Jernkongen

Jernkongen er 1. bind af Julie Kagawas fantasyserie Iron Fey sagaen.

Meghan passer ikke rigtig ind i skolen. Hendes familie er ikke rig, og hun har kun en enkelt ven, Robbie. For 10 år siden forsvandt hendes far sporløst, og moren flyttede med Meghan til en lille by, hvor hun giftede sig igen med en griseavler. Meghan har det fint med sin stedfar, selvom hun ofte føler at han ikke ser hende, og at forældrene er mere optagede af hendes halvbror, Ethan, som Meghan forguder.
Kort før sin 16 års fødselsdag lykkes det Meghan at rage uklar med skolens mest populære fyr, som hun også er forelsket i. På hendes fødselsdag ydmyger han hende foran hele skolen, og det bliver kun starten på verdens værste fødselsdag. På vejen hjem føler hun at der er nogle der holder øje med hende, og da hun kommer hjem, opdager hun, at hendes mor er kommet til skade, og at hendes lillebror opfører sig mærkeligt.
Snart opdager hun, at intet er som det ser ud til. Hendes ven Robbie er i virkeligheden en fey, Ethan er blevet bortført og erstattet af en skifting, og hun er heller ikke selv den hun troede.
Meghan beslutter sig for at redde sin bror, og overtaler Robbie til at tage hende med til Aldrigaldrig, feernes land. Men Aldrigaldrig er fuld af farer, og passer hun ikke på, kan hun miste livet - og sit hjerte.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget HarperCollins Nordic. 

I 2016 var jeg så heldig at møde forfatteren til et arrangement i Odense hvor hun fortalte om sine bøger, og siden har jeg ønsket at læse den her serie. Feer og kærlighed? Count me in. Og jeg blev bestemt ikke skuffet, for den her bog er rigtig god, og især universet er fantastisk. Aldrigaldrig er syret, mørkt, fortryllende, farligt og fyldt med mærkelige fey og feer kendt fra både Shakespeares En Skærsommernatsdrøm og forskellige kulturers folketro, med et drys af keltisk mytologi. Feerne er farlige og har kant, og forfatteren formår at få den underliggende fare rigtig godt frem.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er livagtige og billedskabende. Forfatteren formår at gengive Aldrigaldrigs mareridtagtige drømmestemning på en måde, så man føler man er der selv, og bogen mindede mig på mange måder om filmen Labyrinth, hvilket er en kompliment, da det er en af mine yndlingsfilm. Der er dog et par generende stavefejl undervejs, og nogle enkelte pudsige ordvalg i oversættelsen, som ødelagde mit læseflow en smule, men det er et mindre irritationsmoment, som heldigvis ikke ødelægger den overordnede læseoplevelse.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom det måske ikke er voldsomt originalt, så formår det stadig at overraske undervejs. Historien er spændende og fuld af action, kærlighed, magi, fey, magtkampe, familie, ensomhed, mobning og det at være fanget mellem to verdener.
Personerne er levende og realistiske, og selvom jeg ikke ligefrem vil kalde dem menneskelige, så er de alligevel relaterbare. Meghan er historiens hovedperson og jeg-fortæller, og som læser kommer man til at kende hende rigtig godt. Jeg holdt rigtig meget af hende, og hendes mod, stædighed og kærlighed til Ethan er beundringsværdige. Men selvom hun er stærk er hun også sårbar, hvilket træder tydeligt frem i forhold til Ash, som hun falder for med et brag, og imod al fornuft. Venskabet med Robbie/Puck er også godt beskrevet, og selvom hans beskyttertrang irriterer hende, så holder hun alligevel meget af ham, uden dog at være forelsket i ham. Og da hele hendes verden ændrer sig, er han der stadig til at holde sammen på hende. Ash er en isprins - bogstavelig talt - og kæmper mod sine følelser, samtidig med at han hele tiden har sine egne interesser for øje. Han er ærekær, modig og en dygtig kriger, men også hård og hævngerrig. Puck er loyal, modig, beskyttende, stærk og forelsket i Meghan. Men han er også jaloux, hævngerrig og beregnende. Selvom man mere aner trekantsdramaet mellem de tre end får det udpenslet, så er der dog ingen tvivl om at det er der historien bevæger sig hen, og det er med til at give historien kant, ikke mindst fordi Puck og Ash har en fortid, som giver konflikter i nutiden. Derudover er der et væld af andre bipersoner, både mennesker og fey, hver med deres egne motiver og historier, som alle har det til fælles at de er levende og interessante. Især Grimalkin elskede jeg, og figuren gav mig mindelser om Alice i Eventyrland, hvilket vil give mening for de der har læst bogen.
Alt i alt en rigtig god bog, som, selvom den mindede mig om flere forskellige bøger og film, alligevel formåede at være helt sin egen, og hvis univers er intet mindre end fantastisk. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind i serien og finde ud af hvor historien bevæger sig hen. Kan man lide feer, kærlighed og magiske verdener, så vil man ikke blive skuffet. Jeg kan i hvert fald kun anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.