Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda.
Tamsin stammer fra en fattig familie, men er fast besluttet på at nå helt til tops i Det Glitrende Hof. Målet er at finde en rig ægtemand, og hjælpe familien til et nyt liv i Adoria.
Det går dog ikke helt efter planen, og Tamsin må se sig slået på målstregen af sin veninde. I raseri vælger hun at tage med et andet skib til Adoria, og det fører hende på en uventet lang rejse, da skibet synker i en voldsom storm.
Med vinteren på vej, må Tamsin og de andre piger søge tilflugt blandt en religiøs sekt, og livet her er langt fra den luksus, Tamsin er blevet vant til, ved Det Glitrende Hof.
Tamsin søger desperat efter en måde at nå frem til Cape Triumph, så hun kan sikre sig et frieri - og en rig ægtemand - før det er for sent. Så da der uventet opstår følelser for ikke en, men to mænd uden penge, kommer det temmelig meget på tværs af hendes planer. Planer, som kan blive ødelagt, hvis Tamsins dybeste hemmelighed bliver afsløret.
Den her bog tog mig faktisk temmelig lang tid at læse. Mest fordi jeg startede den på det forkerte tidspunkt, men også fordi der var et par elementer af bogen, som jeg ikke havde det helt nemt med. Heriblandt hovedpersonen Tamsin, selvom jeg dog fik det bedre med hende i løbet af bogen.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som næsten fik mig til at mærke vinterkulden mod nord, og gjorde, at såvel sektens som icoriernes by stod knivskarpe for mit indre blik. Og så var bogen fyldt med rappe bemærkninger.
Universet udvidede sig en del i dette afsluttende bind, hvor Adoria blev mere levende og detaljeret, både med hensyn til geografi, religioner, kulturer og magi.
Handlingen er godt skruet sammen, med et par uventede twists undervejs, men jeg kunne godt mærke, at det var tredje gang jeg oplevede dele af historien, og især starten var en smule kedelig, fordi jeg havde oplevet det hele før. Men derefter tog historien ellers fart, og det var næsten som om der skete for meget. Kærlighed, religion, religiøs fanatisme, jagten på lykke og rigdom, krig, intriger, forræderi, venskab og hemmeligheder fyldte handlingen, krydret med masser af drama, nærdødsoplevelser og action, i en sådan grad, at det næsten blev for urealistisk. Alt det til trods lykkes det dog forfatteren at få samlet trådene fra alle tre pigers historier rigtig godt, og jeg var absolut tilfreds med slutningen.
Personerne er menneskelige, og levende, og selvom det ikke er dem alle, der er lige nuancerede, så fungerede de godt. Jeg havde et lidt blandet forhold til Tamsin. Hun er ambitiøs, intelligent, og parat til at gøre alt for sin familie. Selv ofre sine egne følelser. Men hendes ambitioner gjorde hende også temmelig irriterende til tider, fordi hun har svært ved at se længere, end til sine egne mål, og selvom jeg forstod hendes bevæggrunde, da jeg fandt ud af, hvad hendes hemmelighed var, og hun udvikler sig en del undervejs, så blev hun bare aldrig min yndlingsperson. Og så tager hun bare nogle virkelig dumme valg undervejs. Af bipersonerne var Jago min klare favorit. Han er intelligent, sarkastisk og lige så ambitiøs som Tamsin, selvom han viser det på en anden måde. Og så har han et stort hjerte, og en humor, som gør det svært ikke at holde af ham. Blandt de personer, jeg ikke brød mig om, befandt langt de fleste af sektens indbyggere sig. Den måde, de forsøgte at pådutte pigerne deres værdier og religiøse strenghed, samtidig med, at de udnytter dem groft, og fortolker deres egne religiøse regler på den måde, der gavner dem selv mest, var næsten ikke til at holde ud, og med undtagelse af Gideon og børnene, afskyede jeg dem alle sammen. Gideon irriterede mig til gengæld på andre måder. Der var ingen tvivl om, at hans hjerte var på rette sted, og at han virkelig troede, men han var også næsten håbløst naiv, og direkte blind, over for omverdenens motiver. Jeg nød også gensynene med Mira og Adelaide, selvom det ikke var meget, jeg så til dem undervejs.
Alt i alt var Smaragdhavet en rigtig god afslutning på trilogien, og selvom Tamsin ikke var min yndlingsperson, så endte jeg med at forstå og endda holde en smule af hende. Fans af de første bind i serien vil bestemt ikke blive skuffede, og selvom der ikke er meget magi i historien, som mere minder om en kærlighedsroman end en fantasyfortælling, trods det fremmede univers, så nød jeg at lære de tre piger at kende. Er man til eventyrlige kærlighedsfortællinger med masser af drama og et strejf af magi, er serien helt klart værd at stifte bekendtskab med. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar