søndag den 10. januar 2016

Oprør

Oprør er 3. og sidste bind af Suzanne Collins´ Hunger Games-trilogi.

I sidste øjeblik blev Kattua reddet ud af arenaen af oprørerne og fragtet til Distrikt 13 hvor hun er blevet genforenet med Gale, sin mor og sin lillesøster. Men selvom hun er lykkelig over at se sin familie i god behold, så har hun det svært med mange andre ting.
Hendes hjem er væk, bombet sønder og sammen af Præsident Snows tropper da Kattua trodsigt ødelagde arenaen, og, hvad der er endnu værre, Peeta er i hænderne på Snow, og Kattua frygter de pinsler han uden tvivl gennemgår. Det viser sig nemlig, at både Peeta og Kattua har været brikker ikke kun i Snows spil, men også i oprørernes. Og Præsident Coin, lederen af Distrikt 13, har tiltænkt Kattua endnu en rolle i oprøret. Nemlig som Sladredroslen, symbolet på selve oprøret, og håbet for distrikternes kamp mod overmagten.
Kattua er dog ikke meget for at påtage sig rollen, og først da hun ikke har andet valg påtager hun sig rollen. Dog ikke uden visse betingelser.
Det viser sig snart, at rollen har temmelig store lighedspunkter med hendes rolle i Dødsspillet, for hun bruges endnu en gang som pr-frontfigur. I starten går det fint, men da Kattua finder ud af hvordan Snow bruger Peeta bryder hun sammen, og først da et redningsforsøg sættes i gang tager hun sig sammen.
Men Peeta er ikke den samme efter fangenskabet, og Kattua søger tilflugt for sine følelser i rollen som Sladredroslen. Mens oprøret tager til begynder Kattua at få sine tvivl om Coins motiver for at hjælpe oprørerne. For oprørernes metoder er ikke meget bedre end Snows troppers metoder, og uanset hvilken side der vinder risikerer Kattua at leve på lånt tid.

Wow. Så enkelt kan det siges. Sidste bog om Kattua er på alle måder fantastisk, og vil uden tvivl sidde i kroppen på mig længe. Jeg gøs, græd og håbede med Kattua, som i dette bind virkelig bliver presset til det yderste - og så lidt til. Personerne er fantastiske, og virker levende med rigtige følelser, traumer og handlemønstre, og sproget beskriver i al sin gru det blodige oprør så man føler at man er der når Kattua besøger det nedbrændte Distrikt 12 for første gang, kæmper for livet i Capitol og konfronteres med det ene lig efter det andet. Bogen formår at sætte fokus på netop det forfærdelige ved krig, og samtidig vise at begge sider kan opføre sig lige hjerteløst i kampen for at vinde. Bogens budskab, at i en krig er der ingen vindere - alle taber, træder stærkt igennem, ikke mindst med de til tider kvalmende beskrivelser af lig og frygtelige handlinger begået af såvel oprørere som regeringstropper.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af spænding, action, blodige gys og uventede twists, men også håb om en bedre fremtid, kærlighed og venskab, som gør at bogen trods alt er til at holde ud, og at der er et lyspunkt i mørket. Jeg kunne ikke slippe bogen, og sad til tider helt ude på kanten af stolen. Og da bogen var slut sad jeg længe og stirrede ud i luften for at forsøge at fordøje de voldsomme følelser jeg netop havde gennemlevet gennem Kattua.
Har du ikke læst serien er det bare at komme i gang. Men forbered dig på at serien vil ændre dig for altid - og hav lommetørklæderne inden for rækkevidde.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: