Bogen er et anmeldereksemplar fra Huusmann Media.
Sebastian bor helt alene på et tog, som han kører rundt med. En dag møder han troldmanden Knaak, som er faret vild og har mistet sin tryllestav. Sebastian hjælper Knaak, men en troldmands tryllestav er farlig for almindelige dødelige, og da Sebastian ved et uheld kommer til at bruge den, skal Knaak pludselig op til troldmandsprøve igen.
Men for en glemsom troldmand er det bestemt ikke let at gå til eksamen igen, og magi kan være farligt, hvis man ikke passer på.
Jeg har ikke før læst en fantasybog som tager demens op, men En Glemsom Troldmand formåede at gøre det på en både sjov og nænsom måde, som gør et emne, der ellers er svært at forklare for børn, let at forstå.
Sproget er letlæst og flydende, med levende og sjove beskrivelser, der gør såvel troldmandens hus som de magiske prøver lette at se for sig, godt suppleret af bogens fine og sjove illustrationer. Og så er bogen fyldt med humor.
Historien foregår i og omkring troldmanden Knaaks hus, og den del fungerer rigtig godt. Det samme gør magien, men jeg savnede noget mere verdensopbygning, som for eksempel landets navn, og noget baggrundshistorie for vores hovedpersoner. Bogen har undertitlen Et Skovbryns Eventyr, men skovbrynet kom desværre aldrig rigtig til live for mig, og det gav bogen mere karakter af et eventyr end af fantasy, som for mig er forbundet med et vist niveau af verdensopbygning. Det er dog set med voksenbriller, for jeg er sikker på, at børn langt hen ad vejen vil være ligeglade, da historien ellers er både spændende og sjov.
Handlingen er både spændende og enkel, med flere klassiske fantasy- og eventyrelementer som magiske prøver, troldmænd og talende dyr, og historien er fyldt med magi, venskab, eksamensangst, talende dyr, hjælpsomhed, løgne og glemsomhed. Knaaks glemsomhed - eller demens - bliver godt forklaret, ligesom omverdenens måder at forholde sig til demensramte personer også vises. Blandt andet gennem frustration, dækken over den demensramte, og hvordan det er bedre at sige sandheden, så den demensramte kan få hjælp, end at dække over dem af misforstået hjælpsomhed og venlighed.
Personerne er levende og menneskelige, selvom de ikke er voldsomt nuancerede, og persongalleriet er temmelig begrænset. Sebastian er venlig, hjælpsom og nysgerrig, og fyldt med både eventyr- og vandrelyst. Troldmanden Knaak er gammel, glemsom, distræt og rar, med en fortid som krigshelt, og udsigten til at miste sin magi, gør ham både ulykkelig og fast besluttet på at bestå prøverne. Af de øvrige bipersoner var jeg især vild med Filippo, som ufrivilligt kommer igennem noget af en transformation, men som alligevel er god nok på bunden.
Alt i alt en sjov, letlæst historie om et vigtigt emne, som ses alt for lidt i børnelitteratur, og som kan hjælpe med at tage hul på et emne, som stadig kan være et tabu, derhjemme. Men bogen kan også "bare" læses som en god og sjov historie for børn med hang til magi og eventyr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar