Djævelen er på fri fod, og mørkets magt vokser. Flere og flere hekse og skræmmevæsener vågner, og Heksejægeren har nok at gøre. Samtidig frygter han, at Djævelen stadig er ude efter Thomas, og hans forsøg på at passe på Thomas er ved at drive Thomas til vanvid. Imens raser krigen mod syd, og unge mænd bliver hvervet til hæren.
Også Thomas er tæt på at blive tvangshvervet, men når at flygte med Alice' hjælp. Oplevelsen får dog Heksejægeren til, tidligere end først bestemt, at sende Thomas nordpå til sin gamle lærling Bill Arkwright, for at træne under ham i det næste halve år.
Bill er ekspert i vandhekse, og en dygtig Heksejæger, men kan også blive hidsig og drikke tæt. og Thomas og hans træningsmetoder er hårde.
Da vandheksen Morwena dukker op i området, bestemmer Bill sig for at nedkæmpe hende med Thomas' hjælp. Men Morwena er ikke en almindelig vandheks. Hun er datter af selveste Djævelen, og nu er hun på jagt efter Thomas...
Jeg er altså bare vild med den her serie, og selvom det efterhånden er svært at sige nye ting om serien, vil jeg forsøge alligevel.
Som altid er sproget letlæst og flydende, og beskrivelserne er virkelig creepy. Det der især fascinerer mig, er forfatterens evne til at skabe stemninger, og beskrive uhyggelige steder, så hårene rejser sig på hovedet, og det løber en koldt ned ad ryggen.
Universet udvider sig hele tiden i denne serie, og denne gang med væsener fra vandet, som virkelig er grufulde, men som også er genkendelige fra såvel folketro som forskellige mytologier. Nogle af dem, i hvert fald. Jeg kan enormt godt lide, at heksene er så farlige som de er, og at sort magi har konsekvenser, selvom jeg gerne indrømmer, at Djævleaspektet, selvom det er spændende, også bliver en smule for religiøst og middelalderligt for mig, uden at det dog trækker bogen ned.
Handlingen er virkelig godt skruet sammen, og de mange twists gør det umuligt at gætte hvad der kommer til at ske. jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og den sidste cliffhanger er direkte ondskabsfuld. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, gys, sort magi, hekse, skræmmende væsener, venskab, uventede allierede og Djævelen selv. Det er en historie om at finde sig selv, men også en historie om at gøre det rigtige selv om det er svært, og at bekæmpe sin skæbne.
Personerne er realistiske og menneskelige, og ingen af dem kommer let til noget som helst. De må både kæmpe mod sig selv og ondskaben, for at finde den vej de vil gå, og udtrykket "vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter" kommer virkelig til udtryk her i femte bind. Thomas er stadig min yndlingsperson, selvom han til tider er temmelig naiv og impulsiv, men han er også loyal, modig og fast besluttet på at gøre det rigtige. Jeg kunne også godt lide Bill Arkwright, trods alle hans fejl, og hans tragiske historie fik mig virkelig til at have ondt af ham. Alice vakler stadig mellem lys og mørke. På trods af alle advarsler kan hun ikke holde sig fra den sorte magi hun er opvokset med, og selvom hun forsøger at forsvare brugen, så gør det forholdet mellem hende og Thomas temmelig anspændt. Også de øvrige personer er nuancerede og interessante, selvom man ikke ser så meget til hverken dem eller Heksejægeren i denne bog.
Jeg er vild med seriens blanding af fantasy og gys, og creep-faktoren er virkelig i top i denne bog. Er man fan af serien, eller kan man lide mørk fantasy med realistiske personer, så kan jeg kun anbefale serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar