Romancing the Werewolf

Romancing the Werewolf er 2. bind af Gail Carrigers serie af noveller, Supernatural Society.

Biffy, Londonkoblets nyeste alfa, forsøger at udfylde sin nye rolle i koblet, og den nye position som adelig der fulgte med alfarollen. Men det er ikke nemt, når hans beta befinder sig i udlandet, hans kobbel brokker sig over hans valg af gardiner, og nogle bliver ved med at efterlade spædbørn på hans trappetrin.
At hans beta endelig vender hjem hjælper på situationen, men giver nye komplikationer for Biffy, hvis hjerte og hjerne ikke kan blive enige om, hvad han skal stille op med en ekselsker, som er hans næstkommanderende.
Det er ikke nemt at være varulvealfa...

At jeg er vild med Gail Carrigers skrivestil og univers kommer næppe som en overraskelse for de af jer der har fuldt med på bloggen gennem længere tid. Så da jeg opdagede at der var udkommet et par noveller med nogle af bipersonerne fra Soulless-serien i hovedrollerne var jeg selvfølgelig nødt til at have fat i dem. Selvom dette er 2. bind i novelleserien, så holdt jeg så meget af Biffy og Lyall, at jeg ikke kunne lade være med at læse deres historie først, og novellen levede bestemt op til mine forventninger.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor og britiskhed. Te, høflighed og korrekt påklædning hører til de ypperste dyder, og end ikke uordentlige varulve og spædbørn kan lave om på det.
Historien er på mange måder en fluffy kærlighedshistorie, men har dog også et godt sammenskruet plot, som gør at det ikke bliver for sødsuppeagtigt. Der er action, spædbørnsgylp, varulve, misforståelser og kærlighed, og at kærligheden er mellem to mænd gør ingen forskel, men virker fuldstændig naturligt.
Personerne er menneskelige og levende, og relationen mellem Biffy og Lyall er rigtig godt og fint beskrevet. Biffy er alfa, men en noget atypisk en af slagsen. Han tvivler på sin evne til at holde sammen på koblet, og er bange for at overtræde varulveprotokollen og gøre sin situation værre. Selvom han har savnet Lyall, så er han også bange for give udtryk for sine følelser, og risikere at blive afvist. Lyall, på den anden side, forsøger at finde sig til rette med en ny alfa, men hæmmes af sine følelser for Biffy, som han ikke tror bliver gengældt. Også bipersonerne virker levende, og varulvenes reaktioner på såvel gardiner som det voksende antal spædbørn er til tider hysterisk morsomme.
Har man læst Carrigers andre serier, vil man også elske denne novelle. Jeg vil dog anbefale at man har læst i hvert fald Soulless-serien og de to første bøger i The Custard Protocol-serien først, da historien ellers ikke giver så meget mening.
Bogen indeholder også en bonushistorie med Alexias far, The Curious Case of the Werewolf That Wasn´t. Den er meget kort, så jeg vil ikke røbe hvad der sker i den - udover at den foregår i Egypten. Selvom jeg da bestemt var underholdt af den, så var hovednovellen i bogen en klar favorit, blandt andet fordi jeg, som tidligere nævnt, holder meget af Biffy og Lyall.
Alt i alt var de to noveller en fin tilføjelse til Carrigers univers, og jeg glæder mig til at læse den anden novellebog ved lejlighed.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sjæletyvens historie

Sjæletyvens historie er 4. bind af fantasyserien Aiñafablen, skrevet af Mikkel Wendelboe.

For at redde Stjerne, Gnist og sine øvrige rejsekammerater er Lucas, eller Tordenstød, først nødt til at overleve sultanens sadistiske Lege. Noget, som bestemt ikke er nemt, for sultanens labyrint er fyldt med fælder, og Tordenstød har hårdt brug for sin tvungne makkers, sortelveren Daggry, hjælp. Noget, som Stjerne absolut ikke bryder sig om, da sortelverne er udstødt af de andre elverracer, og det hjælper ikke, at Daggry konstant flirter med ham.
Sultanens Lege og konflikten mellem Stjerne og Daggry er dog ikke Tordenstøds eneste problemer. Han kæmper stadig for at finde ud af hvem han egentlig er - menneske eller elver - og så er der Stjerne, som han stadig har følelser for, til trods for at hun har fået et barn mens han har været væk. Et barn, han ikke kan undgå at holde af. For slet ikke at tale om Lasse og Chris, som er blevet bortført af dødsguden, og som Tordenstød vil gøre alt for at befri. Selv storme dødsriget - hvis han altså overlever sultanen...

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget. 

Jeg er ret vild med den her serie, og selvom bind 3 skuffede mig lidt, så har jeg glædet mig til at læse videre. Og heldigvis, for Sjæletyvens historie rettede op på nogle af de ting der irriterede mig ved det forrige bind, og samtidig sluttede bogen med den vildeste cliffhanger, som gør det næsten umuligt at vente på sidste bind i serien.
Sproget er stadig letlæst og flydende, med levende beskrivelser og elverord, som er med til at sætte den rette stemning for fortællingen. Man kan mærke, at forfatterens sprog har udviklet sig fra første bind i serien, og det samme har universet, som bliver ved med at udvikle sig med nye steder, personer og væsener.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists undervejs, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg så overhovedet ikke slutningen komme, og heldigvis for det, for den var nemlig virkelig fed. Historien er spændende, og fyldt med action, drabelige kampe, dinosaurer, hemmeligheder, kærlighed, familie, jalousi, intriger, pirater, elvere og usikre alliancer, fortalt i et hæsblæsende tempo, som gør bogen umulig at lægge fra sig.
Personerne er levende og menneskelige (elverlige?), med egne motiver og historier. Både hoved- og bipersonerne er utrolig nuancerede, og har fået en del mere dybde undervejs i serien, hvilket gør dem nemmere at relatere til. Hovedpersonen Lucas/Tordenstød irriterede mig en del i sidste bind, men heldigvis rettede han op i løbet af denne bog, og selvom han stadig er splittet mellem sin menneskelige og elverlige side, så begynder han at finde ud af hvem han er, og lægger nogle af fordommene på hylden undervejs. Hans forhold til Stjerne er præget af misforståelser og, fra Stjernes side, jalousi, og det besynderlige trekantsdrama mellem Stjerne, Daggry og Tordenstød fungerer rigtig godt. Det samme gør hans forhold til Gnist, som jeg stadig rigtig godt kan lide, selvom hun ikke altid tænker sig lige grundigt om, hvilket giver hende et par problemer undervejs. Derudover var jeg helt vild med piraten Scotty, som er gådefuld, blodtørstig, uden nåde, gal - og samtidig lunefuld, lattermild og utrolig nuanceret.
Seriens blanding af fantasy, science fiction, elvere og dinosaurer ligner ikke noget andet jeg har læst, og jeg er ret vild med universet, som, selvom enkelte elementer mindede mig om Hunger Games, Pirates of the Carribbean, Jurassic Park og Ringenes Herre, formår at være helt sit eget - og helt og aldeles underholdende. Kunne man lide de foregående bind i serien vil man bestemt ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

The Language of Thorns

The Language of Thorns er en eventyrsamling skrevet af Leigh Bardugo.

The Language of Thorns har undertitlen Midnight Tales and Dangerous Magic, og jeg må sige, at den er velvalgt. Bogen indeholder 6 eventyr fra forfatterens Grisha-univers, og for fans af Bardugos univers er bogen et absolut must-read. Eventyrene er nemlig med til at udvide Grisha-universet, og har den samme mørke undertone som jeg elskede i Grisha-trilogien.
De 6 eventyr er absolut ikke for sarte sjæle, men holder man af Grimms originale eventyr (før Disney kom til) og dystre folkeeventyr, så giver bogen et anderledes syn på nogle af de kendte eventyr. Forfatteren har hentet inspiration fra såvel eventyr som mytologiske fortællinger, og har skabt 6 mørke, magiske, fortryllende og twistede eventyr, som er både velkendte og originale, og hvor man som læser på intet tidspunkt kan gætte sig til slutningen - trods de velkendte toner.
Der er ikke sparet på hverken blod eller hjertesorg undervejs, og kærlighed, venskab, familie og skønhed blandes på forunderlig vis med magi, hekse, forræderi, jalousi, forblændelse, kannibalisme og mord.
Bogens sider rummer konger og dronninger, hekse og uhyrer, havfruer og vilde dyr, godt krydret med magi, og kendte eventyrskikkelser som Hans og Grete, Rødhætte, den lille havfrue og Nøddeknækkeren møder minotauren og Pinocchios far - eller måske nogle helt andre? For det kan være svært at genkende selv de velkendte personer fra eventyrene i de 6 eventyr forfatteren har skabt, og alligevel er man som læser ikke i tvivl om at man kender dem.
Bogen er utroligt flot illustreret, og det er med til at løfte bogen og eventyrene til noget helt specielt, som bare må opleves. Jeg var fuldstændig opslugt under læsningen, og kan allerede forudse, at bogen bliver en af dem jeg vender tilbage til igen og igen, både for historiernes skyld, men bestemt også for de flotte illustrationer, som optræder på hver eneste side, og bliver mere og mere detaljerede igennem hvert eventyr. Det eneste der irriterede mig en smule var tekstens farve, som er skiftevis rød og blå. For selvom det spiller godt sammen med illustrationerne og omdanner hver eneste side til et kunstværk, så generede det også mine øjne under læsningen.
Er du til mørke eventyr, fantasy eller fan af Leigh Bardugo må du endelig ikke gå glip af bogen, som hører til blandt de absolut smukkeste jeg har set og læst i år. Det er en bog som skal opleves fysisk, for billeder yder den slet ikke retfærdighed, og bogelskere vil nyde synet af den i reolen. 

Se også forfatterens hjemmeside.

Prinsen Løven & Falken

Prinsen Løven & Falken er en børnebog med tre eventyr, skrevet af Deniz Usudur, og illustreret af Anna Emilia Lundberg.

I det første eventyr drager Prinsen ud for at finde lykken. Det er ikke nemt, men heldigvis hjælper hans hjerte ham på vej i form af en løve.
I det andet eventyr fortæller løven Prinsen, at det er tid til at finde en prinsesse, og kærligheden, og de to drager af sted for at finde den eneste ene.
I det tredje eventyr truer onde kræfter den kloge, gamle mand og hans palads. Prinsen og løven må finde ud af hvordan de kan stoppe ondskaben, og redde den kloge, gamle mand og hans lærdom.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske. 

Da forfatteren spurgte om jeg havde lyst til anmelde bogen sagde jeg ja, fordi jeg syntes den lød spændende. Men selvom den havde nogle gode elementer, var den desværre ikke rigtig noget for mig.
Bogen oser ellers af eventyrstemning, og eventyrenes morale skinner klart igennem: Lykke er ikke gods eller guld, kærlighed kommer indefra, og ondskaben trues af lærdom. Alle tre fine moraler, som børn sagtens kan lære noget af. Men jeg synes måske moralerne skinner lige lovlig klart igennem. I hvert fald føltes eventyrene noget prædikende overfor mig, hvilket muligvis hænger sammen med de tydelige kristne overtoner eventyrene har, og de mange kristne symboler. Her tænkes blandt andet på løven, englebesøget og bogens sidste side, og Prinsens land har da også en del ting tilfælles med Edens Have. Selvom jeg godt kunne lide handlingen i de tre eventyr, følte jeg ikke, at historierne blev nok udfoldet. Der var for få beskrivelser, og tiden gik meget hurtigt, så man følte at det hele foregik i løbet af ganske få timer - også selvom handlingen skulle forestille at tage længere tid. Historierne havde ellers mange af de traditionelle eventyrelementer: Prinser, prinsesser, magi, troldmænd, talende dyr og ondskab, for at nævne nogle stykker, men desværre synes jeg ikke de blev udfoldet nok.
Personerne virkede temmelig endimensionelle, og jeg følte aldrig rigtig jeg lærte dem at kende. Prinsen var for mig temmelig naiv og artig, og selvom jeg godt kunne lide idéen med at menneskenes hjerter kunne tage form af talende dyr, så syntes jeg ikke helt at Prinsen levede op til løven.
Sproget var dog det jeg havde størst problemer med. Det er meget enkelt, og, som tidligere skrevet, så manglede jeg nogle beskrivelser undervejs. Sætningerne var noget klodsede, og flød ikke rigtigt, hvilket blandt andet skyldtes en del overflødige fyldord. Og så var der nogle problemer med tegnsætningen, som, da jeg først fik øje på dem, var svære at abstrahere fra, og ødelagde en del af læseoplevelsen for mig. Det var især kommaerne, eller rettere, manglen på kommaer, som generede mig, da der flere steder undervejs manglede opremsningskommaer. Det gør sig blandt andet gældende i titlen. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er mere kritisk omkring korrekt kommatering end de børn, der er bogens målgruppe, men ikke desto mindre var det med til at ødelægge en del af læseoplevelsen for mig. En anden ting der irriterede, eller måske snarere undrede, mig lidt, var eventyrenes inddeling i kapitler. For mig virkede det overflødigt at inddele et eventyr på omkring 30 sider i kapitler, og især når de fleste kapitler alligevel kun var på en side. Jeg syntes det ødelagde flowet i fortællingen, og for mig ville det have givet mere mening i stedet at have lavet et nyt afsnit. Men måske giver det mere mening for børn.
Til gengæld var jeg virkelig glad for bogens illustrationer, som er farverige, varme, og understøtter eventyrene på en rigtig fin måde. Næsten hver anden side er dækket af helsides illustrationer, og jeg kunne rigtig godt lide deres udtryk. Den kloge, gamle mand mindede mig iøvrigt utrolig meget om Gandalf fra Ringenes Herre-filmene, efter han er blevet til Gandalf den Hvide. Om det er meningen ved jeg ikke, men jeg synes det var en sjov detalje.
Alt i alt en flot bog, som desværre ikke levede helt op til de gode idéer bag eventyrene.

Book Haul #11

November er slut, og det er tid til at kaste et blik på de nye bøger jeg fik ind ad døren i månedens løb. Og med indtil flere gode tilbud hos Saxo er det lykkedes mig at samle en pæn stak sammen. Endda uden at tælle bogkøbene fra BogForum med, som jeg tidligere har vist frem her.
Jeg kan også røbe, at der er flere bogpakker på vej til mig med novemberkøb, som bare ikke er nået frem endnu, så reelt har jeg købt endnu flere bøger i den sidste måned - for slet ikke at nævne funko pops. Men nu skal det også være slut! I december skal der nemlig ikke købes bøger, for med både jul og fødselsdag på vej er det nok klogt at holde lidt igen, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg mangler læsestof.
Og nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med at vise modtagne anmeldereksemplarer frem. I november fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra en forfatter.
Bogen er:

Sissel Moody: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1). Forlaget Solvind og forfatteren.

Som nævnt i starten af indlægget skyldes størstedelen af mine bogkøb i november (og i det hele taget) Saxo. Den første bogpakke jeg købte hos dem viser da også, at jeg er en god kunde hos dem, for med mit forrige køb modtog jeg nemlig en rabatkode med på 10%, og det benyttede jeg mig af med det samme, til at købe nogle af de bøger jeg havde kigget efter i et stykke tid. Og ja, der er et tema.
Ialt blev det til 4 bøger.
Bøgerne er:

J.K. Rowling: Fantastic Beasts and Where to Find Them. Illustreret af Olivia Lomenech Gill.

British Museum: Harry Potter - A History of Magic

British Museum: Harry Potter - A Journey Through A History of Magic

Morgan Rhodes: Crystal Storm (Falling Kingdoms 5)

Jeg var også så heldig at vinde en bog på Saxos BogForum-begivenhed på facebook, noget jeg absolut ikke havde regnet med.
Bogen er:

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10

Og så havde Saxo igen tilbud - denne gang på engelske titler. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen, og jeg købte kun 3 bøger.
Bøgerne er:

Kim Harrison: The Turn: The Hollows Begins with Death (The Hollows 0.1)

Gail Carriger:
Romancing the Inventor (Supernatural Society 1)
Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)

På Black Friday havde Saxo kanontilbud på flere helt nye titler, hvoraf flere stod på min ønskeseddel. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af, så jeg købte 3 bøger. At det ikke blev flere er faktisk lidt af et mirakel, men det lykkedes mig at holde igen. Og bemærk, at der ikke er en eneste fantasybog imellem.
Bøgerne er:

Jan Guillou: 1968 (Det Store Århundrede 7)

Ken Follett: Den evige ild (Kingsbridge 3)

Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte

Inspireret af filmen Thor: Ragnarok købte jeg 3 funko pops hos EMP Danmark i november.
De er:

Loki (Marvel 36)

Loki (Thor: Ragnarok 242)

Thor (Thor: Ragnarok 246)

Derudover fik jeg foræret et bogmærke af min søde kollega, som er vild med Harry Potter, og på en tur til Tyskland besøgte en butik fuld af Harry Potter-merchandise. Bogmærket er af metal og superflot. Og da hun ved jeg har en svaghed for Slytherin, er det selvfølgelig et Slytherin Crest Bookmark.

Så nåede vi til vejs ende. Som I kan se har jeg virkelig været en god kunde for Saxo i den sidste måned, for af de 12 bøger der flyttede ind hos mig i november, var de 10 nogle jeg købte hos dem, og derudover modtog jeg 1 i præmie (som Saxo også var inde over), og 1 anmeldereksemplar. Derudover købte jeg 3 funko pops. Og så er der selvfølgelig alle købene fra BogForum, som er med til at gøre novembers Book Haul temmelig stor. Som sagt er der flere bogpakker på vej, så selvom der ikke står bøger på indkøbsedlen i december, ender jeg nok alligevel med en pæn slat bøger jeg kan vise frem i slutningen af måneden.

Læsestatus for november

Året nærmer sig sin slutning, og kun en enkelt måned er tilbage, før vi skal til at skrive 2018.
Udenfor skinner solen, og decemberkulden er indtruffet, medbringende enkelte snefnug.
På bloggen er det igen tid til at gøre status over læsemåneden der gik - eller ikke gik. For november var uden tvivl årets dårligste læsemåned hidtil, og det på trods af, at jeg deltog i to readathons i månedens løb. Læselysten er endnu ikke rigtig vendt tilbage, og samtidig har november været travl på arbejdsfronten, så overskuddet har også manglet. Men det betyder ikke, at bøgerne har manglet i november. Tværtimod har måneden været fyldt med bøger, med en tur til BogForum (som I kan læse om her), masser af bogkøb (book haul følger), samt hele to readathons, et hvor jeg selv var med som arrangør, og hvor jeg fik læst størstedelen af novembers bøger, og TomeTopple, som, på trods af store ambitioner, kun lige med nød og næppe blev gennemført.
Selvom jeg ikke fik læst ret meget i november, så fik jeg alligevel læst et par bøger til månedens læsetema, som var Dansk fantasy, og så fik jeg læst et par anmeldereksemplarer.
Samtidig blev november også måneden, hvor jeg rundede 300 følgere på Instagram, hvilket jeg er både glad og en smule overrasket over.
Og nu må det så være tid til at vise de få bøger jeg fik læst frem.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Her fik jeg læst 2. Der er godt nok 3 på billedet, men den første læste jeg under min flytning og glemte så alt om den, så den kommer med her.
Bøgerne er:

Victoria Aveyard: Kongens lænker (Red Queen 3)
Anmeldereksemplar fra Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk.
Serien er ajour. 

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Nick Clausen: Mareridt & Myrekryb 3 - Syv uhyggelige historier.
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Jeg fik også læst 2 bøger til månedens læsetema.
Bøgerne er:

Lene Dybdahl: Blodbæst (Ovanienprofetierne 2)
Anmeldereksemplar fra Tellerup.
Serien er ajour. 

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2
Serien er ajour. 

Derudover fik jeg læst 3 tegneserier i november.
De er:

Jean Léturgie og Philippe Luguy: Balkis (Ridder Goodwill 15 1/2)

Mort Walker: Så er der dømt køkkentjeneste, Jens Fup! (Basserne 100 % 35)

Jean-Yves Ferri og Didier Conrad: Asterix i støvlelandet (Asterix 37)

Ialt fik jeg læst 4 bøger (hvoraf den ene reelt blev læst i slutseptember/startoktober) og 3 tegneserier. Heraf var 3 anmeldereksemplarer.
I december er læsetemaet Konger og dronninger, men da jeg er kommet temmelig meget bagud med anmeldereksemplarerne regner jeg med, at jeg fokuserer på dem. Heldigvis ved jeg, at et par stykker af anmeldereksemplarerne passer ind i læsetemaet, så det bliver ikke droppet helt. Og så har jeg et par bøger jeg har gemt specielt til december, som jeg håber på at få læst.

Hvordan har jeres læsemåned været? 

TomeTopple #2 .- status

Så er TomeTopple slut for denne gang, og selvom det på ingen måde gik som jeg havde håbet, så lykkedes det mig da at gennemføre en af udfordringerne. Noget jeg faktisk tvivlede på ville ske undervejs, da jeg stadig kæmper med manglende læselyst.

Som nævnt i første indlæg om TomeTopple går hele readathonet ud på at læse tykke bøger på 500+ sider. Derudover er der 5 udfordringer man kunne deltage i.
Udfordringerne er:

1. Læs mere end en bog.
2. Læs en graphic novel
3. Læs en bog der er del af en serie.
4. Buddyread en bog.
5. Læs en voksenbog.

På trods af store ambitioner lykkedes det mig kun at gennemføre en af udfordringerne, nemlig nummer 3: Læs en bog der er del af en serie. 

Fra starten havde jeg planer om at gennemføre 3 af udfordringerne, nemlig nummer 1, 3 og 5, men det blev altså kun til den ene af dem. 

Min TBR bestod af 3 bøger:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2. 

621 sider. 

Jeanette Hedengran og Tina Sanddahl: Sikanias arvinger (Mørkets søn 3)

Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.

625 sider. 

Brandon Sanderson: En konges vej, del 2 (Stormlysfortællingerne 1)

Anmeldereksemplar fra Ulven & Uglen.

887 sider.

Heraf fik jeg læst en, nemlig:

Malene Sølvsten: Ravnenes hvisken 2. 

Ialt fik jeg læst 621 sider til TomeTopple, hvilket er et godt stykke vej fra det antal sider jeg drømte om. Jeg er dog godt tilfreds med den bog jeg faktisk fik læst, da det er en jeg længe har villet læse, men ikke fået taget mig sammen til at få begyndt på før nu. 

Selvom det ikke gik helt efter planen denne gang, så er jeg ikke i tvivl om at jeg kommer til at deltage i TomeTopple igen. Men om det lige bliver næste gang, kommer nok an på hvornår det ligger. 

Var der nogle af jer der var med? Og hvordan gik det for jer?