Det frosne teleskop

Det frosne teleskop er 3. og sidste bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Hexagon har optrappet angrebene på undermarkederne, og leder med lys og lygte efter de sidste to af De Store Ualmindelige Goder. Transport mellem undermarkederne er sparsom, og utrygheden breder sig blandt de ualmindelige, som ikke aner, hvor det næste angreb sker. 
Seb og Ivy er taget til Nubrook for at hjælpe Valian med at lede efter hans forsvundne lillesøster, men undervejs finder de ud af, at der ligger mere bag Rosies forsvinden, end de kunne have forestillet sig. Og samtidig vokser faren, for Hexagon er ude efter hævn, og deres endelige plan er tæt på at være klar. 
Det endelige opgør nærmer sig, men kan Ivy, Seb og Valian både redde Rosie og stoppe Hexagon? Og hvad er det egentlig Hexagon er ude på?

Det frosne teleskop var en fantastisk afslutning på en fantastisk trilogi, som jeg er glad for, jeg endelig har fået læst. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne billedskabende og levende, og actionscenerne velkomponerede. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene på. 
Universet udvider sig endnu en gang markant, med nye undermarkeder, steder, ualmindelige genstande, personer og væsener, og på trods af den mørkere tone, formår forfatteren stadig at bibeholde stemningen og finurligheden i universet fra de tidligere bind. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og selvom jeg gættede et par stykker af dem, så trak det heldigvis ikke noget fra den samlede læseoplevelse. Historien er spændende, med masser af action, magi, ualmindelige genstande, væsener, ondskab, intriger, forræderi, hævn, venskab og hemmeligheder, krydret med familiekærlighed, selvopofrelse og krig. Og så slutter forfatteren trilogien på en virkelig fin måde. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og det er svært ikke at holde af dem. Jeg er stadig ret vild med Ivy som hovedperson. Hun er intelligent, modig og handlekraftig, og dybt loyal over for dem hun holder af. Og så har hun et godt hjerte, og et ønske om at gøre det rigtige. Seb ligner sin lillesøster meget, og jeg er vild med søskendeforholdet mellem de to. Hans spirende følelser for Judy er også rigtig godt beskrevet. Valian er modig, streetsmart og intelligent, og drevet af ønsket om at finde sin lillesøster. Af andre bipersoner er jeg nødt til at nævne Judy, hvis voksende følelser for Seb besværliggøres af hendes tilstand som død, og Alexander, hvis ønske om hævn og ambitioner fører ham lige i armene på Hexagon, men som jeg alligevel ikke kunne lade være med at have en lille smule ondt af. Og så er der et par virkelig fede skurke, som jeg dog ikke kan nævne ved navn, da det vil spoile dele af plottet. Men lede, det er de. 
Det frosne teleskop leverede et brag af en finale, på en trilogi, som jeg i den grad har nydt at læse. Og selvom jeg kommer til at savne universet og personerne, så fik forfatteren sat det perfekte punktum for serien med dette bind, hvor der blev skruet op for både action og spænding. Holder man af finurlig, stemningsfuld og varm britisk fantasy a la Diana Wynne Jones, Terry Pratchett og Lewis Carroll, så kan serien kun anbefales, og er man fan af de første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet.

Se også forfatterens hjemmeside. 

Det rygende timeglas

Det rygende timeglas er 2. bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Siden mødet med Lundinor og Hexagon har Seb og Ivy, sammen med Valian, forsøgt at finde ud af, hvad Selena Grimes planlægger, og de har endelig fundet et spor. Skyggernes Krukke, et andet af De Store Ualmindelige Goder, er på vej til Lundinor, og Selena har planer om at få fingrene i den. Lykkes det, vil hun kunne slippe store rædsler løs, og Seb, Ivy og Valian er fast besluttede på at finde krukken først, og stoppe hende. 
Det er dog ikke så ligetil, for der er sket store ting i Lundinor, siden de var der sidst, og Selena er mere magtfuld end nogensinde før. Og hendes nye sammensvorne er farligere end nogen, de før er stødt på. 
De tre får brug for alt deres mod, og en god portion held, hvis de skal stoppe Hexagon denne gang. Og Hexagon er ikke de eneste, der lægger skumle planer. Et mystisk symbol dukker gang på gang op på åstederne for frygtelige gerninger, og det er sværere end nogensinde at vide, hvem der er til at stole på. 

Jeg var vild med første bind i serien, og havde derfor store forventninger til bogen her. Heldigvis var Det rygende timeglas lige så fantastisk som sin forgænger, og jeg fløj igennem den. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, og forfatteren formår at skabe en helt særlig stemning, som gør bogen til noget helt specielt. Og så er jeg vild med den måde, forfatteren leger med ordene, og gør velkendte begreber nye, ved at vende op og ned på betydningen. 
Universet udvider sig med nye former for døde, mærkelige væsener, nye steder og nye ualmindelige genstande, og jeg er stadig vild med idéen om en Londonsk underverden fyldt med magi. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, venskab, magi, ualmindelige genstande, døde, forræderi, intriger, mod, hemmeligheder og ondskab, godt krydret med græshoppelejemordere, øl og hukommelsestab. Og så slutter den på en måde, der gør det svært ikke at kaste sig over det næste bind med det samme. 
Personerne er levende og menneskelige, og selvom ikke alle er lige nuancerede, så kunne jeg stadig ikke lade være med at have bare en lille smule ondt af - og sympati med - et par af skurkene. Ivy er en skøn hovedperson, med masser af mod, intelligens og et ønske om at gøre det rigtige. At sidstnævnte til tider får hende til at opføre sig lidt for impulsivt, når hendes nysgerrighed fører hende i problemer, gør ikke så meget, da hun heldigvis også er ret god til at rode sig ud af problemerne igen. Af bipersonerne var det især Seb og Valian, jeg knyttede mig til. Seb ligner på mange måder Ivy, selvom han er lidt mere skeptisk over for magien i Lundinor, mens Valian er drevet af ønsket om at genfinde sin forsvundne lillesøster, og er lidt mere streetsmart. Derudover var jeg også ret vild med Seb og Ivys bedstemor Sylvie, som i den grad har ben i næsen, på trods af hukommelsestab og mistro fra Lundinors myndigheder. Og så kunne jeg ikke lade være med at fatte en smule sympati for Selena, på trods af hendes hævntørst og skumle planer. 
Det rygende timeglas var en fantastisk efterfølger, og fyldt med den samme skønne stemning og varme som sin forgænger. Personer, univers og plot går op i en højere enhed, og jeg kan kun anbefale bogen, og serien, hvis man er til finurlig og stemningsfuld fantasy. 

Se også forfatterens hjemmeside. 

Den bøjede mønt

Den bøjede mønt er 1. bind af fantasytrilogien De Ualmindelige, skrevet af Jennifer Bell. 

Da Ivy og Sebs bedstemor havner på hospitalet efter et fald, ændrer alt sig. Bedstemorens hus bliver endevendt, og en svævende fjer skriver en ildevarslende besked på væggen for øjnene af dem. Så da mystiske personer dukker op, flygter de to søskende over hals og hoved, og havner, med hjælp fra en fremmed dreng, i den magiske by Lundinor, dybt under Londons gader, hvor almindelige ting har usædvanlige evner. 
Men mørke kræfter jager dem, og Ivy og Seb får brug for alt deres mod, hvis de skal løse familiens hemmelighed, og redde deres forældre, før det er for sent. Og tiden er ved at rinde ud...

Jeg havde hørt rigtig meget godt om den her bog, og den levede i den grad op til alle roserne. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige, og stemningen helt igennem magisk. Og så leger forfatteren med både ord og begreber på en virkelig skøn måde.
Universet er originalt, magisk og velgennemført, og selvom idéen om en parallel Londonsk underverden er set før, så formår forfatteren at tilføre den sit eget twist med tilføjelsen af ualmindelige genstande, nye racer og finurlig magi. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og historien er både spændende og fyldt med lun humor. Samtidig er der masser af action, familiehemmeligheder, forræderi, venskab, magiske genstande, bortførelser, onde komplotter og søskendesammenhold, godt krydret med hukommelsestab, mod, mystiske palæer og en helt igennem fantastisk verden. 
Personerne er levende og menneskelige, og man kommer som læser hurtigt til at holde af de to søskende, og især hovedpersonen Ivy. Ivy er modig, intelligent og nysgerrig, og selvom hun indimellem er lidt for tillidsfuld, så er hun god til at vikle sig ud af de problemer, hun støder på undervejs, samtidig med, at hun lærer at stole på sig selv, og de evner, hun opdager hun har. Seb er lidt mere skeptisk, men lige så modig og intelligent som Ivy, og fast besluttet på at redde sine forældre. Og de to søskende har et virkelig fantastisk sammenhold. Af bipersonerne var jeg især vild med tyven Valian, som har sine egne grunde til at hjælpe de to søskende, og en gådefuld baggrund. Men faktisk er der ikke nogen af personerne, jeg ikke på en eller anden måde endte med at holde af. Simpelthen fordi de havde en iboende varme og nuancer nok til, at de var troværdige som personer. 
Jeg elskede alt ved bogen, fra plot til personer til univers, og glæder mig i den grad til at læse videre i serien. Er man, som jeg, vild med originale og finurlige universer med masser af stemning og magi, mysterier og familiehemmeligheder, så kan bogen her kun anbefales. Og selvom det er en børnebog, så er den helt klart også noget for voksne fantasylæsere. 

Se også forfatterens hjemmeside.