Viser opslag med etiketten højtlæsning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten højtlæsning. Vis alle opslag

onsdag den 19. juni 2024

Edderkoppedronningen

Edderkoppedronningen er 2. bind af højtlæsningsserien Liljas eventyr, skrevet af Josefine Ottesen. 

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda

Alfeprinsessen Lilja elsker at tage på eventyr og flyve rundt sammen med sine alfevenner. Hun bor ved Nøkkerosesøen sammen med sin far, alfekongen, og vil hellere lege end at gå i skole. 
En dag, da Lilja leger med sine venner, kommer to af dem, Myssa og Iris, op at skændes. Myssa elsker at fortælle historier, og da hun fortæller om den mystiske Edderkoppedronning, bliver Iris bange, og flyver hjem. Dagen efter kommer de to op at skændes igen, og Myssa beslutter sig for at flyve med edderkopperne og deres historiespind, for at opsøge Edderkoppedronningen. 
Men det er ikke ufarligt for en alf at forlade søen og sollyset, og ingen ved, hvordan Edderkoppedronningen vil reagere. Derfor bestemmer Lilja sig for at redde Myssa, sammen med moslingen Mossi, Iris og Mus. 
Kan de fire venner overvinde deres frygt og uenigheder længe nok, til at redde Myssa? Og hvad med Edderkoppedronningen? 

Edderkoppedronningen er endnu en skøn højtlæsningsbog fra Josefine Ottesens hånd, og jeg nød gensynet med Lilja og hendes venner. 
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser, velfungerende dialoger, og en helt særlig varme og charme, som kendetegner Ottesens højtlæsningsbøger. Selvom sproget er letforståeligt, bliver det aldrig ensformigt eller kedeligt, og man kan mærke, at forfatteren tager sin målgruppe alvorligt. 
Universet vækker naturen til live, og forfatteren formår at putte fakta om de forskellige insekter, frøer og andre smådyr ind i historien på en sådan måde, at man som læser også lærer noget undervejs, uden det gør læsningen kedelig eller lærebogsagtig. Udover de mange virkelige dyr er bogen også fuld af magiske væsener som alfer og moslinger, hvilket tilføjer et strejf af magi til universet. 
Handlingen er spændende og godt skruet sammen, med flere overraskelser undervejs, og historien er fyldt med alfer, nysgerrighed, eventyrlyst, farer, mod og venskab, krydret med skoleliv, dril og frygt. Først og fremmest er det dog en historie om at være en god ven, fortællelyst, og at overvinde sin egen frygt. 
Personerne er levende og realistiske, og umulige ikke at holde af. Hovedpersonen Lilja er nysgerrig, eventyrlysten og modig, men handler indimellem lidt for impulsivt, ligesom hun ikke altid tænker sig om, og derfor kommer til at såre sine venner. Selvom hun irriterede mig en smule undervejs, så har hun hjertet på rette sted, hvilket gjorde, at jeg alligevel ikke kunne lade være med at holde af hende. Af bipersonerne holdt jeg især af Iris. Hun er den stille pige i klassen, videbegærlig og dygtig, men også forsigtig og frygtsom, og så har hun et godt hjerte. Jeg kunne også godt lide moslingen Mossi, som hellere vil lege med Lilja end arbejde, og Liljas frøvagter Kvæk og Kvak, der tilføjer en god del humor til fortællingen. Myssa irriterede mig til gengæld en smule, både på grund af den måde, hun driller Iris, men også fordi hun til tider virker lidt vel selvcentreret. Men det var en mindre detalje. 
Sidst, men absolut ikke mindst, er der bogens mange vidunderlige illustrationer. Bodil Bang Heinemeier har illustreret bogen, og har i den grad fanget både personerne og historiens kerne. Det er svært ikke at forsvinde ind i illustrationerne og forestille sig, at man befinder sig ved en idyllisk sø med svirrende insekter på en varm sommerdag. Og farvevalget bidrager til illusionen, med klare og varme nuancer. Bogen indeholder, udover de mange illustrationer, også et kort over Nøkkerosesøen foran og bagi bogen, samt noder og tekst til Liljas sang, og en QR-kode, hvor man kan høre sangen. 
Alt i alt var Edderkoppedronningen en dejlig læseoplevelse, og der er ingen tvivl om, at bogen vil begejstre både børn og deres voksne oplæsere. Var man fan af første bind i serien, må man ikke snyde sig selv for fortsættelsen, og jeg glæder mig allerede, til sidste bind i serien udkommer. 

Se også forfatterens hjemmesidehjemmeside

lørdag den 5. oktober 2019

Dyndkarlens tårer

Dyndkarlens tårer er 1. bind af højtlæsningsserien Liljas eventyr, skrevet af Josefine Ottesen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda

Alfeprinsessen Lilja bor sammen med de andre alfer ved Nøkkerosesøen. Lilja er nysgerrig, og vil hellere lege, flyve og gå på oplevelse, end at gå i skole med de andre alfebørn.
En dag møder hun moslingen Mossi. Moslinger og alfer kan ikke lide hinanden, men da Lilja redder hans liv, bliver de to gode venner alligevel. Og da Liljas ven Duno forsvinder, får Lilja brug for Mossis hjælp.

Josefine Ottesen er en af mine absolutte yndlingsforfattere, og derfor var jeg også virkelig glad, da forlaget uventet sendte mig hendes nyeste bog. Selvom jeg ikke helt er målgruppen, så nød jeg historien, forfatterens sprog, og Christian Højgaards dejlige illustrationer, som fylder bogen.
Sproget er letlæst og flydende, med levende beskrivelser og en særlig varme, som kendetegner Ottesens højtlæsningsbøger. Selvom sproget er letforståeligt, så bliver der på ingen måde talt ned til læseren (eller måske snarere lytteren), og man kan mærke at forfatteren respekterer bogens målgruppe, og tager dem alvorligt.
Naturen kommer i den grad til live i det univers, som forfatteren har skabt, og ud over at læseren (og lytteren) bliver klogere på dyre- og plantelivet i og omkring en sø, så myldrer universet også med magiske væsener som alfer, moslinger og den farlige Dyndkarl. Som voksen læser kunne jeg godt have tænkt mig en smule mere baggrund og udvikling af de magiske væsener, men jeg er ikke i tvivl om, at målgruppen vil være tryllebundne.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med spænding, farer, nysgerrighed, eventyrlyst, venskab og magiske væsener, men også sorg, tristhed og dril fylder en del, ligesom almindelige og dagligdags temaer som skolens populære men drillesyge dreng, klassens dygtige pige, den kedelige lærer, og familieproblemer bliver taget op.
Personerne er levende og realistiske, hvad enten de er alfer, moslinger eller frøer. Lilja er nysgerrig, impulsiv og vil hellere lege, end at gå i skole. Men hun er også modig, varmhjertet, og hjælpsom, når hendes venner har problemer. Jeg syntes måske også, at hun var en smule manipulerende over for sine frøvagter Kvæk og Kvak, som virkelig ikke har det nemt som Liljas personlige bodyguards, men heldigvis opvejer Liljas gode hjerte det til en vis grad. Mossi er på mange måder Liljas diametrale modsætning. Han er lille, tyk og jordbunden, og grov i munden, men hans hjerte, mod og eventyrlyst er lige så store som Liljas, og deres umage venskab fungerer rigtig godt. Af de andre bipersoner var jeg især vild med frøerne Kvæk og Kvak, mens jeg godt kunne have brugt lidt mere karakterisering af Dyndkarlen, som jeg ikke helt følte, at jeg lærte rigtigt at kende.
Sidst, men ikke mindst, er jeg nødt til at nævne bogens layout. Udover de førnævnte skønne illustrationer, så har bogen også et kort over Nøkkerosesøen forrest og bagest, ligesom der er noder til Liljas sang, og en QR-kode, hvor man også kan høre hvordan sangen lyder.
Alt i alt en virkelig skøn højtlæsningsbog som vil begejstre både børn og deres voksne højtlæsere, og samtidig kan bruges til at åbne for samtaler om følelser, skoleliv og grænsen mellem leg og alvor. Jeg glæder mig allerede til at tage med Lilja på eventyr igen.

Se også forfatterens hjemmeside.