onsdag den 30. marts 2022

Book Haul #3

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

Marts nærmer sig sin afslutning, og det er blevet tid til at vise månedens book haul frem. 
En book haul, der, trods sin størrelse, faktisk ikke var så slem igen for pengepungen, og hvis tema (hvis jeg opererede med sådan et) kunne være "gode tilbud". For boghøsten denne gang er fuld af gode tilbud, anmeldereksemplarer, og endda en stak "gratis" bøger. Men mere om det senere. 
Lad os kaste os ud i det. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I marts fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag og forfattere, hvoraf et er et teaser-eksemplar. 
Bøgerne er:

R.F. Kuang: Opiumskrigen (The Poppy War 1). Forlaget Falco. 

Roshani Chokshi: Aru Shah og den gyldne by (Pandava 4). Forlaget Straarup og Co. 

Sidsel Katrine Slej: Ísliljas fortælling (Asgårds døtre 3). Forlaget Tellerup.

Hos Saxo blev det til 3 bøger, skrevet af to af mine yndlingsforfattere. To af dem, hvoraf den ene er brugt, dækker huller i min samling, mens den sidste er en helt ny udgivelse, som jeg ikke anede var på vej, før jeg tilfældigt faldt over den. 
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien:
Arthurs fald
Beowulf

Jan Guillou: At skrive i svære tider. Kommentarer 2005-2021. 

Forlaget Facet havde supertilbud på to nye martsudgivelser, og selvom jeg endnu ikke har læst de første bind i serierne, så røg bøgerne alligevel i kurven. 
Bøgerne er:

Ida Søby Fogh: Lyset (Arias fortælling 3)

Sidsel Sander Mittet: Den sorte drage (Flammen og Bølgen 2)

Tilbage i februar bestilte jeg en bog til samlingen hos Thriftbooks, og i marts dukkede den endelig op. 
Bogen er:

J.R.R. Tolkien: The Hobbit

Bog og Idé afholdt deres store årlige bogudsalg i marts, og jeg besøgte online-udgaven. Og selvom jeg ikke var overvældet af udvalget (to af titlerne var en del af deres lagersalg før bogudsalget, og den ene af dem var med i udsalgskataloget sidste år), så endte jeg alligevel med at købe 3 bøger, nemlig:

Erik Petersson: Fyrste af Norden

Henrik Marstal: Benny Andersen - Ualmindelig almindelig

Tove Ditlevsen: Tove Ditlevsen om sig selv

Og så kommer vi til de "gratis" bøger. I starten af marts var jeg et smut forbi den lokale bogbyttebutik i Esbjerg, Bogormen, med en stak bøger, som blev "vekslet" til 1 bog og 3 tegneserier. 
De er:

Jim Davis:
Garfield - den lede hankat (Garfield 1)
Kalorier er bedre end fast arbejde (Garfield 5)
Garfields niende (Garfield 9)

Anne Christine Eriksen: Daniel (Mellem Himmel og Helvede 1)

I alt flyttede 13 bøger og 3 tegneserier ind i reolerne i perioden 28. februar til 30. marts. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 3 biografier, 1 fagbog, 6 brugte og 2 på engelsk. 
I april kommer der en del nye udgivelser, som jeg skal have fat i, og jeg regner derfor med, at bogstakken bliver en smule større i næste måned. Jeg håber dog på, at kunne holde lidt igen med ældre udgivelser, da der også kommer en del nye bøger i maj, og jeg derfor helst ikke skal bruge alle pengene i april. Men nu får vi se. Viljestyrke er jo ikke min stærke side, når det gælder bøger. 

Ingen kommentarer: