Viser opslag med etiketten 2017. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 2017. Vis alle opslag

mandag den 1. januar 2018

Læsestatus for december og 2017

Endnu en måned er slut, og det er tid til at gøre status over læsemåneden der gik. Da december også markerer afslutningen på 2017, vil jeg også bruge lidt tid på at se tilbage på året der gik, og hvad det betød for mig og bloggen. Men mere om det senere. Først gælder det december.

December forsvandt, som december plejer at gøre, hurtigt. Måneden bød på julebesøg, julefrokoster og, desværre, også endnu en gang influenza, hvilket altsammen bidrog til færre læste bøger end jeg kunne have ønsket mig, men dog flere end i november.
Læsetemaet i december var Konger og dronninger, og det gik over al forventning. Størstedelen af de bøger jeg fik læst viste sig nemlig at høre indunder temaet, og det er rart at slutte året med en succes på det område. Nogle af bøgerne findes to gange på listen, da de hører hjemme under flere kategorier.
Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne.

I december fik jeg læst 3 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Deniz Usudur: Prinsen Løven & Falken
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske. 

Mikkel Wendelboe: Sjæletyvvens historie (Aiñafablen 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren og Skriveforlaget. 
Serien er ajour.

Eva Egeskjold: Asaphs Rige (Næslandet 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er slut. 

Derudover fik jeg også læst et hæfte med historier i Aiñafablens univers, som jeg fik af forfatteren til årets Fantasyfestival. Da hæftet er på 51 sider og indeholder tre korte historier, har jeg ikke anmeldt det på bloggen, men har man læst serien giver historierne et godt indblik i tre af bipersonernes baggrund.
Bogen er:

Mikkel Wendelboe: Aiñahistorier

Det gik rigtig godt med læsetemaet i december. Jeg fik læst 4 bøger under temaet Konger og dronninger, hvoraf 3 var på engelsk.
Bøgerne er:

Leigh Bardugo: The Language of Thorns

Gail Carriger: Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)
Serien er påbegyndt.

Eva Egeskjold: Asaphs Rige (Næslandet 4)
Anmeldereksemplar fra forfatteren.
Serien er slut. 

Cynthia Hand, Brodi Ashton og Jodi Meadows: My Lady Jane (The Lady Janies 1)
Serien er påbegyndt og ajour. 

Også en enkelt tegneserie blev det til i december.
tegneserien er:

Mort Walker: Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)

Ialt fik jeg læst 7 bøger og 1 tegneserie i december. Heraf var 3 anmeldereksemplarer, 3 var på engelsk og 1 var en gave.
Selvom det ikke blev til så mange bøger som jeg havde håbet på, så er jeg egentlig meget godt tilfreds, decembers travlhed taget i betragtning. Hvad januars læsetema bliver venter jeg lidt med - det kommer nemlig i et senere indlæg om læseplanerne for 2018. Men jeg vil i hvert fald have læst nogle af de anmeldereksemplarer jeg har liggende, som jeg er kommet noget bagud med i den sidste halvdel af 2017.

2017 var et travlt år med store omvæltninger for mig, hvilket betød mindre tid og overskud til læsning. Jeg havde fra starten af året sat mit Goodreads læsemål lidt ned, fra 150 til 120 bøger, hvilket nok var en smule undervurderet, da jeg nåede målet allerede i oktober, og endte med at læse 134 bøger. Jeg sætter derfor målet en lille smule op til næste år, men holder mig dog stadig under 150, så der er plads til lidt tykkere bøger.
Lidt statistik fra Goodreads:




Som man kan se har jeg haft overvejende gode læseoplevelser i 2017. Langt de fleste bøger har fået 4 eller 5 stjerner, selvom det også snyder lidt, da jeg også giver halve stjerner indimellem, og så runder opad. Men alligevel er tendensen klar: Læseåret 2017 har været godt. Af de resterende har 21 bøger har fået 3 stjerner, 4 har fået 2 stjerner, og ingen har fået 1 stjerner i år. 
Ifølge Goodreads ligger sideantallet på 46419, men da jeg ikke har talt antal læste tegneserier med, ligger det reelle antal noget højere. 

Jeg havde, for andet år i træk, opstillet læsetemaer for året der gik, og igen var det med noget blandet resultat. 
Læsetemaerne var:

December - Konger og dronninger
November - Dansk fantasy
Oktober - Vampyrer
September - Friholdt på grund af Fantasyfestivalen i Esbjerg
August - Genfortællinger
Juli - Blandede genrer
Juni - Feer
Maj - Guder og gudinder
April - Tyve og lejemordere
Marts - Drager
Februar - Science fiction og dystopi
Januar - Serier

Heraf udgik både maj og augusts læsetemaer, hvor jeg i stedet valgte at koncentrere mig om tilsendte anmeldereksemplarer. Jeg tror dog stadig på konceptet med læsetemaer, og har tænkt mig at fortsætte med det i 2018. Men mere om det senere. 

I 2017 deltog jeg i indtil flere Readathons, med blandede resultater. Jeg deltog i Dewey´s 24 Hour Readathon i både april og oktober, og også TomeTopple nåede jeg at være med i to gange, nemlig april og november. Derudover var jeg med i Esbjerg Kommunes Bibliotekers eget Readathon i november, hvilket var en rigtig hyggelig oplevelse. Jeg har allerede planer om, såvidt det kan lade sig gøre, at deltage i både Dewey´s og TomeTopple igen i 2018. 

2017 bød også på flere boglige oplevelser. I september var der for tredje gang Fantasyfestival i Esbjerg, denne gang med John Flanagan og Lene Kaaberbøl som æresgæster, og det er fantastisk at opleve mit hjertensbarn vokse og udvikle sig. 
Traditionen tro var jeg igen i år på BogForum, og jeg nød, som altid, den fantastiske stemning, og at jeg, i år, ikke havde så travlt et program, så jeg kunne nå at hilse på standholderne og kigge på bøger i god ro og orden. Noget der iøvrigt gjorde at jeg købte færre bøger end normalt, da jeg ikke gik i panik, men i stedet havde tid til at overveje om jeg faktisk var interesseret i også at læse bøgerne. 

På det personlige plan har 2017 været fantastisk, trods travlhed og en del sygdom. Efter i flere år at have sukket efter egen bolig og have, tog jeg i år springet, og købte et rækkehus, som jeg flyttede ind i, i starten af oktober. Jeg nyder i den grad at komme hjem og låse døren til mit helt eget hus op, og at jeg nu, for en tid i hvert fald, har plads til alle mine bøger er selvfølgelig også et plus. Jeg glæder mig allerede til det bliver sommer, og jeg for alvor kan nyde mine nye omgivelser. 
At jeg overtog huset i oktober, og derfor skulle flytte ind 14 dage efter Fantasyfestivalen, gav både travlhed og stress, og jeg kunne da også mærke efterfølgende, at kroppen sagde fra. Jeg tror jeg var igennem samtlige varianter af influenza i november og december, og glæder mig til et nyt år med knap så mange projekter. Eller ikke så omfattende, i hvert fald. Huset skal nemlig have nyt køkken i løbet af året, men ellers er der ikke de store projekter. 

Til slut vil jeg gerne sige tak til alle de forfattere og forlag som har givet mig så mange dejlige læse- og bogoplevelser i 2017, og ikke mindst til jer, kære læsere, som har fulgt med, kommenteret, og forhåbentlig er blevet inspireret til jeres egne læseoplevelser. 
Tak for 2017, og på gensyn i 2018. 

Godt nytår!

søndag den 31. december 2017

Book Haul #12

December, og 2017, er ved at være slut, og hvad kunne være mere passende, her på årets sidste dag, end at vise årets sidste Book Haul frem?
Eller, Book Haul og Funko Pop Haul, for jeg har næsten lige mange af hver denne gang.
En del af indkøbene stammer fra Black Friday/Week, og da de var billige, har jeg ikke så dårlig samvittighed over at jeg, i november, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger - og gjorde det samme i december, hvad I vil kunne se i den næste Book Haul i 2018.
Før vi går i gang, vil jeg lige advare mod spoilers for december måneds FairyLoot-boks. Jeg ved det ikke er alle der har modtaget den endnu, så er du en af dem, og vil du gerne overraskes af månedens bog, så vent med at læse indlægget til du har fået din boks.
Og med denne advarsel går vi i gang.

Som altid starter jeg med at vise anmeldereksemplarerne frem. I december modtog jeg 2 anmeldereksemplarer.
Bøgerne er:

Melissa Grey: Skæbnedagen (Fjer og Flammer 3). Forlaget Alvilda.

Marie Lu: Warcross (Warcross 1). Forlaget Alvilda.

Som nævnt købte jeg nogle bøger omkring Black Friday. Blandt andet fra Bookdepository, som havde tilbud på på 2 bøger jeg bare måtte have fat i.
Bøgerne er:

J.R.R. Tolkien: Beren and Lúthien

Steven Brust: Vallista (Vlad Taltos 15)

Også Fantask holdt udsalg omkring Black Friday, hvor en stor del af deres engelske bøger kostede 20 kr. Og det kunne mit bogkøbsstop altså ikke stå for. Jeg købte 5 bøger i udsalget, og fik ikke engang den med som fristede mig til at bryde bogkøbsstoppet - den var nemlig udsolgt.
Bøgerne er:

Witch Way to the Maul

Strip Mauled

If I Were An Evil Overlord

Anton Strout: Alchemystic (The Spellmason Chronicles 1)

Juliet Marillier: Child of the Prophecy (Sevenwaters 3)

I december tegnede jeg igen abonnement på FairyLoot, og selvom jeg måtte vente lidt på boksen grundet juleferie, så var den bestemt ventetiden værd.
Månedens bog er:

Sara Holland: Everless

Sidste boglige indkøb var en tegneserie.
Tegneserien er:

Mort Walker: Det er ikke morsomt! (Basserne 100% 36)

Sidst, men bestemt ikke mindst, købte jeg en del Funko Pops til Black Friday, som dukkede op i starten af december. Og så fulgte der også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, som jeg selvfølgelig også viser frem.
Hos EMP Danmark købte jeg 5 Funko Pops.
De er:

Sirius Black (Harry Potter 16)

Harry Potter (Harry Potter 31)

Draco Malfoy (Harry Potter 13)

Newt Scamander (Fantastic Beasts and Where to Find Them 2)

Niffler (Fantastic Beasts and Where to Find Them 8)

Hos Amazon faldt jeg over 2 Funko Pops som jeg bare måtte have i samlingen, nemlig:

Aragorn & Arwen (The Lord of the Rings) (Funko 2017 Summer Convention Exclusive)

Og så fik jeg som sagt også en Funko Pop med månedens FairyLoot-boks, nemlig:

Ariel (Disney 27)

Ialt fik jeg 10 bøger, 1 tegneserie og 8 Funko Pops ind ad døren i december. Af dem var 2 anmeldereksemplarer. Jeg har altså købt ligeså mange bøger som Funko Pops i den forløbne måned - eller faktisk i november, de kom bare ikke før i december.
Der er allerede flere bøger på vej til mig, men da jeg fik en del penge til jul, tæller de som gave, og jeg har derfor ikke dårlig samvittighed over andet end at jeg, igen, brød mit bogkøbsstop på engelske bøger. Derudover fik jeg også et gavekort til bøger som jeg venter med at bruge til efter min fødselsdag i januar. Det er jo ikke til at vide hvad der dukker op der.

fredag den 29. december 2017

FairyLoot #9

December måneds FairyLoot var ventet med længsel. Efter at have undværet boksen i et par måneder omkring min flytning, måtte jeg konstatere, at jeg savnede den månedlige spænding og glæde ved at modtage den, og jeg har derfor igen tegnet abonnement, så jeg fremover får en månedlig boks fyldt med bogglæde.
Selvom FairyLoot sendte boksen afsted tidligere end de plejer, måtte jeg desværre vente indtil jeg kom hjem fra juleferie på at åbne min boks. Den kom nemlig lige præcis dagen efter at jeg var taget afsted, og jeg måtte derfor væbne mig med tålmodighed en lille uge mere.
Månedens tema var Oh so Regal - et tema der iøvrigt passede perfekt ind i bloggens læsetema for december, Konger og dronninger - og udover at boksen ville indeholde en Funko Pop havde jeg absolut ingen idéer om indholdet.

Det første jeg så da jeg åbnede boksen var kortet med månedens tema, som igen er utrolig flot designet, og nok et af de flotteste der har været i boksene indtil nu. Da der, som altid, er spoilers på bagsiden, lod jeg det ligge med forsiden opad mens jeg pakkede ud.

Den første ting jeg fik øje på var en Funko Pop med Disneys Ariel. Den lille havfrue er en af mine yndlingstegnefilm, så jeg var vældig glad for at modtage netop Ariel i boksen.

Og Ariel passede perfekt sammen med boksens anden ting, et Exclusive Prince Candle med Prince Eric fra A Court of Candles. Lyset dufter faktisk af hav, og det skulle det også gerne, da der står det dufter af fersken, havgus og drivtømmer.

Det næste jeg fiskede op var en nøglering fra Fiction Tea Designs. Nøgleringen er designet specielt til FairyLoot og kan derfor ikke fås andre steder, og har teksten Books Rule! Perfekt til mig.

Næste officielle ting jeg fik fat i var en pung fra Miss Phi. Pungen er, ifølge spoilerkortet, en Exclusive Virtuoes & Fair Zip Pouch, og den prydes med et citat fra William Shakespeares No Fear. Citatet er: Virtuoes and Fair, Royal & Gracious.

Sidste officielle ting var en notesbog fra Stella´s Bookish Art. På for- og bagsiden er der et citat fra Victoria Aveyards Red Queen: To Look Powerful Is To Be Powerful. Farverne på notesbogen passer perfekt sammen med seriens forsider, og den er rigtig flot at se på.

Udover alle de ovennævnte goodies var der også to bonusting med: Et bogmærke med War Storm, sidste bind af Victoria Aveyards Red Queen-serie, som udkommer i 2018, og en chapter sampler fra Rosemarked af Livia Blackburne, som åbenbart er udkommet i år.

Og så var det endelig tid til at finde ud af hvilken bog der var med denne gang. Jeg havde absolut ingen idé om hvilken bog det kunne være, udover at bogen officielt først udkommer i januar 2018, så jeg glædede mig meget til at finde ud af det. Bogen viste sig at være Everless af Sara Holland, som jeg har hørt meget lidt om - med dog hørt om - og bogen lyder spændende.

Med bogen fulgte, som altid, en signed bookplate, et brev fra forfatteren, et FairyLoot-bogmærke, decembers FairyScoop og et hashtag til min reading buddy.

Som altid var det en gennemført boks. Yndlingstingene denne gang er Funko Pop´en og nøgleringen, men da alt er gennemtænkt og flot designet var der ingen af tingene der skuffede.
Jeg glæder mig allerede til januars boks, hvor temaet er Talk Faerie To Me. Jeg er ret sikker på jeg ved hvilken bog der følger med, og jeg håber jeg har ret, for det er nemlig en jeg virkelig gerne vil have fingrene i. Og så er jeg rigtig glad for temaet. Jeg kan nemlig rigtig godt lide feer.

lørdag den 2. december 2017

Book Haul #11


November er slut, og det er tid til at kaste et blik på de nye bøger jeg fik ind ad døren i månedens løb. Og med indtil flere gode tilbud hos Saxo er det lykkedes mig at samle en pæn stak sammen. Endda uden at tælle bogkøbene fra BogForum med, som jeg tidligere har vist frem her.
Jeg kan også røbe, at der er flere bogpakker på vej til mig med novemberkøb, som bare ikke er nået frem endnu, så reelt har jeg købt endnu flere bøger i den sidste måned - for slet ikke at nævne funko pops. Men nu skal det også være slut! I december skal der nemlig ikke købes bøger, for med både jul og fødselsdag på vej er det nok klogt at holde lidt igen, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg mangler læsestof.
Og nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med at vise modtagne anmeldereksemplarer frem. I november fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra en forfatter.
Bogen er:

Sissel Moody: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1). Forlaget Solvind og forfatteren.

Som nævnt i starten af indlægget skyldes størstedelen af mine bogkøb i november (og i det hele taget) Saxo. Den første bogpakke jeg købte hos dem viser da også, at jeg er en god kunde hos dem, for med mit forrige køb modtog jeg nemlig en rabatkode med på 10%, og det benyttede jeg mig af med det samme, til at købe nogle af de bøger jeg havde kigget efter i et stykke tid. Og ja, der er et tema.
Ialt blev det til 4 bøger.
Bøgerne er:

J.K. Rowling: Fantastic Beasts and Where to Find Them. Illustreret af Olivia Lomenech Gill.

British Museum: Harry Potter - A History of Magic

British Museum: Harry Potter - A Journey Through A History of Magic

Morgan Rhodes: Crystal Storm (Falling Kingdoms 5)

Jeg var også så heldig at vinde en bog på Saxos BogForum-begivenhed på facebook, noget jeg absolut ikke havde regnet med.
Bogen er:

Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10

Og så havde Saxo igen tilbud - denne gang på engelske titler. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen, og jeg købte kun 3 bøger.
Bøgerne er:

Kim Harrison: The Turn: The Hollows Begins with Death (The Hollows 0.1)

Gail Carriger:
Romancing the Inventor (Supernatural Society 1)
Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)

På Black Friday havde Saxo kanontilbud på flere helt nye titler, hvoraf flere stod på min ønskeseddel. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af, så jeg købte 3 bøger. At det ikke blev flere er faktisk lidt af et mirakel, men det lykkedes mig at holde igen. Og bemærk, at der ikke er en eneste fantasybog imellem.
Bøgerne er:

Jan Guillou: 1968 (Det Store Århundrede 7)

Ken Follett: Den evige ild (Kingsbridge 3)

Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte

Inspireret af filmen Thor: Ragnarok købte jeg 3 funko pops hos EMP Danmark i november.
De er:

Loki (Marvel 36)

Loki (Thor: Ragnarok 242)

Thor (Thor: Ragnarok 246)

Derudover fik jeg foræret et bogmærke af min søde kollega, som er vild med Harry Potter, og på en tur til Tyskland besøgte en butik fuld af Harry Potter-merchandise. Bogmærket er af metal og superflot. Og da hun ved jeg har en svaghed for Slytherin, er det selvfølgelig et Slytherin Crest Bookmark.

Så nåede vi til vejs ende. Som I kan se har jeg virkelig været en god kunde for Saxo i den sidste måned, for af de 12 bøger der flyttede ind hos mig i november, var de 10 nogle jeg købte hos dem, og derudover modtog jeg 1 i præmie (som Saxo også var inde over), og 1 anmeldereksemplar. Derudover købte jeg 3 funko pops. Og så er der selvfølgelig alle købene fra BogForum, som er med til at gøre novembers Book Haul temmelig stor. Som sagt er der flere bogpakker på vej, så selvom der ikke står bøger på indkøbsedlen i december, ender jeg nok alligevel med en pæn slat bøger jeg kan vise frem i slutningen af måneden.

fredag den 3. november 2017

Book Haul #10

Så er det igen blevet tid til en Book Haul. Og endnu en gang har jeg fået samlet en hel del bøger sammen i månedens løb. Men det er ikke min skyld!!! Eller, jo, det er det, men når nu Saxo har tilbud, og der samtidig kommer seriefortsættelser og bøger man bare må eje, så sker sådan noget altså:) Og så havde jeg jo også abstinenser efter en hel måned uden besøg på siden.  
Hvad angår mængden af funko pops, så må jeg igen skyde skylden på tilbud - ja, og så at jeg har opdaget en ny side som sælger de små figurer, og de havde nogle af dem jeg manglede i min samling. 
Nå, undskyldningerne til trods, så har jeg en hel del bøger at vise frem, så mon ikke bare vi skal kaste os ud i det. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I oktober (og november, den sidste kom i dag) fik jeg tilsendt 3 anmeldereksemplarer fra søde forlag, og jeg glæder mig virkelig til at læse dem. De 2 af dem vidste jeg var på vej, mens den sidste var en overraskelsespakke fra Turbine Forlaget. 
Bøgerne er:

Brandon Sanderson: En konges vej, del 2 (Stormlysfortællingerne 1). Ulven og Uglen.  

Synne Kristine Eriksen: Elaras trøst (De Tre Tyste 2). Turbine Forlaget. 

Deniz Usudur og Anna Emilia Lundberg: Prinsen Løven & Falken. Forlaget Det evige ønske. 

I starten af oktober havde Saxo pludselig tilbud, og det måtte jeg selvfølgelig benytte mig af. I september og oktober udkom der nemlig en del fortsættelser til serier jeg allerede ejer (hvilket vil sige at de ikke tæller med i bogkøbsstoppet på engelske bøger), og derudover havde jeg, under min nedpakning af bøgerne, opdaget nogle huller i en af mine serier, som jeg selvfølgelig måtte have udfyldt. Der røg også en enkelt bog med, som, teknisk set, ikke er en del af en serie, men da den alligevel hører til i seriernes univers, valgte jeg at regne den med til serien alligevel. Ialt fik jeg købt 11 bøger, som er:

Raymond E. Feist: 
Krondor: Tear of the Gods /(Riftwar Legacy 3)
A Kingdom Besieged (The Chaoswar Saga 1)
A Crown Imperiled (The Chaoswar Saga 2)

Raymond E. Feist og Janny Wurts:
Servant of the Empire (The Empire 2)
Mistress of the Empire (The Empire 3)

Kevin Hearne: Besieged (Iron Druid Chronicles, short stories)

Sara Raasch: Frost Like Night (Snow Like Ashes 3)

Rick Riordan: The Ship of the Dead (Magnus Chase and the Gods of Asgard 3)

Sherrilyn Kenyon: Intensity (Chronicles of Nick 8)

Leigh Bardugo: The Language of Thorns

Trudi Canavan: Successor´s Promise (Millennium´s Rule 3)

Derudover forudbestilte jeg også en enkelt bog hos Saxo, da en af mine autobuy-forfattere endelig har udgivet en ny bog, i samarbejde med andre. Og den er sindsygt flot. Sammen med bogen modtog jeg også en rabatkode fra Saxo for at være en god kunde (hvilket denne måneds Book Haul da også må siges at bevise), hvilket betyder at jeg allerede har en bestilling mere på vej. Men mere om den i næste Book Haul. 
Bogen er:

Tamora Pierce, Julie Holderman, Timothy Liebe og Megan Messinger: Tortall - A Spy´s Guide. 

I oktober lykkedes det mig også endelig at finde en billedbog fra min, og måske især min mors, barndom. Den har været ude af tryk i mange år, men jeg fandt den antikvarisk, og skyndte mig at klikke den hjem. Jeg genlæste den iøvrigt til oktobers readathon, og den var ligeså sjov som jeg huskede den. 
Bogen er:

Kay Thompson: Louise

Jeg købte også 2 tegneserier i oktober, begge i serier jeg samler på.
Tegneserierne er:

Mort Walker: Så er der dømt køkkentjeneste, Jens Fup! (Basserne 100% 35)

Jean Léturgie og Philippe Luguy: Balkis (Ridder Goodwill 15 1/2)

Og så kommer vi til mine funko pop-køb. Her må jeg siges at være gået lidt amok - ikke mindst fordi jeg faktisk har endnu flere på vej. Men når man endelig finder nogle af dem man mangler i sin samling, så er det svært at stå imod - i hvert fald for mig. Især når det nu er ens yndlingsbog de stammer fra. Og så opdagede jeg som sagt en ny side som kan fodre min funko pop-afhængighed. 

Hos Faraos Cigarer købte jeg 3 funko pops. 
De er:

Gandalf (Lord of the Rings 443)
Nazgul (Lord of the Rings 446)
Frodo Baggins (Lord of the Rings 444)

Hos EMP Danmark købte jeg også 3 funko pops. 
De er:

Saruman (Lord of the Rings 447)
Samwise Gamgee (Lord of the Rings 445)
Balrog (Lord of the Rings 448)

Ialt flyttede 16 bøger, 2 tegneserier og 6 funko pops ind på mine hylder i perioden 29. september til 3. november. Heraf var 3 anmeldereksemplarer/overraskelsespakker, 1 en billedbog og 12 på engelsk. 
Som det ser ud nu, bliver november måneds boghøst nok endnu større. Som sagt har jeg allerede en Saxo-ordre på vej, og derudover tager jeg igen i år til BogForum med arbejdet. Hvis det går som det plejer, kommer jeg hjem belæsset med bøger, så jeg regner med igen at lave en særskilt BogForum-haul som en del af mit kommende indlæg om turen. 

Skal I til BogForum? Og kan I heller ikke stå for billige bøger?

torsdag den 28. september 2017

Book Haul #9

Da jeg skal have pakket bøgerne ned til min snarlige flytning, får I her september måneds Book Haul lidt tidligere end sædvanligt.
En Book Haul, som er overraskende stor. Forstået på den måde, at en stor del af den består af overraskelspakker fra søde forlag. Nu kunne man jo fristes til at tro, at jeg har været tilbageholdende med bogkøbene i denne måned, netop på¨grund af min forestående flytning. Intet kunne dog være længere fra sandheden. Jeg købte nemlig en hel del bøger til årets Fantasyfestival, men da jeg tidligere har vist dem frem i indlægget om Fantasyfestivalen, er de ikke med i den ordinære Book Haul. Hvis I vil have genopfrisket hvilke bøger jeg havde med hjem fra festivalen kan I læse indlægget her.
Men nu til bøgerne.

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. Fra Turbine Forlaget modtog jeg ikke mindre end 3 overraskelsespakker i september, og der var virkelig gjort noget ud af dem, både med indpakningen og tilbehøret. Derudover modtog jeg et enkelt anmeldereksemplar via bookeater.dk fra Gyldendal, og så fik jeg tilsendt 2 pakker der i den grad var overraskelsespakker fra HarperCollins Nordic. Pakkerne skulle nemlig egentlig være sendt til en anden bogblogger, men endte i stedet hos mig, og jeg fik lov til at beholde bøgerne. 
Bøgerne er:

Stephanie Garber: Caraval (Caraval 1). Turbine Forlaget.

Maggie Stiefvater: Ravnedrengene (The Raven Cycle 1). Turbine Forlaget.

Tine Bruun: Englenes korridor. Turbine Forlaget.

Amy Ewing: Juvelen (The Lone City 1). Turbine Forlaget.

Victoria Aveyard: Kongens lænker (Red Queen 3). Forlaget Gyldendal.
Til anmeldelse på bookeater.dk.

Mary Kubica: Pretty Baby. HarperCollins Nordic.

S. D. Robertson: Tid til at sige farvel. HarperCollins Nordic.

I september modtog jeg også endelig august måneds FairyLoot-boks. I indlægget her kan I se hvad der var i boksen udover bogen, som var:

Lana Popovic: Wicked Like A Wildfire.

Som I måske husker, har jeg indført et bogkøbsstop på engelske bøger, som ikke er en del af serier jeg allerede ejer. Om jeg har brudt det eller ej, kan jeg ikke blive helt enig med mig selv om. Bøgerne var nemlig næsten gratis - jeg endte med at måtte af med 18 kr. - fordi jeg byttede nogle af de bøger jeg ikke ville have mere i Bogormen i Esbjerg. Og 2 af dem tilhører faktisk en serie jeg allerede ejer, så hvis de 18 kr. er for dem, og resten var gratis, så har jeg jo ikke brugt penge på nye engelske bøger - vel?
Ligegyldigt hvad, så er bøgerne:

Ben Aaronovitch: Rivers of London (Peter Grant 1)

Raymond E. Feist: Krondor the Betrayal (The Riftwar Legacy 1)

Raymond E. Feist: Krondor the Assassins (The Riftwar Legacy 2)

Karen Miller: The Innocent Mage (Kingmaker Kingbreaker 1)

Jennifer Crusie, Eileen Dreyer og Anne Stuart: The Unfortunate Miss Fortunes.

Ialt, og uden megahaulen fra Fantasyfestivalen, flyttede 13 bøger ind i perioden 3. september til 28. september. Af dem var 7 anmeldereksemplarer/overraskelsespakker, 1 FairyLoot-bog, og 5 delvis byttebøger på engelsk.
Jeg ville ønske jeg kunne sige, at næste måneds Book Haul ville være på samme niveau, eller mindre, men jeg ved allerede nu, at jeg laver et opsamlingskøb på seriefortsættelser i starten af oktober, da jeg har undladt at købe bøger der skulle sendes til mig i september, for at undgå at pakkerne forsvandt mellem de to adresser. Samtidig udkommer der en del bøger jeg bare må eje i oktober, så jeg er ikke i tvivl om, at også næste måneds Book Haul bliver stor. Og det samme gør novembers, hovedsageligt på grund af BogForum.

Har I fået nye bøger i september? Og skal I også til BogForum i år? 

lørdag den 9. september 2017

FairyLoot #8

Månedens FairyLoot-boks har i den grad været ventet med længsel. Dels fordi FairyLoot har været særdeles hemmelighedsfulde omkring boksen, og de få hints der har været bare har pirret min nysgerrighed endnu mere, og dels fordi den har været så utrolig længe undervejs. Det startede ellers godt, med adskillige opdateringer fra FairyLoots nye distributør UPS, men så snart pakken ankom til Danmark, gik det hele i stå. I halvanden uge blev pakken stående som i transit, og på trods af flere henvendelser til UPS skete der ikke en dyt. Indtil den, uden besked af nogen art fra UPS, pludselig dukkede op i DAOs varetægt, hvorfra jeg kunne hente den på vej hjem fra arbejde. Da havde den så været undervejs i godt 16 dage - dobbelt så lang tid som med den gamle distributør, som ellers heller ikke lige var blandt de hurtige.
Den lange ventetid betød desværre, at jeg nåede at blive spoilet både på bogen og noget af indholdet, og det ærgrer mig, da jeg, for en gangs skyld, ikke havde den fjerneste idé om hvilken bog boksen ville indeholde. Dobbelt ærgerligt er det, fordi denne boks bliver den sidste i et stykke tid. Jeg har nemlig besluttet at holde en pause grundet min snarlige flytning, da jeg dels forsøger at bruge lidt færre penge på bøger de næste par måneder (med en enkelt, forhåndsgodkendt, undtagelse), og dels ikke ville risikere, at pakken forsvandt mellem den gamle og nye adresse.
Temaet for augusts måned var Otherworlds, et tema der kan dække stort set alt fantasy, og igen har FairyLoot fået kreeret en virkelig velgennemtænkt og -gennemført boks fyldt med goodies, og en utrolig smuk bog.

Da jeg åbnede boksen var det første jeg så kortet med månedens tema. Som altid er det utrolig flot designet, og som altid nøjedes jeg med at beundre forsiden, og lod bagsiden være indtil alt var ude af boksen, så jeg ikke fik spoilet mig selv - mere end jeg var blevet det i løbet af ventetiden.

Den første ting jeg fik øje på var en Exclusive Westeros Tea Strainer designet af FairyLoot, og inspireret af Game of Thrones. En rigtig sjov idé, og æsken er utrolig flot, med citatet A Mind Needs Books As A Sword Needs A Whetstone, If It Is To Keep Its Edge fra George R. R. Martins serie på bagsiden.

Den næste ting jeg tog ud af boksen var et Exclusive Witchsoul Candle fra Book & Nook. FairyLoot har sendt fem forskellige varianter ud, og mit lys hed Witchsoul Azareen, og skulle dufte af Lemon Verbena, Vanilje og Pære. Selvom jeg ikke helt kan lugte andet end vaniljen, så dufter det rigtig godt, og lidt i retning af sæbe. Lyset er iøvrigt toppet med lilla glimmer, så jeg er spændt på hvordan det ser ud når lyset er tændt. Lyset er inspireret af månedens bog.

Selvom jeg aldrig bruger dem, så er jeg vild med magnetiske bogmærker. Og der er ingen tvivl om, at de her Exclusive Lord of the Rings Magnetic Bookmarks fra Paperly and Co passer perfekt ind i samlingen. Jeg var så heldig at få Sam og Frodo, men ville nu ønske, at jeg havde fået hele sættet, da FairyLoot også sendte to andre varianter, en med Thranduil og Legolas (selvom Thranduil intet har med Ringenes Herre at gøre) og en med Aragorn og Arwen.

Det næste jeg fik fat i var denne Exclusive Fictional Worlds Sleeping Mask lavet af satin, og med teksten Fictional Worlds fuel my dreams. Masken er designet af FairyLoot.

 Noget af bonusmaterialet var denne gang en kode fra Mini Backdrops. Jeg er ikke helt klar over hvad det kan bruges til, men kan godt lide designet.

Blandt bonusmaterialet var der også hele to prøvekapitler på nye bøger. Den første var Godsgrave af Jay Kristoff. Pudsigt nok var forgængeren i serien, Nevernight, den allerførste bog jeg modtog i en FairyLoot-boks. Hvad boksen ellers indeholdt kan I læse her. Prøvekapitlet indeholder også en plakat med bogens forside.

Det andet prøvekapitel var til Blackwing af Ed McDonald, første bind i serien The Raven´s Mark. Med prøvekapitlet fulgte også en midlertidig tatovering.

Næste officielle ting i boksen var denne smukke Exclusive Neverland Notebook, som er håndmalet af TJ Lubrano. På for- og bagside står der Second star to the right and straight till morning, det måske allermest kendte citat fra Peter Pan, og foran i bogen står der, All the World is made of Faith & Trust and Pixie Dust. Bagest i bogen er der et kort over Neverland.

Næste ting i boksen er designet af Melissa Nettleship. Det er et Exclusive Northern Lights print med smukke blå og grønne nuancer.

 Den sidste ting før bogen var denne flotte halskæde. Den er inspireret af A Court of Mist and Fury er Sarah J. Maas, og designet af Oh Panda Eyes som en Exclusive Handmade Velaris Pendant Necklace.

Sidst, men ikke mindst, var så månedens bog. Som jeg skrev øverst var jeg desværre blevet spoilet på forhånd, men jeg var dog ikke klar over hvor smuk den ville være. Det er en bog hvor jeg ikke har hørt andet end titlen, og jeg aner overhovedet ikke hvad den handler om. Bogen er Wicked Like A Wildfire, og den er skrevet af Lana Popovic.

Med bogen fulgte som altid et brev fra forfatteren, en signeret bookplate, månedens FairyScoop, et kort med hashtag til min reading buddy samt et bogmærke med månedens tema.

Selvom lidt af overraskelsen forsvandt denne gang og det tog lang tid før boksen dukkede op, så var jeg ret vild med indholdet. Mine yndlingsting må denne gang være tesværdet, bogmærkerne og halskæden, men da alle månedens goodies er smukke og af høj kvalitet er det godt nok svært at vælge. 
Som sagt er det her min sidste boks i den nærmeste fremtid, men jeg er ikke i tvivl om, at jeg vil købe flere bokse på et tidspunkt, for jeg kan rigtig godt lide FairyLoots kvalitet og gennemførthed, og så er det en måde at blive introduceret til fantasybøger jeg måske ellers ikke lige ville være faldet over.