(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)
Det er efterhånden halvanden uge siden, Shiftathon sluttede, men først nu har jeg fået tid til at skrive mit statusindlæg for readathonet.
Jeg havde en forholdsvis ambitiøs TBR (som kan ses her), og selvom jeg godt vidste, at jeg måske ikke fik læst alle bøgerne på listen, så havde jeg alligevel håbet at få læst lidt mere, end jeg gjorde. Desværre blev læsningen saboteret en del af den influenza, jeg led af under hele readathonet, og mit læseoverskud svingede virkelig meget. Det lykkedes mig derfor kun at få færdiglæst to bøger fra min TBR, og begynde på en tredje. Til gengæld læste jeg en graphic novel ved siden af min TBR, som faktisk viste sig at dække en af udfordringerne, så slutresultatet lød på 2 bøger og 1 graphic novel, samt knap 20 sider i en bog mere.
Det, jeg fik læst, var:
Roshani Chokshi: Aru Shah og Ønsketræet (Pandava 3). 418 sider.
Udfordring: 4. Læs en bog med et paranormalt væsen fra en religion (for eksempel engle, dæmoner, djinn etc.).Anmeldereksemplar fra forlaget Straarup og Co.
Eoin Colfer: The Fowl Twins (The Fowl Twins 1). 424 sider.
3. Læs en bog med fae eller elvere.
A-Z TBR.
Kieron Gillen og Dan Mora: The King is Undead (Once and Future vol. 1). 160 sider.
5. Læs en bog med zombier eller spøgelser.4. Læs en bog med et paranormalt væsen fra en religion (for eksempel engle, dæmoner, djinn etc.).
A-Z TBR.
I alt fik jeg læst 1019 sider, hvilket er cirka halvdelen af det antal sider, jeg havde planer om, men helbredssituationen taget i betragtning bestemt ikke dårligt. Jeg fik opfyldt 3 udfordringer, og læst både et anmeldereksemplar og en titel fra min A-Z TBR, samt begyndt på en titel mere fra min A-Z TBR.
Jeg har allerede planer om at deltage i næste runde af Shiftathon, og håber på lidt mere læseoverskud her.
Deltog I i Shiftathon, og hvad fik I læst?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar