Martssolen skinner fra en blå himmel, og sneen er på retur. Før februar bliver til et svagt minde om kulde, sne og slud, må jeg hellere få vist de nye bøger jeg fik ind ad døren frem.
Selvom det, efter januars shopamok-indkøb på bøger og funko pops, faktisk lykkedes mig at begrænse mit indkøb, så har jeg alligevel fået en pæn stak nye bøger hjem, hvilket i høj grad skyldes, at en del søde forlag har sendt mig bidrag til bogsamlingen, hvilket jeg er meget taknemmelig for.
Og nu til februars Book Haul.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I februar fik jeg tilsendt hele 8 bøger fra søde forlag, som jeg glæder mig meget til at læse.
Bøgerne er:
Jessica Townsend: Morrigan Crows magiske prøvelser (Nevermoor 1). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.
Sidsel Sander Mittet: Stenløvens brøl (Krøniken om Morika 3). Forlaget Facet.
Holly Black og Cassandra Clare: Sølvmasken (Magisterium 4). Forlaget Alvilda.
Richelle Mead: Midnatsjuvelen (Det Glitrende Hof 2). Forlaget Alvilda.
Melissa Albert: Hazel Wood (Hazel Wood 1). Carlsen Puls.
Til anmeldelse på bookeater.dk.
Nick Clausen: Hummerkongens hævn (Hummerkongens hævn 2). Forlaget Facet.
Camilla Wandahl og Caroline Ørsum: Sprækker i virkeligheden. Forlaget Facet.
Evelyn Skye: Zarens skæbne (The Crown´s Game 2). Forlaget Gyldendal.
Til anmeldelse på bookeater.dk.
Som nævnt i sidste Book Haul indførte jeg, efter januars storindkøb, et delvist bogstop for køb af engelske bøger. Min nye regel er, at jeg, for hver 3 bøger på engelsk jeg læser (af mine egne, selvfølgelig), må jeg købe 1 ny. Undtaget er graphic novels og FairyLoot-bøgerne, men alle andre bøger skal jeg "spare op" til. Nu er reglen selvfølgelig kun en måned gammel, men indtil videre har jeg overholdt den, og jeg har således kun købt 2 bøger på engelsk, og en enkelt på dansk hos Saxo i februar.
Bøgerne er:
Jennifer Bell: Det rygende timeglas (De Ualmindelige 2)
Tamora Pierce: Tempests and Slaughter (The Numair Chronicles 1)
Kami Garcia og Margaret Stohl: Dangerous Deception (Dangerous Creatures 2)
Månedens FairyLoot-boks indeholdt en bog, som jeg allerede havde fået på dansk som anmeldereksemplar, men eftersom det er to forskellige covers, og FairyLoot-bogen var signeret, gør det mig faktisk ikke noget. Under alle omstændigheder glæder jeg mig nemlig til at læse den.
Bogen er:
Melissa Albert: The Hazel Wood (The Hazel Wood 1)
Sidst på bogkøbsfronten er en tegneserie, og med den fulgte et lille mindehæfte, så jeg fik 2, eller måske snarere 1 1/2, for samme pris, nemlig:
Mort Walker: Godt med noget varmt i kulden! (Basserne 100% 37)
Til minde om Mort Walker
Sidst, men ikke mindst, købte jeg også 2 Funko Pops hos Amazon i februar. Godt nok er jeg ikke så vild med Disneys version, men bogen bag er en del af familietraditionen i min familie, og en af mine yndlingsbøger fra barndommen.
De 2 Funko Pops er:
Winnie the Pooh (Disney Winnie the Pooh 252)
Roo (Disney Winnie the Pooh 255)
Ialt flyttede 12 bøger, 1 1/2 tegneserie og 2 Funko Pops ind i februar. Af dem var 8 anmeldereksemplarer og 3 på engelsk. 2 af bøger var den samme, bare på hvert sit sprog, og af de engelske var 1 fra FairyLoot.
Jeg regner ikke med de store bogindkøb i marts, men ved til gengæld, at der i april og maj udkommer en del jeg er interesseret i, hvilket også betyder, at jeg er nødt til at få læst en del bøger på engelsk de kommende måneder, så jeg kan få "sparet op" til især maj.
Har I fået nye bøger ind ad døren i februar?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar