at læse igennem til Bibliotekernes Readathon.
Jeg fik chancen igen da jeg deltog i mit allerførste Readathon, Dewey´s 24 Hour Readathon, i slutningen af uge 42, og det var rigtig sjovt at læse "sammen" med folk i hele verden. Jeg skal bestemt være med igen en anden gang, og håber kalenderen kan gå op så jeg kan være med igen i april. I kan læse mere om mit Readathon her.
I oktober fik jeg læst hele 17 bøger, hvoraf en del blev læst til Readathonen. Blandt bøgerne var både anmeldereksemplarer, biblioteksbøger, gaver fra årets Bogbloggertræf, og bøger som har stået på hylderne et stykke tid. Heraf også et par stykker fra månedens læsetema.



Vi starter med anmelderbøgerne. I løbet af oktober fik jeg læst 5 anmelderbøger, som jeg havde fået tilsendt fra forfattere og forlag.
Bøgerne var:

Karina Laurberg Bidstrup: De udstødtes mærke (Nemeria 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget EgoLibris.
Serien er ajour. 

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 1 - Syv uhyggelige historier
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Serien er ajour. 

Mørke Guders Templer (red. Rasmus Wichmann og Henrik Sandbeck Harksen)
Anmeldereksemplar fra forlaget H. Harksen Productions.

Jacob Oliver Krarup: Oprøret (Gangene under jorden 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat.
Serien er ajour.

Nick Clausen: Drømmeland
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.


I oktober var læsetemaet True Blood-serien af Charlaine Harris, også kaldet Sookie Stackhouse-serien eller The Southern Vampire Mysteries.  Jeg fik læst 3 bøger i serien, hvilket jeg egentlig er godt tilfreds med. 
Bøgerne var:

Club Dead (The Southern Vampire Mysteries 3)

Dead to the World (The Southern Vampire Mysteries 4)

Dead as a Doornail (The Southern Vampire Mysteries 5)
Serien er i gang. 



I starten af oktober skulle jeg holde bogcafé med temaet "Bøger om Bøger". I den forbindelse læste jeg 3 biblioteksbøger, som forlængst er afleveret, men jeg nåede da at få taget et billede af dem inden.
Bøgerne var:

Robin Sloan: Hr. Penumbras døgnåbne bogbutik

Lynn Austin: Bibliotekarens Virkelige Eventyr

Diane Setterfield: Den Trettende Fortælling


Sidst, men bestemt ikke mindst, fik jeg læst hele 7 bøger til Dewey´s 24 Hour Readathon.
Bøgerne var:

John Green: Endnu en Katherine

Tove Ditlevsen: Gift

Audrey Carlan: Januar (Calendar Girl 1).
Gave fra Lovebooks til Bogbloggertræf 2016. 

Sarah Crossan: One
Gave fra Politikens Forlag til Bogbloggertræf 2016.

Rainbow Rowell: Kindred Spirits

Kenneth Bøgh Andersen: Den faldne djævel (Den Store Djævlekrig 6)
Serien er slut. 

Jacob Oliver Krarup: Oprøret (Gangene under jorden 1)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Calibat.
Serien er ajour.

Alt i alt var det en rigtig god læsemåned, og jeg fik i den grad taget revanche for september.
November måned bliver præget af Bogforum. Jeg skal igen der over med mit arbejde, og jeg glæder mig helt vildt.
Derudover har jeg en del anmeldereksemplarer jeg gerne vil have læst og anmeldt, og så håber jeg også at få læst et par bøger til november måneds læsetema som er Fantasy med feer. Jeg har nemlig en del fe-bøger stående på reolen som jeg endnu ikke har fået læst, og nu skal det altså være.

Hvad har I fået læst i oktober? Og skal I også til Bogforum?

3 kommentarer:

Anika Eibe sagde ...

Wow ... sikke en masse bøger du har nået. Det hjælper selvfølgelig med en Readathon, men stadig! Imponerende. Og flere af bøgerne skal jeg da bestemt have tjekket ud.
Min "recap" er slet ikke så omfattende. :-)

Og jep, bogforum er et MUST. Alle de skønne mennesker man møder med samme interesse som én selv. At man så er bombet i hovedet flere dage efter, må man så tage med.
I år er jeg der fredag og lørdag, fordi jeg er sat på til signering fredag formiddag, men resten af tiden har jeg fri til at sludre, snuse, læse og kigge!
Og uh, selvfølgelig komme forbi videnskabslegetøjsstanden. Den er blevet tradition. ;-)

Lisbeth Maja Sørensen sagde ...

Hold da op 17 bøger på en måned, der kan jeg slet ikke være med, men 11 bøger er nu også godt klaret.
Jeg kommer til BogForum om søndagen sammen med min mor, jeg elsker at være til BogForum hvert år, det er så hyggeligt at opleve den gode stemning der er blandt mange bogfans.

Kirsten Bloch sagde ...

@Anika Eibe: Det hjælper også at jeg havde ferie nogle dage, og at nogle af bøgerne var temmelig korte. Og Bogforum er, som du skriver, et MUST. Ikke mindst på grund af stemningen og fællesskabsfølelsen.

@Lisbeth Maja Sørensen. 11 bøger er da flot. En del af mine bøger var temmelig korte, netop fordi jeg havde valgt dem til Readathonen, så det hjalp også på mængden. Og ja, stemningen til Bogforum er noget helt specielt. Jeg kommer selv om lørdagen, da det er der turen er arrangeret.