Og med disse indledende bemærkninger kommer her junis Book Haul. Jeg modtog 2 bøger fra The Broken Binding i juni, heraf en forudbestilling og en abonnementsbog. Begge temmelig forsinkede, da abonnementsbogen var den fra marts måned. Som sædvanlig er bøgerne utroligt smukke. Forudbestillingen har foiled edges i guld, smudsomslag med guldfolie, sort folie på hardbacken, særlig endpaper art, illustrationer i både sort/hvid og farver, og så er den signeret af forfatteren, mens abonnementsbogen har sprayed edges, trykt omslag på hardbacken, særligt smudsomslag med sølvfolie og særlig endpaper art.
Bøgerne er:
Ryan Cahill: Of Blood and Fire (The Bound and the Broken 1)
Andrea Stewart: The Bone Shard War (Drowning Empire 3)
Med bøgerne fulgte også 2 bogmærker og 1 kort med verdenen fra The Bound and the Broken-serien, som også har guldfolie. Fra Saxo modtog jeg 2 bøger i juni, hvoraf den ene var en længe ventet forudbestilling.Bøgerne er:
Gillian Harvey: Bogklubben i Bordeaux
Alexis Hall: Father Material (London Calling 3)
Det sidste, jeg vil vise frem, er det dragenips jeg købte hos Grigorian Print. 1 drageæg, 1 miniaturedrage og 1 drageklistermærke blev det til, og jeg glæder mig til at finde de helt rigtige pladser til dem.I alt flyttede 4 bøger, 2 bogmærker, 1 kort, 1 klistermærke, 1 drageæg og 1 miniaturedrage ind i perioden 30. maj til 2. juli. Af dem var 1 abonnementsbog, 2 forudbestillinger, 1 med sprayed edges, 1 med foiled edges, 2 special editions og 1 signeret. 3 var på engelsk.
I juli har jeg ikke planer om de store bogkøb, men der er dog et par bogpakker på vej, og så har jeg også et par forudbestillinger, jeg venter på, foruden endnu en omgang temmelig forsinkede abonnementsbøger fra The Broken Binding. Uanset hvad bliver julis Book Haul derfor noget større end junis, men jeg håber at kunne holde igen med ekstrakøb i løbet af måneden. Med Fantasyfestivalen lige om hjørnet skal jeg helst ikke gå alt for meget shop-amok de kommende måneder.