Maj kom, og med den væltede det ind med nye bøger. Mit stakkels postbud blev jaget op af mine trapper flere gange om ugen, og jeg var i postbutikken for at hente bøger 1-2 gange hver uge. Jeg havde allerede i april en forudanelse om at bogkøbene ville gå amok i maj, men alligevel kommer det bag på mig hvor mange nye bøger der er flyttet ind hos mig i løbet af en enkelt måned. Retfærdigvis skal det siges, at jeg ikke selv har købt dem alle sammen, for søde forlag og forfattere har sendt mig en del anmeldereksemplarer i månedens løb, men langt de fleste af bøgerne har jeg selv købt. Jeg har ingen anelse om hvornår jeg får tid til at læse dem, og bare det at vise de nye bøger frem for jer kommer til at tage sin tid. Og med denne advarsel vil jeg vise årets, indtil videre, største Book Haul frem for jer. Så sæt jer godt tilrette, og se hvilke bøger som fik postbuddet til at stønne af anstrengelse og opsøge en kiropraktor.
Som nævnt har en hel del søde forlag og forfattere sendt anmeldereksemplarer min vej i maj. Jeg fik ikke mindre end 13 styk ind af døren i månedens løb.
Bøgerne er:
Joe Abercrombie: Kongers sidste argument (Den Første Lov 3). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.
John Flanagan: Slaget på Hackham Hede (Skyggens lærling: De første år 2). Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.
James Frey og Nils Johnson-Shelton: Spillets regler (Endgame 3). Forlaget Høst & Søn.
Patrick Ness: Release. Forlaget Gyldendal.
Anmeldt på bookeater.dk.
Erika Johansen: Invasionen af Tearling (Dronningen af Tearling 2). Forlaget People´s Press.
C.J. Redwine: Ønskemageren (Ravenspire 2). Forlaget Turbine.
Jacob Oliver Krarup: Afsløring af Kobranetværket (Oprøret 2). Forlaget Calibat.
Tilsendt af forfatteren.
Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel: Skæbnemageren. Forlaget Høst & Søn.
Til anmeldelse på bookeater.dk.
Julie Kagawa: Jernkongen (Iron Fey sagaen 1). Forlaget HarperCollins Nordic.
Lene Krog: Pigen fra månehøjen. Books on Demand.
Tilsendt af forfatteren.
Catharina Kjelgaard Vedel-Smith: Ildens Flamme (Ildsangen 1). Booksanddragons.
Tilsendt af forfatteren.
Josefine Ottesen: Eventyret om Fjeren og Rosen. Forlaget Alvilda.
Lene Kaaberbøl: Isfuglen (Katriona 3). Forlaget Alvilda.
I april havde Saxo.dk udsalg i anledning af Verdens Bogdag 23. april. Det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af, men da jeg, efter at have afgivet min ordre, opdagede at jeg som Plusmedlem havde fået en rabatkode, bestilte jeg straks endnu en portion bøger. De to bogpakker dukkede dog først op i maj, da jeg benyttede lejligheden til at få bestilt en del bøger som først udkom i starten af måneden.
Ialt købte jeg 11 bøger på Verdens Bogdag.
Bøgerne er:
Sarah J. Maas: A Court of Wings and Ruin (A Court of Thorn and Roses 3)
Fredrik Backman: Ting, min søn skal vide om verden
Nicholas Eames: Kings of the Wyld
Rick Riordan:
Camp Half-Blood Confidential
The Dark Prophecy (The Trials of Apollo 2)
Taran Matharu: The Battlemage (Summoner 3)
Brandon Sanderson:
Alcatraz vs. the Evil Librarians (Alcatraz vs. the Evil Librarians 1)
The Scrivener´s Bones (Alcatraz vs. the Evil Librarians 2)
The Knights of Crystallia (Alcatraz vs. the Evil Librarians 3)
The Shattered Lens (Alcatraz vs. the Evil Librarians 4)
The Dark Talent (Alcatraz vs. the Evil Librarians 5)
Og så skulle man tro at jeg havde købt bøger nok hos Saxo, ikke? Næ nej, i maj købte jeg nemlig også to bogpakker hos dem, så jeg endte med at modtage fire bogpakker i løbet af måneden.
De to bogpakker indeholdt i alt 8 bøger.
De er:
Diana Wynne Jones: A Tale of Time City
Veronica Rossi: Riders (Riders 1)
Sherrilyn Kenyon: Deadmen Walking (Deadman´s Cross 1, Dark-Hunter 28)
Frances Hodgson Burnett: The Secret Garden
E.B. White:; Charlotte´s Web
Michael J. Sullivan:
Theft of Swords (The Riyria Revelations 1)
Rise of Empire (The Riyria Revelations 2)
Heir of Novron (The Riyria Revelations 3)
Selvom jeg er medlem af Gyldendals Bogklub, så er det efterhånden sjældent at jeg køber månedens bog. Det er nemlig ikke ret tit, at månedens bog passer ind i min smag. Maj måneds gjorde dog, og jeg glæder mig allerede til at læse den.
Bogen er:
Åsne Seierstad: To søstre
Derudover købte jeg en anden bog i Gyldendals Bogklub da juni-kataloget, og med det sommerudsalgskataloget, dukkede op.
Bogen er:
Tove Ditlevsen: Samlede digte
I maj måned byttede jeg bøger med en kollega. Jeg var endt med to eksemplarer af den samme bog, og da hun havde et lignende problem, byttede vi dubletter. Jeg endte med at få 2 bøger.
Bøgerne er:
Cora Carmack: Som du ser mig (Losing it 3)
Gayle Forman: Bare en dag
Sidst, men ikke mindst, modtog jeg også i maj en FairyLoot-boks. I maj var temaet Warriors & Legends, og boksen indeholdt hele 2 bøger.
Bøgerne er:
Mark Daniels: World Mythology in Bite-Sized Chunks
Renée Ahdieh: Flame in the Mist
Som om alle de mange bøger ikke var nok, så købte jeg også 2 nye Funko Pops i maj.
Figurerne er:
Nightwing
Smaug
Derudover købte jeg, efter at have sukket efter den i lang tid, endelig min egen tryllestav fra Harry Potter-samlingen. Og den tilhører selvfølgelig min yndlingsperson i bøgerne, Sirius Black.
Ialt flyttede 38 bøger, 2 Funko Pops og 1 tryllestav ind hos mig i perioden 23. april til 2. juni. Heraf var 13 anmeldereksemplarer, 2 var byttebøger, og 1 var en overraskelse, men de resterende 22 købte jeg selv.
Jeg ved allerede nu, at der er flere anmeldereksemplarer på vej til mig, og en enkelt bogpakke fra Saxo bliver det også til i denne måned. Jeg har dog bestemt mig for at skære kraftigt ned på bogkøbene før efterårets store bogmesser. Min læsning kan ikke følge med mit bogkøb, og især de engelske bøger kommer til at hensygne i mine reoler. Jeg ved dog med mig selv, at et fuldstændigt forbud mod køb af nye bøger ikke vil komme til at fungere, så derfor har jeg besluttet mig for, at jeg stadig køber nye danske bøger, i det omfang jeg har lyst til, men at jeg indfører et delvist bogkøbsstop på køb af engelske bøger. Jeg køber stadig nyudgivelserne i serier jeg allerede ejer, men nye serier og andre bøger køber jeg ikke, før jeg har læst minimum 10 af de engelske bøger jeg allerede har stående i reolerne. Forhåbentlig kan jeg overholde det, så jeg kan få mine Book Hauls ned på et mere overskueligt niveau, og samtidig få læst nogle af de bøger jeg allerede ejer. Der er jo en grund til at jeg købte dem i første omgang, og det var ikke for at de skulle stå ulæste i reolerne. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg bestemt at mine nye bogkøbsregler træder i kraft 1. juni, og det er fra denne dato at de 10 engelske bøger skal læses før jeg må købe nye. Jeg håber jeg kan overholde det, og glæder mig til at få læst nogle af mine nyanskaffelser.
Har I fået nye bøger i maj? Og har I erfaringer med bogkøbsstop?
5 kommentarer:
Wow! Så er der også til hele sommerferien :D
Jeg havde et delvist bogkøbsstop for et par år siden. Jeg måtte kun købe én bog for hver gang, jeg havde læst tre af de ulæste fra egne boghylder. Det virkede ret godt :-)
Mvh.
Den lille Bogblog
@Piskeriset. Ja, der er da til et godt stykke tid:)
Lyder som et godt koncept for et bogkøbsstop. Kan være jeg skal prøve den metode hvis ikke min virker.
Jeg prøvede fuldstændigt stop for et par år siden - for mig er det oftest alt eller intet - alt det der midt imellem kan jeg ikke finde ud af....
Jeg begyndte at bruge biblioteket og troppede op med alenlange lister - sådan at jeg stadig havde en rigtig pæn stor læse-stak liggende - det virkede fint - i et lille år eller sådan - så kunne jeg pludselig ikke finde mere syntes jeg - og så gik det galt igen.....
Startede op med at læse engelsk fantasy, jeg køber lystigt brugte bøger via engelske internetboghandler og amazon - så løber man jo ikke tør for nye emner lige med det samme :-)
Men apropos det der med alle de her stakke, og her mener jeg de læste - jeg går ikke ud fra at du bygger ud hver gang dine hylder truer med at bryde sammen ?
- jeg er faktisk begyndt at overveje at sælge noget af det igen - men har ikke kunnet finde noget sted/samlingspunkt med køb/salg/bytte af fantasy og/eller engelske bøger.
Hvad gør du - hvad gør andre for den sags skyld ?
@Christina. Jeg kender mig selv godt nok til at vide, at hvis jeg lavede et fuldstændigt forbud, så ville jeg bryde det næsten med det samme, fordi der liiige kom næste bind i en serie eller en ny bog af en yndlingsforfatter. Så for ikke at få dårlig samvittighed på forhånd valgte jeg at lave delvist forbud på de engelske bøger, og indtil videre holder det - siger jeg efter godt tre uger:)
Mht. læste bøger, så er jeg nu nået dertil, at der ikke er plads til flere reoler i lejligheden, så nu lægger jeg bøgerne ovenpå de andre, og enkelte hylder har jeg lagt bøgerne ned så de ligger i vandrette stabler. Så er der nemlig plads til ca. en halv hyldes bøger mere per hylde. Det er dog uholdbart i længden, så jeg forsøger også at rydde ud i bøgerne indimellem. Nogle af bøgerne forærer jeg væk, og nogle donerer jeg til Læs for Livet. Og så er der en køb/salg/byttebutik i Esbjerg med et ok udvalg af engelsk fantasy som jeg også besøger en gang imellem. Problemet er dog, at jeg altid kommer derfra med bøger som erstatning for dem jeg havde med, så det hjælper ikke det store på pladsen.
Det ER ikke nemt :-)
Jeg kan have stående i to rækker pr hylde - forrest og bagerst - og så ligger der bøger ovenpå ;-)
Det lyder som om du er heldig der, vores køb/salg/byttebutik har hverken en reel fantasy afdeling eller ret mange engelske bøger
Send en kommentar