Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren.
Sandrytterne kan ikke længere høste energi fra ørkenen, og oprør truer Byzonen, hvor mangel på mad og vand har ramt den almindelige befolkning hårdt. Rådet planlægger at flygte tilbage til den Døde Zone og underlægge sig dens befolkning, men før de får begyndt flugten, bryder oprøret ud i lys lue.
Det lykkes Saran at flygte mod den Døde Zone sammen med Teon og hans søster, som er blevet tvunget til at agere medie for Saran. Men den Døde Zone er meget anderledes, end de havde forventet, og Saran må tage et svært valg.
Jeg var ret vild med de første to bind i serien, men desværre levede sidste bind for mig ikke helt op til sine forgængere. Ikke fordi bogen ikke var god, for det var den, men fordi der simpelthen skete alt for meget, og det hele gik lidt for hurtigt.
Sproget er letlæst, enkelt og flydende, og forfatteren er utroligt god til at beskrive såvel ørkenens bagende varme som den Døde Zones fugtighed, så man som læser ser, og føler, det hele for sig.
Universet er interessant og velgennemført, og magisystemet logisk og spændende. Jeg kunne dog godt have tænkt mig lidt mere uddybning af samfund og omgivelser i den Døde Zone, selvom jeg rigtig godt kunne lide idéen om et samfund direkte modsat det, jeg oplevede i de første to bind.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par twists undervejs, som jeg bestemt ikke havde set komme. Historien er spændende, og fyldt med action, venskab, kærlighed, magi, undertrykkelse, mod, hemmeligheder, profetier, kønsroller, sexisme, tilgivelse og magt. Men det er også en historie om at nå sine drømme, og finde ud af, om man er villig til at betale prisen for dem. Mest af alt er det dog en historie om at finde balancen, både i og udenfor sig selv, og kampen for overlevelse. Og selvom jeg personligt ikke var så vild med slutningen, så fik forfatteren afsluttet serien på en ret god måde. Jeg kunne dog godt have ønsket, at forfatteren enten havde bredt historien ud over et bind mere, eller gjort bogen en anelse længere, for der sker, som tidligere nævnt, virkelig meget i bogen, og det betyder, at visse dele af historien til tider gik lidt for hurtigt for min smag, ligesom slutningen var en anelse brat.
Personerne er levende og nuancerede, og selvom jeg blev en anelse frustreret over Sarans evne til at lyve for sig selv, så var jeg stadig vild med hendes mod og viljestyrke. Også selvom jeg til tider synes hun tilgav lidt for let. Af bipersonerne var jeg især vild med Teon, som virkelig har udviklet sig undervejs. Han elsker sin søster, og er fast besluttet på at redde hende, men har samtidig svært ved at se det uretfærdige i det samfund, han er vokset op i. Hans fars opførsel over for søsteren begynder dog at sætte tankerne i gang, og mødet med et andet samfund giver ham et nyt indblik i Sarans had over for Rådet, og den rolle, hun som kvinde har været påtvunget. Og så kunne jeg stadig rigtig godt lide Justus, som er et af de ganske få ordentlige medlemmer af Rådet, og som hverken tænker på egen vinding eller betragter kvinder som undermennesker eller ejendom.
Den Døde Zone var en smule for kort i forhold til mængden af handling, men selvom slutningen var en anelse brat, så lykkedes det alligevel forfatteren at få flettet alle trådene sammen på en god måde, og var man vild med første to bind i serien, må man ikke snyde sig selv for slutningen på Sarans historie. Kan man lide fantasy med dystopiske elementer er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med, og serien er perfekt for læsere, der ikke har mod på eller lyst til at kaste sig over de tykkere fantasyromaner.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar