Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Forår.
Fletcher er hittebarn, og vokset op hos smeden i Skinderup. Han er i lære som smed, og regner med at blive i landsbyen hele sit liv. Men Fletchers liv ændrer sig for altid, da en gammel soldat dukker op i landsbyen, på vej til frontlinjen. Soldaten forærer ham nemlig en bog og en skriftrulle, som han påstår at have fået fra en døende påkalder, og samtidig lykkes det Fletcher at rage uklar med sønnen af landsbyens mægtigste mand.
Fletcher påkalder ved et lykketræf en dæmon, og må kort efter flygte fra landsbyen. Hans flugt fører ham til Vocans Akademi, hvor han bliver optaget som elev, og lærer at bruge sine påkalderevner.
Men skolen er ikke det fristed, som Fletcher håbede. Selvom det lykkes ham at få venner blandt de andre førsteårselever, så får han fjender blandt de adelige elever, og det viser sig snart, at krigen trækker tråde helt ind på skolen.
Og hele tiden truer Fletchers fortid med at indhente ham.
Selvom det er en forholdsvis kort bog, så tog det mig alligevel lang tid at læse den. Ikke fordi den ikke var god, for det var den, men jeg havde et par problemer med den, som nok mest af alt handlede om, at jeg ikke helt tilhører den aldersmæssige målgruppe for bogen.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med humor, livagtige beskrivelser af såvel dæmoner som omgivelser, og billedskabende kampscener.
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, men desværre var den for mig også en smule forudsigelig. Bogen bruger en hel del klicheer fra fantasygenren (den forældreløse dreng med særlige evner, en magiskole etc.), og for mig, der har læst rigtig meget fantasy, var det lidt for let at forudsige nogle af de mange twists undervejs. Det gjorde dog ikke bogen mindre spændende, men det gjorde den mindre chokfremkaldende. Historien er fyldt med action, dæmoner, magi, mobning, intriger, forræderi, jalousi, krig, racespændinger, racisme, klassekamp og venskab, godt krydret med hemmeligheder, ulmende oprør og magisk undervisning. Og så slutter den med en cliffhanger, som gør det svært at vente på næste bind.
Universet er både velkendt og originalt. Der er de, fristes man til at sige, sædvanlige fantasyracer som orker, dværge og elvere, men magisystemet er originalt og interessant, og det samme er dæmonerne og deres brug som hjælpere. Selvom det ikke er alle racerne man hører lige meget om, så var jeg ret vild med indblikket i dværgenes kultur og skikke, og jeg håber, der kommer mere af det, for de andre racer, i trilogiens næste bind.
Personerne er levende og menneskelige, omend en smule sort/hvide, og meget klasseopdelte. Jeg kunne godt have tænkt mig at især Fletchers fjender var lidt mere nuancerede end tilfældet var, men det har måske mere med min alder at gøre, da bogens primære målgruppe som sagt er noget yngre end jeg er. Når det så er sagt, så kunne jeg rigtigt godt lide Fletcher. Han er venlig, hjælpsom og loyal, men også til tider lidt vel impulsiv og temperamentsfuld, hvilket giver ham en del problemer på halsen. Hans venskab med Othello, Sylva og Seraph er rigtig godt beskrevet, og selvom de er gode til at rode hinanden ud i problemer, så er de også gode til at redde hinanden, når problemerne bliver for store og farlige. Af bipersonerne var min yndling uden tvivl dværgen Othello. Han er hårdtarbejdende, loyal, og ønsker bare at forbedre vilkårene for sit folk. Hans kærlighed til broren roder ham tit ud i problemer, og han har på egen krop mærket følgerne af racisme og forfølgelse, uden at det har fået ham til at ændre mening, eller miste troen på andre racer.
Alt i alt en god, men noget forudsigelig, fantasybog, som helt klart kan anbefales, hvis man holder af klassisk fantasy. Jeg skal i hvert fald læse videre i serien, og så er det jo rart, at næste bind udkommer på dansk lige om lidt.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar