søndag den 25. marts 2018

Heksejægerens hemmelighed

Heksejægerens hemmelighed er 3. bind af Joseph Delaneys fantasyserie Wardstenen.

Vinteren nærmer sig, og det er snart tid for Heksejægeren og Thomas at begive sig af sted til Heksejægerens vinterhus i Anglezarke, et sted plaget af mørke væsener og ondskab. Dog uden Alice, som Heksejægeren stadig ikke stoler på, og derfor har tænkt sig at anbringe i pleje et sted på vejen.
En aften dukker der en mand op for at tale med Heksejægeren. Det viser sig at være Heksejægerens gamle lærling, Morgan, som blev afskediget på grund af dårlig opførsel og fascination af sort magi.
Morgan truer Heksejægeren, og kræver at få det som Heksejægeren har taget fra ham. Og så lover han, at de vil ses i Anglezarke.
Heksejægerens hus i Anglezarke er mørkt og dystert, og kælderen er fyldt med fangne skræmmevæsener og hekse. En enkelt heks får dog lov at bevæge sig frit omkring: Meg, Heksejægerens gamle kærlighed, som i stedet bliver dopet med en mikstur, der får hende til at glemme hvad hun er.
Og Meg er ikke den eneste hemmelighed Heksejægeren gemmer på. Thomas må være forsigtig, hvis han ikke vil risikere at blive slået ihjel af sin læremesters fortid.

Jeg er ret vild med den her serie, og slugte tredje bind i løbet af ingen tid. Og jeg må sige, at titlen er velvalgt, for hemmelighederne står på det nærmeste i kø i denne bog.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at skabe en virkelig creepy stemning af mørke, ondskab og trøstesløshed. Beskrivelserne er utroligt livagtige, og især Heksejægerens mørke kælder stod lyslevende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg troede i lang tid at jeg havde gættet Heksejægerens hemmelighed (en af dem, i hvert fald), men det viste sig at jeg tog fejl, og slutningen var en helt anden end jeg havde troet. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med sort magi, gys, action, kærlighed, venskab, hævn, magtbegær, hemmeligheder og skræmmende væsener.
Personerne er levende, menneskelige og realistiske. En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved serien er, at alle har fejl, og begår fejl, og at alle valg har konsekvenser. Det gør personerne utroligt realistiske, og gør at man som læser kan relatere en hel del til dem. Thomas udvikler sig stadigt, og må vælge, hvad der er vigtigst for ham: Hans ord til Heksejægeren, eller hans fars sjæl. Og det er ikke det eneste valg han står overfor. Heksejægeren kommer også på prøve i bogen, hvor han endnu en gang må vælge mellem sit hjerte og Herredets sikkerhed, og det er bestemt ikke let. Han er en utroligt gådefuld og nuanceret person, men bestemt ikke fejlfri, og fyldt med hemmeligheder, hvoraf flere er direkte livsfarlige for såvel ham som hans omgivelser. Alice er endnu en kompleks person. Der er ingen tvivl om at hun holder af Thomas, men hun er også impulsiv, stædig og manipulerende, og må konstant kæmpe for at holde sig på det godes side. Som læser ved man aldrig helt hvor man har hende, og det er sådan set ret fedt. Af de øvrige bipersoner var jeg ret vild med Thomas' mor og Morgan, som ikke ligefrem er en rar person.
Bogen er ligeså mørk og creepy som sine forgængere i serien, og universet er dystert og fyldt med ondskab og mørke væsener. Kan man lide fantasy med gys og komplekse personer, så er det her en serie man ikke må gå glip af. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Ingen kommentarer: