Briar, Rosethorn og Evvy er rejst mod øst, for at Rosethorn og Briar kan lære nye planter at kende. Efter at have opholdt sig nogle måneder i Gyongxe, bliver Rosethorn inviteret til Yanjing af kejseren selv, for at opleve hans vidtberømte haver.
Men Yanjing er ikke et ufarligt sted at opholde sig, og de tre oplever snart på nærmeste hold kejserens grusomhed. Heldigvis bliver besøget kort, da kejseren kun opholdet sig sammen med dem i kort tid. Men da Evvy vælger at befri kejserens slave, før de rejser videre, finder de ud af, at kejseren har planer om at angribe Gyongxe, som er hjemsted for Rosethorns ordens første tempel. Et tempel Rosethorn har svoret at beskytte.
Da Briar og Evvy nægter at lade hende tage afsted alene, er de snart alle tre på vej for at advare Gyongxe. Men kejseren er en frygtelig fjende, og hans soldater er overalt.
Selvom Battle Magic er den, indtil videre, sidste bog i serien, så foregår den tidsmæssigt før de to foregående. Det betød, at jeg allerede kendte en del af handlingen, men det gjorde ikke spændingen eller læseoplevelsen mindre.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som til tider var direkte kvalmende. Som titlen antyder, er der nemlig en del kamp i bogen, og derfor også en del lig, og forfatteren var lidt for god til at beskrive konsekvenserne af de forskellige kampe. Derudover indeholder bogen også en god portion humor, som letter stemningen en smule undervejs.
Universet udvider sig en hel del i denne bog. Ikke nok med, at den geografisk finder sted i et andet land, der optræder også nye væsener, nye magiformer, og, for næsten første gang, støder man på dette univers' guder. Det er med til at gøre universet endnu mere realistisk og levende, selvom jeg også til tider fór lidt vild i de mange fremmede navne på såvel steder som guder.
Handlingen er godt skrevet sammen, og fyldt med twists, som trods spoilers i seriens to første bind, alligevel gør det svært at gætte hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med action, magi, krig, venskab, intriger, forræderi, magtbegær, guder og slaveri.
Personerne er levende og menneskelige, og jeg var rigtig glad for gensynet med Briar, som er min yndlingsperson i dette univers. Han er modig, loyal, stærk og snu, og ikke bange for at bøje reglerne, hvis det kan hjælpe dem han holder af. Evvy ligner ham lidt, men er mere impulsiv, og kan være lidt irriterende. Rosethorn er stærk, med et hjerte af guld, og en no-nonsense attitude, som jeg vældig godt kan lide. Også bipersonerne er nuancerede og interessante, og selvom man ikke er i tvivl om at fjenden er ond, så formår forfatteren at gøre ondskaben temmelig creepy, fordi den både er rationel og, set fra fjendes perspektiv, logisk, trods grusomhederne. Af bipersonerne kunne jeg kunne især godt lide Parahan, prinsen som blev solgt som slave, og Luvo, bjergets hjerte som på mange måder minder om et barn, men er årtusinder gammel.
Jeg var vild med bogen, og håber serien fortsætter på et tidspunkt, da jeg bestemt ikke er færdig med universet eller personerne. Selvom bogen kronologisk foregår før de to første bind i serien, vil jeg alligevel anbefale, at man læser dem i rækkefølge, for at få det hele med. Er man fan af Tamora Pierce, må man ikke snyde sig selv for denne bog. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar