Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Christian bor sammen med sin lillesøster Mille og sin mor. Hans far er antropolog, og er bortrejst det meste af tiden. Christian har det svært i skolen. Han er forelsket i Victoria, men desværre er hun mere interesseret i Jesper, som, sammen med sine venner, mobber Christian konstant.
Da den jævnaldrende Sofie flytter ind hos Christian og hans familie, er hverken Christian eller Mille begejstrede. Sofie er forældreløs, og har boet hos sin bedstemor, før hun flyttede ind hos dem, og så har hun en frygtelig hemmelighed.
Den dag, Sofie flytter ind, får Christian en pakke fra sin far. Pakken indeholder en halskæde med en skarabæ, som eftersigende kan opfylde ønsker. Det viser sig dog snart, at det ikke er ufarligt at bruge amuletten, og før de får set sig om, er Christian og Sofie i livsfare.
Jeg har efterhånden læst rigtig mange af Nicole Boyle Rødtnes' bøger, men lige den her serie har jeg ikke læst før. Og det på trods af, at bøgerne efterhånden har nogle år på bagen. Nu er trilogien så blevet samlet i et enkelt bind, og da forlaget sendte bogen til mig som en overraskelsespakke, gav det mig en undskyldning for endelig at få serien læst. Og heldigvis for det, for den var rigtigt god.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, masser af gysende stemning, og levende dialoger. En del af samtalerne er iøvrigt i form af sms- og chatbeskeder, og begge dele fungerer rigtig godt.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og næsten umulig at slippe, og fyldt med action, magi, gys, jalousi, mobning, sorg, familiesammenføring, forældreløshed, ensomhed, ondskab, forelskelse og hemmeligheder. Nicole er god til at blande genrerne, og denne gang har hun mikset realisme, fantasy og gys til en anderledes og tankevækkende historie, som i den grad tager talemåden "Pas på, hvad du ønsker dig" under kærlig og foruroligende behandling. Magi har konsekvenser, og ønsker har en pris. Uanset, hvor små eller store de er.
Personerne er menneskelige og levende, og jeg kunne rigtig godt lide både Sofie og Christian. Sofie er stille, ensom og føler sig ikke velkommen i sit nye hjem. Hun sørger stadig over sin mor, og det gør det ikke lettere, at hun også bærer rundt på en gevaldig skyldfølelse, på grund af sin uhyggelige evne til at tegne dødsfald før de sker. Indflytningen er for hende den sidste chance for at få en rigtig familie, men desværre føler hun sig stadig udenfor og alene. Christian er, trods sin familie, også ensom. Mobningen har isoleret ham i klassen, og han føler ikke, han kan fortælle sine forældre om det - slet ikke faren, som konstant er bortrejst, og som han virkelig savner. Christian er bestemt ikke begejstret ved tanken om, at hans nye "kusine" skal gå i klasse med ham, og dermed ikke kan undgå at opdage mobningen, og samtidig føler han, at han er nødt til at tage sig af Sofie, fordi Mille i den grad ikke lægger skjul på, at hun ikke bryder sig om Sofies plads i familien. Forholdet mellem Christian og Sofie sættes dog hurtigt på en alvorlig prøve, da Sofie opdager amulettens magt. Christian og Sofie skiftes til at fortælle historien, og det virker rigtig godt, fordi man på den måde virkelig lærer personerne og deres følelser at kende. En biperson, som jeg virkelig ikke kunne lide, var desværre lillesøsteren Mille. Mage til egoistisk og jaloux møgunge skal man godt nok lede længe efter. Hun havde godt nok nogle få gode øjeblikke (her tænker jeg på slutningen af første bog i serien), men resten af tiden var hun småfornærmet, egoistisk og lidt for meget begyndende teenager til, at jeg kunne holde hende ud, og jeg havde det meste af tiden lyst til at ruske hende og låse hende inde på hendes værelse, så jeg kunne få fred for hende. Faktisk kunne jeg bedre lide de onde i bogen, end hende, og det siger en del, for de var temmelig modbydelige, og decideret livsfarlige. Men de gav mig ikke lyst til at kyle bogen efter dem, så de var nemmere at holde ud. Bipersonerne var ligeså nuancerede og menneskelige som de to hovedpersoner, og selvom jeg absolut ikke kunne med Mille, så var det ikke fordi, hun ikke var troværdig som karakter.
Alt i alt var bogen en rigtig god læseoplevelse, og jeg er helt ked af, at serien ikke er længere. For jeg er bestemt ikke klar til at sige farvel til Sofie og Christian. Kan man lide spænding, gys og magi, krydret med realistiske problemstillinger, og et plot, som gør bogen både hurtigt læst og umulig at slippe, så kan bogen kun anbefales.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar