Nick troede, han var ved at have styr på sin mørke side. Men da hans ukendte søn dukker op fra fremtiden, og får ham anklaget for mord, må han se i øjnene, at han overhovedet ikke har styr på noget som helst.
Hans søn, Cyprian, er fast besluttet på at ødelægge hans liv, og bare hans tilstedeværelse dræner Nick for hans Malachai-kræfter. Det gør det ikke nemmere, at de personer han elsker, har svært ved at kende forskel på ham og hans søn, eller at Cyprian ikke er den eneste dæmon, der er ude efter ham.
Hvis Nick skal overleve, må han lære Malachai-kræfterne og hans families historie at kende til bunds, og tage kampen op mod tiden selv.
Det er altid vemodigt at læse sidste bind i en serie man elsker, og denne bog var ingen undtagelse. Og selvom jeg ved, at jeg vil møde Nick igen i Kenyons Dark-Hunter-serie, og den kommende spin of-serie til Chronicles of Nick, så kan jeg ikke lade være med at savne ham allerede.
Sproget er letlæst og flydende, med sanselige beskrivelser, højt tempo og masser af humor, af den sarkastiske slags.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot der overrasker konstant, og tager så mange drejninger, at det er med at holde godt fast, hvis man ikke skal miste tråden undervejs. Det gør også slutningen fuldstændig umulig at gætte, og får spændingen til at holde hele vejen. Historien er fyldt med action, magi, guder, dæmoner, kærlighed, hævn, venskab, tidsrejser, intriger, forræderi og tilgivelse. Jeg var meget spændt på, hvordan forfatteren ville få sluttet serien, så den kom til at passe ind i resten af Dark-Hunter-universet, men jeg må sige, at jeg synes hun gjorde det på fornemste vis, og formåede at binde en fornuftig knude, samtidig med, at der stadig var et par løse tråde, som den kommende spin of-serie kan tage op.
Personerne er fuldstændig uimodståelige. De er menneskelige, levende, og man kan ikke lade være med at holde af dem. Jeg elsker hovedpersonen Nick, som er stædig, impulsiv, sarkastisk, modig, og fyldt af en altoverskyggende kærlighed til sin mor og kæreste, som er selve grundlaget for hans moral og hjerte, og som holder hans Malachai-side i skak. I denne sidste bog lærer Nick både sig selv og sine forfædre bedre at kende, samtidig med, at han begynder at forstå og føle med sin far. Og det samme gør læseren, trods farens tidligere handlinger. Jeg er også vild med Kody og Caleb, Nicks kæreste og bedste ven/bodyguard. Og så selvfølgelig den barbecueelskende dæmon Simi. Og selvom Cyprian ikke var ret sympatisk, så kunne jeg ikke lade være med at føle med ham, og til en vis grad forstå, hvorfor han gør, som han gør. Derudover var der, som altid i Kenyons bøger, et væld af kendte og knap så kendte personer fra Dark-Hunter-universet, hvoraf flere tidligere hovedpersoner optræder i mindre cameoroller, eller bliver nævnt i forbifarten, hvilket tjener som et hyggeligt og sjovt gensyn.
Alt i alt en tilfredsstillende slutning på en helt igennem fænomenal serie, som for mig var introduktionen til Kenyons fantastiske og vidstrakte Dark-Hunter-univers. Jeg glæder mig til at møde Nick i senere bøger, og, ikke mindst, til den kommende spin of-serie. Og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at genlæse denne serie mange gange, for jeg er vild med Nick. Har man læst serien, vil man ikke blive skuffet over sidste bind, og har man ikke læst den endnu, er det bare med at komme igang.
Se også forfatterens hjemmeside.
