Heksejægerens forbandelse er 2. bind af fantasyserien Wardstenen, skrevet af Josephs Delaney.
Thomas har efterhånden været lærling hos heksejægeren i et halvt år, og har lært en hel del. Da heksejægeren er syg, bliver det Thomas' opgave at redde heksejægerens bror fra et skræmmevæsen. Men selvom det lykkes ham at spærre skræmmevæsenet inde, så dør heksejægerens bror, som er præst, alligevel.
Selvom heksejægeren ikke har talt med sin bror i årevis, beslutter han sig alligevel for at tage med til begravelsen. Han har nemlig et gammelt regnskab at gøre op i Pristown, den by hvor alle præster bliver begravet.
Dybt i byens katakomber er et ældgammelt skræmmevæsen, kaldet Varen, spærret inde, og langsomt har det vokset sig stærkere og stærkere, og er begyndt at øve sin indflydelse på byens præster og øvrige indbyggere. For mange år siden forsøgte heksejægeren at slå Varen ihjel, men det lykkedes ikke, og i stedet var han tæt på at miste livet. Men nu er tiden inde til at gøre et nyt forsøg.
Varen viser sig dog snart ikke at være den eneste fare der venter heksejægeren og Thomas i byen. Inkvisitoren er nemlig kommet på besøg, og han har et horn i siden på alle der har med mørkets kræfter at gøre - også heksejægere.
Farer lurer overalt, og Thomas får brug for alt sit mod og alle sine evner, hvis han skal overleve mødet med Pristown.
Det er efterhånden et par år siden jeg læste første bind i serien, men jeg kan stadig huske den stemning af krybende uhygge og spænding som bogen gav mig.
Nu har jeg så endelig fået læst andet bind i serien, og det skuffede mig bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som nogle steder bliver direkte ækle, og en underliggende stemning af mørke, ondskab og uhygge, som, i betragtning af at bogen er for børn, er ret speciel.
Universet er middelalderligt, og minder om tiden lige omkring hekseforfølgelserne, som da også spiller en stor rolle for såvel Inkvisitionen som heksejægerne. Mørke væsener, dæmoner og hekse har frit spil, og ondskaben er mere udbredt end man skulle tro. Og selvom det ikke er alle hekse der er lige onde, så er ondskaben mere tillokkende end man skulle tro.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er næsten umulig at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med gys, action, ondskab, sort magi, forræderi, hemmeligheder, grådighed, religion og mørke væsener. Jeg kan rigtig godt lide, at ondskaben ikke kun er forbeholdt hekse og mørke væsener, men også mennesker, og at det er personernes aktive valg der afgør, om de er gode eller onde. Det gør nemlig historien både mere troværdig, og mere uhyggelig, at mennesker også kan opføre sig som monstre.
Personerne er nuancerede, menneskelige og realistiske, med egne historier og motiver. Hovedpersonen Thomas lærer i denne bog både sig selv og heksejægeren bedre at kende, og samtidig vokser hans egne evner. Hans relation til heksejægeren, og også Alice, er rigtig godt beskrevet. Af bipersonerne er især heksejægeren og Alice godt beskrevet, men jeg holdt også meget af Andrew og Thomas' mor, som bærer på sin egen hemmelighed. Heksejægeren er stadig gådefuld, selvom man som læser lærer en del af hans forhistorie og hans hemmeligheder at kende. Han er en sammensat person, som på ingen måder er fejlfri, men som følger sin overbevisning, og gør, hvad han kan, for at bekæmpe ondskaben og redde sine medmennesker. Alice er en kompleks person, som balancerer på kanten af mørket. Hun har de bedste intentioner, men træffer ikke altid de bedste valg, og hendes evner og familie gør det sværere for hende at holde sig på det godes side. Inkvisitoren er derimod rendyrket ondskab. Han gemmer sin grådighed og ondskab bag sin religion, og bruger vold og skriftord til at forsvare sine handlinger. På mange måder er han mere uhyggelig end Varen, fordi han selv mener, at han udfører Guds vilje, og fordømmer alle der er uenige med ham.
Selvom bogen er rendyrket fantasy, så trækker den også på en hel del gyserelementer, og indholdet er ikke for sarte sjæle. Jeg er vild med universet, handlingen og personerne, og glæder mig allerede til at læse videre i serien. Kunne man lide første bind i serien, og kan man lide letlæst fantasy fyldt med gys, ondskab og levende personer, så er bogen og serien bestemt værd at læse. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar