Det frosne teleskop er 3. og sidste bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell.
Hexagon har optrappet angrebene på undermarkederne, og leder med lys og lygte efter de sidste to af De Store Ualmindelige Goder. Transport mellem undermarkederne er sparsom, og utrygheden breder sig blandt de ualmindelige, som ikke aner, hvor det næste angreb sker.
Seb og Ivy er taget til Nubrook for at hjælpe Valian med at lede efter hans forsvundne lillesøster, men undervejs finder de ud af, at der ligger mere bag Rosies forsvinden, end de kunne have forestillet sig. Og samtidig vokser faren, for Hexagon er ude efter hævn, og deres endelige plan er tæt på at være klar.
Det endelige opgør nærmer sig, men kan Ivy, Seb og Valian både redde Rosie og stoppe Hexagon? Og hvad er det egentlig Hexagon er ude på?
Det frosne teleskop var en fantastisk afslutning på en fantastisk trilogi, som jeg er glad for, jeg endelig har fået læst.
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne billedskabende og levende, og actionscenerne velkomponerede. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene på.
Universet udvider sig endnu en gang markant, med nye undermarkeder, steder, ualmindelige genstande, personer og væsener, og på trods af den mørkere tone, formår forfatteren stadig at bibeholde stemningen og finurligheden i universet fra de tidligere bind.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker af dem, så trak det heldigvis ikke noget fra den samlede læseoplevelse. Historien er spændende, med masser af action, magi, ualmindelige genstande, væsener, ondskab, intriger, forræderi, hævn, venskab og hemmeligheder, krydret med familiekærlighed, selvopofrelse og krig. Og så slutter forfatteren trilogien på en virkelig fin måde.
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og det er svært ikke at holde af dem. Jeg er stadig ret vild med Ivy som hovedperson. Hun er intelligent, modig og handlekraftig, og dybt loyal over for dem hun holder af. Og så har hun et godt hjerte, og et ønske om at gøre det rigtige. Seb ligner sin lillesøster meget, og jeg er vild med søskendeforholdet mellem de to. Hans spirende følelser for Judy er også rigtig godt beskrevet. Valian er modig, streetsmart og intelligent, og drevet af ønsket om at finde sin lillesøster. Af andre bipersoner er jeg nødt til at nævne Judy, hvis voksende følelser for Seb besværliggøres af hendes tilstand som død, og Alexander, hvis ønske om hævn og ambitioner fører ham lige i armene på Hexagon, men som jeg alligevel ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af. Og så er der et par virkelig fede skurke, som jeg dog ikke kan nævne ved navn, da det vil spoile dele af plottet. Men lede, det er de.
Det frosne teleskop leverede et brag af en finale, på en trilogi, som jeg i den grad har nydt at læse. Og selvom jeg kommer til at savne universet og personerne, så fik forfatteren sat det perfekte punktum for serien med dette bind, hvor der blev skruet op for både action og spænding. Holder man af finurlig, stemningsfuld og varm britisk fantasy a la Diana Wynne Jones, Terry Pratchett og Lewis Carroll, så kan serien kun anbefales, og er man fan af de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar