torsdag den 1. marts 2018

Læsestatus for februar

Selvom man ikke skulle tro det officielt var forår, så er den god nok. Årets korteste måned er slut, og selvom der ligger sne på jorden, og det er koldt udenfor, kan man alligevel fornemme, hvordan vi går mod lysere tider. Det hjælper på humøret og overskuddet, selvom sneen for min skyld godt måtte forsvinde, så hverdagen bliver lidt lettere.
Februar var travl på arbejdsfronten, med vinterferiearrangementer, masser af møder, og ekstra vagter, men alligevel nåede jeg at få læst en god stak i månedens løb, hvoraf en del endda passede ind i månedens læsetema Science fiction og dystopi. Mindre godt gik det med månedens serie, Temeraire af Naomi Novik, hvor jeg kun er kommet godt halvvejs i den bog jeg valgte at læse. En kombination af en for sen start, og en overvurdering af mit læseoverskud på månedens sidste dage, gjorde, at genlæsningen af bind 2 tager længere tid end jeg havde regnet med, så bogen kommer først med i næste måneds læsestatus.
Og nu til de bøger jeg fik læst i februar.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne.
I februar fik jeg læst 6 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Julie Kagawa: Klonerne (Sagaen om Talon 4)
Anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. 
Serien er ajour. 

Jessica Townsend: Morrigan Crows magiske prøvelser (Nevermoor 1)
Anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal. Anmeldt på bookeater.dk. 
Serien er påbegyndt og ajour.

Alxandra Nilsson: Skæbnebrevet
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Charlotte Fischer: Diali (Sjælevandrer 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

Marie Lu: Warcross (Warcross 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er påbegyndt og ajour.

Nick Clausen: Dødt kød - Dag 1 (Dødt kød 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet.
Serien er påbegyndt og ajour. 

Til månedens læsetema fik jeg læst 5 bøger, nemlig:

Madeleine L'Engle: A Wrinkle in Time (Time Quintet 1)

Terry Pratchett: Only You Can Save Mankind (Johnny Maxwell 1)

Alxandra Nilsson: Skæbnebrevet
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Charlotte Fischer: Diali (Sjælevandrer 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 
Serien er påbegyndt og ajour. 

Marie Lu: Warcross (Warcross 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda.
Serien er påbegyndt og ajour.

Derudover fik jeg læst en serie, som er en spin of-serie af månedens serie i januar. 
Bøgerne er:

Kami Garica og Margaret Stohl:
Serien er slut. 

Jeg fik også læst 3 1/2 tegneserie i februar. Nu vil I sikkert tænke: En halv tegneserie? Hvorfor er den så med i denne læsestatus? Det er den, fordi det er et mindehæfte som fulgte med den ene af tegneserierne, og da det ikke er en ren tegneserie, vælger jeg at betragte den som en halv, selvom jeg har læst det hele. 
Tegneserierne er:

Jean-Pol og Cauvin: Mae West (Sammy)

Mort Walker: Godt med noget varmt i kulden! (Basserne 100% 37)

Til minde om Mort Walker

Goscinny og Tabary: Hvem har dræbt kaliffen? (Iznogood)

Ialt fik jeg læst 10 bøger og 3 1/2 tegneserie. Heraf var 6 anmeldereksemplarer, og 4 på engelsk. Jeg fik afsluttet 2 serier, og ajourlæst 5 andre, så på den front er det også gået godt. Til gengæld blev jeg ikke færdig med bogen fra månedens serie, og fik heller ikke læst nogle bøger fra årets læsestak, så det håber jeg går bedre i marts. 
Læsetemaet for marts er Magi, hvilket må siges at være et temmelig bredt emne, når det meste af det jeg læser er fantasy. Men efter en måned med science fiction og dystopi har jeg brug for noget, der er ren fantasy, og det er jeg ikke i tvivl om, at jeg får med dette emne. Selvom hovedfokus i marts bliver de anmeldereksemplarer, jeg har liggende, så håber jeg også at få klemt et par af de bøger ind, som har stået i mine reoler et stykke tid, foruden en eller to fra årets læsestak. Og så er der også månedens serie fra TBR-krukken, som er Wardstenen af Joseph Delaney. Selvom det lyder af meget, så kommer der nogle ekstra fridage i påsken, og det betyder forhåbentlig, at jeg får læst en del mere, end jeg plejer på en måned. Jeg er i hvert fald optimistisk. 

Hvordan var jeres læsemåned? Og har I nogle særlige læseplaner for marts?

2 kommentarer:

Piskeriset sagde ...

Magitema lyder nu også godt. Er spændt på hvad du får læst :-)

Jeg er i gang med 'The Way of Kings' af Sanderson og er indtil videre meget begejstret. Det er der også brug for, når hver bog i den serie er ca. 1000 sider lang :D


Mvh.
Den lille Bogblog

Kirsten Bloch sagde ...

@Piskeriset. Et eller andet sted er det måske en smule snyd med et magi-tema, når jeg nu læser mest fantasy, men efter en måned med science fiction og dystopi tænkte jeg, at jeg trængte til noget rigtig fantasy igen. Og det er også rart med et tema, hvor stort set alle de bøger jeg læser kan passe ind.
Jeg har læst første del af The Way of Kings på dansk, og var også meget begejstret. Jeg håber at få læst del 2 i løbet af marts, men du har helt ret i, at det er et større projekt at gå i gang med serien:) Rigtig god læselyst.