Grimm

Grimm - Grumme eventyr genfortalt for gamle og unge er en samling af 10 eventyr, genfortalt af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker, og illustreret af John Kenn Mortensen.

Forfatterne har gendigtet 10 af brødrene Grimms eventyr. Da bogen er en samling af 10 eventyr, er det svært at komme med et decideret resume, så i stedet får I at vide, hvilke eventyr, forfatterne har genfortalt. Bogen indeholder eventyrene Hans og Grete, Den syngende knogle, Historien om drengen, der drog ud for at lære at blive bange, Rapunsel, Dødens gudsøn, Røverbrudgommen, Fitchers fugl, Højboernes gave, Pigen uden hænder og Lille Rødhætte. Derudover indeholder bogen et forord om Grimms oprindelige eventyr, samt en efterskrift, hvor forfatterne fortæller om den oprindelige udgave af eventyrene, og hvordan de har ændret dem.

Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker er begge kendt som mestre af gyset, og det beviser de til fulde med disse gendigtninger, hvor der hverken er sparet på gys, grusomheder, blod eller ondskab. Historierne er grumme og makabre, og fortalt i et sprog som både er letlæseligt, flydende og indeholdende en kulsort humor. Og så er forfatterne uhyggeligt gode til at fremmale de mest makabre, kvalmende og blodige scener for læseren, godt hjulpet på vej af John Kenn Mortensens uhyggelige illustrationer.
Eventyrenes personer kommer ud for lidt af hvert, og er bestemt ikke garanteret en lykkelig slutning. Historierne vrimler med kannibaler, onde hekse og feer, mord, grådighed, død, ulykke, sort magi og onde forældre, og ulydighed er lige så tit personernes ulykke som deres frelse. Heldigvis er der også lyspunkter og kærlighed imellem, men det er ikke altid nok, til at redde personerne fra deres skæbne.
De to eventyr, der skræmte mig mest, var sjovt nok to af dem, som jeg ikke kendte særlig godt i forvejen, nemlig Røverbrudgommen og Fitchers fugl, skrevet af henholdsvis Benni Bødker og Kenneth Bøgh Andersen. En del af chokværdien stammer sikkert fra, at jeg ikke kendte så meget til eventyrene i forvejen, men langt størstedelen må tilskrives forfatternes måde at fortælle historierne på - og de store mængder blod og kannibalisme, som eventyrene indeholdt. Begge eventyr indeholder desuden handlekraftige og stærke unge piger, som bruger hovedet, og ikke bare lader sig slå til tåls med det ægteskab, der venter dem begge. Og heldigvis for det.
Derudover var jeg vild med Kenneth Bøgh Andersens udgave af Hans og Grete, og Benni Bødkers genfortælling af Lille Rødhætte. Her kendte jeg selvfølgelig eventyrene bedre, og måske netop derfor syntes jeg rigtig godt om de ændringer forfatterne flettede ind i historierne. Igen spiller menneskeædning en stor rolle, og igen er forældrene dem, der, bevidst eller ubevidst, er skyld i børnenes ulykke, men hvor ulydighed i det ene eventyr ender med at være en redning, så har ulydigheden i det andet eventyr store konsekvenser for hovedpersonen.
Er man træt af polerede og ufarlige eventyr fyldt med lykkelige slutninger, elsker man gys og makabre fortællinger, eller vil man bare tilbage til dengang, hvor eventyr ikke var for sarte sjæle, og ligeså tit endte grufuldt som lykkeligt, så kan den her eventyrsamling kun anbefales. Jeg slugte eventyrene, og kunne slet ikke slippe bogen, før den var slut. Om jeg vil kunne sove uden mareridt i nat er usikkert, men det får mig ikke til at fortryde læsningen, og jeg ved allerede nu, at bogen vil blive genlæst igen og igen. Og så skal jeg helt klart have fat i efterfølgeren, når den udkommer til efteråret.

Se Kenneth Bøgh Andersens hjemmeside.
Se Benni Bødkers hjemmeside.