lørdag den 1. februar 2020

Læsestatus for januar

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Januar var mørk, regnfuld og blæsende, og præget af arbejde og sygdom. Januar var også min fødselsdagsmåned, hvilket jeg fejrede med hele to konkurrencer til jer, mens selve dagen forløb stille og roligt med arbejde, og hygge med katten. Jeg fik også lavet et enkelt forfatterinterview i januar, som kan læses her.
Efter en december fyldt med læselyst, havde jeg lidt svært ved at komme igang med læsningen igen, og jeg starter derfor året med at være 3 bøger bagud med mit Goodreads læsemål. Men selvom jeg havde lidt svært ved at komme igang med læsningen, så sluttede jeg alligevel måneden med et pænt antal læste bøger. Hvoraf alle i øvrigt var del af serier.
Månedens serie fra seriekrukken var Fortællinger fra Døden af K.L. Berger, og jeg nød endelig at få læst slutningen på trilogien. Jeg fik også læst en enkelt bog fra min A-Z TBR, men fik til gengæld ikke læst januars FairyLoot-bog, Nevernight af Jay Kristoff. Jeg satser dog på at nå til den i februar, hvilket vil passe fint, da jeg har givet mig selv 2 måneder til at læse FairyLoot-bøgerne, når jeg trækker dem fra krukken.
Og så er det vist tid til at vise årets først læste bøger frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I januar fik jeg læst 6 anmeldereksemplarer, tilsendt af søde forlag.
Bøgerne er:

Anna Ruhe: Den gådefulde sorte blomst (Duftapoteket 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co. 
Serien er i gang. 

Marie Lu: Wildcard (Warcross 2)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er slut. 

Hanne Lykke Rix:
Miralins datter (Kongestenen 2)
Fioron (Kongestenen 3)
Prins af Okenos (Kongestenen 4)
Anmeldereksemplarer fra forlaget DreamLitt. 
Serien er ajour.

Richelle Mead: Smaragdhavet (Det Glitrende Hof 3)
Anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 
Serien er slut. 

Som nævnt fik jeg også afsluttet månedens serie fra seriekrukken med:

K.L. Berger: Dødens engel (Fortællinger fra Døden 3)
Serien er slut. 

Jeg fik også læst en enkelt bog fra min A-Z TBR, nemlig:

Stephen Blackmoore: Dead Things (Eric Carter 1)
Serien er påbegyndt. 

Sidst, men ikke mindst, fik jeg læst en del tegneserier og graphic novels i månedens løb. 14 styk blev det til.
De er:

Jerry Scott og Jim Borgman:
Verdens længste teenager (Zits 1)
Zombie-forældre (Zits 2)
Nu laver du det ansigt igen! (Zits 3)
Kør! (Zits 4)
Hm, måske i den anden taske? (Zits 6)
Indeklemt (Zits 8)
Alene hjemme (Zits 10)
Livet er hårdt som teenager (Zits 13)
Vær ikke et svin, Filip! (Zits 14)
Så er der mad, Filip! (Zits 15)
Vi er løbet tør for cornflakes! (Zits 16)

Mort Walker: 
Basserne 1957-1958
Jeg troede, du havde kompasset, Jens! (Basserne 100% 51)

Gillen, McKelvie, Wilson og Cowles: "Okay" (The Wicked + The Divine vol. 9)
Serien er slut. 

Ialt fik jeg læst 8 bøger og 14 tegneserier/graphic novels. Af dem var 6 anmeldereksemplarer og 1 (2 med graphic novels) på engelsk. Jeg fik afsluttet 3 serier (4 med graphic novels), påbegyndt 1, kom ajour med 1, og videre med en anden serie.
I februar vil jeg gøre et ordentlig indhug i de anmeldereksemplarer, jeg har liggende. Derudover skal jeg have læst et par bøger mere fra min A-Z TBR, så jeg ikke kommer bagud fra starten, januars FairyLoot-bog, og så selvfølgelig februars valg, som er Mirage af Somaiya Daud. Månedens serie fra seriekrukken er Caraval af Stephanie Garber, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien.
Om jeg når at få læst alt det, jeg gerne vil, i årets korteste måned, hvor jeg også skal arbejde en masse, er nok tvivlsomt, men jeg krydser fingre for, at jeg når i mål med i hvert fald en del af det.

Hvordan var jeres januar? Og fik I læst noget godt? 

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Det var dejlig mange tegneserier! :)
Jeg fik læst årets første femstjernede bog, og jeg er lige ved at afslutte den næste med toprating, så jeg vil sige, at jeg har fået en meget god læsestart i år.


Mvh.
Den lille Bogblog

Kirsten Bloch sagde ...

@Den lille Bogblog. Dejligt at høre, at du er kommet godt i gang med læsningen i år.