Sophronia er faldet godt til på Madame Geraldine's Finishing Academy, og har vist sig at have talent for skolens virkelige undervisning i spionage. Men da hendes evner lander hende årgangens bedste karakterer, står hun pludselig alene, da hendes venner giver hende den kolde skulder.
Det afholder hende dog ikke fra at bruge sine evner til at snige sig omkring på skolen, og før hun ved af det, falder hun over endnu et plot. Et plot, der trækker tråde til Englands magtfulde fraktioner, og en ny teknologi, der kan ændre alt.
Og som om det ikke var nok, har hun også et forestående bal, to interesserede fyre, kidnappere og et ondt geni in spe at jonglere med. For slet ikke at tale om hendes egen samvittighed.
Curtsies and Conspiracies var bedre end sin forgænger i serien, men selvom der var fart over feltet og masser af intriger, så må jeg indrømme, at jeg stadig foretrækker forfatterens andre serier i universet, da serien her er lige ung nok i tonen til mig. Også selvom bogen her var rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, masser af humor, og velskrevne dialoger, der emmer af britisk høflighed.
Universet er velkendt, og jeg begynder at kunne se, hvordan det har udviklet sig mellem denne serie og de senere serier, hvilket er ret fedt. Og så er jeg ret vild med idéen om henholdsvis en pigekostskole med spionage som omdrejningspunkt, og en drengekostskole for onde genier.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, og jeg havde i hvert fald ikke set slutningen komme. Historien er spændende, og fyldt med action, luftskibe, kostskoleliv, intriger, spionage, vampyrer, varulve, politik, videnskabelige forsøg, mekaniske dyr, forræderi, kidnappere, venskab og forelskelse, krydret med debutantballer, te og masser af hemmeligheder.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom det ikke er dem alle, der er lige godt beskrevet, så synes jeg, de fik mere dybde i dette bind. Hovedpersonen Sophronia er intelligent, modig og impulsiv, og selvom hendes nysgerrighed til tider giver hende problemer, er hun også god til at tænke sig ud af dem igen. Til gengæld er hun ret lost, hvad angår følelser, og ikke mindst i forhold til det modsatte køn, hvilket giver hende en del komplikationer på halsen, da hele to fyre begynder at vise interesse for hende. Personligt kunne jeg godt have undværet kærlighedsforviklingerne, men heldigvis fylder de ikke så meget undervejs. Til gengæld er jeg ret vild med Sophronias venskab med Dimity, som er en virkelig skøn karakter. Hun er loyal, og kan tænke hurtigt, når det gælder, men er til tider også temmelig naiv, med en tendens til at se lidt for rosenrødt på tingene. Og så har hun en lidt ubelejlig reaktion på blod. Jeg kunne også godt lide Sidheag, som fik lidt mere scenetid i dette bind, og som formår at være helt sin egen, trods omverdenens forventninger til hende. Af andre bipersoner var jeg vild med skolens lærere, der er en blandet og temmelig excentrisk flok, og så nød jeg gensynet med en række gennemgående personer. Til gengæld brød jeg mig bestemt ikke om Monique, som er manipulerende, ondskabsfuld og egoistisk, men som også føltes lidt vel endimensionel som person, og manglede lidt dybde.
Selvom serien stadig føles lidt vel ung i tonen til min smag, så nød jeg gensynet med universet, og var godt underholdt hele vejen igennem. Kunne man lide første bind i serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at læse videre i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar