Ønskemageren

Ønskemageren er 2. bind af fantasyserien Ravenspire, skrevet af C.J. Redwine.

Tvillingerne Ari og Thad er uægte børn af kongen af Sùndraille. Mens Thad er vokset op som arving til tronen, er Ari vokset op blandt tjenestefolkene, uden anerkendelse fra sin far. Da dronningen føder en søn, sender hun lejemordere efter de to søskende og deres mor. Moren bliver dræbt, men det lykkes Ari og Thad at flygte.
I desperation indgår Thad en handel med Ønskemageren, en magtfuld fae. Han ønsker sig at blive konge, for at kunne beskytte sin søster. Hvad han ikke havde regnet med, var Ønskemagerens måde at opfylde ønsket på. Kongefamilien dør, og pludselig må Thad indtage tronen, og Ari den uønskede rolle som prinsesse.
Men Ønskemageren havde en bagtanke med at hjælpe Thad, og snart opdager Thad, at aftalen med faen binder ham på en måde han ikke havde regnet med. Volden og kriminaliteten stiger, og bag det hele står Ønskemageren med sit mærkelige narkotikum og sit forbrydernetværk, som kongen er magtesløs overfor.
Da Ari opdager hvad Thad har gjort, er hun fast besluttet på at stoppe Ønskemageren og bryde hendes brors aftale, før den koster ham livet - og hans sjæl. Hun får dog brug for hjælp, og den finder hun hos slottets nye våbenmester, Sebastian, som har sine egne grunde til at hade Ønskemageren.
Men Ønskemageren er gammel, og hans magt er stor. Ari får brug for al sin snilde hvis hun skal overliste ham. For hvordan standser man en fae, som er immun overfor de svagheder almindelige fae har?

Bogen er et anmeldereksemplar fra Turbine Forlaget. 

Jeg var vild med første bind i Ravenspire-serien, så da jeg så at der kom en bog mere i serien, var jeg simpelthen nødt til at læse den. Og jeg blev ikke skuffet. For bogen er nøjagtig lige så grum, magisk og eventyrlig som Skyggernes dronning. Og så viste den sig også at passe ind i månedens læsetema om Feer.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne af såvel hovedstadens fattige kvarterer som Ønskemagerens virkelig creepy hus er levende og billedskabende, og minder om Grimms oprindelige eventyr i såvel tone som indhold.
Handlingen er godt skruet sammen, og selvom man som læser har en anelse om hvor historien ender, fordi historien er en genfortælling af Rumleskaft, så er der så mange twists undervejs, at man alligevel bliver i tvivl. Nervepirrende spænding, hæsblæsende action og masser af magi gør bogen umulig at slippe og hurtigt læst, og historien er fyldt med ondskab, hemmeligheder, vold, mord, magi, kærlighed, mad og opofrelse, alt sammen krydret med de kendte eventyr i deres barskeste udgave.
Personerne er levende og menneskelige, og selvom man ikke er i tvivl om hvem der er onde, så er personerne alligevel utroligt nuancerede. Ari er buttet, madglad, og så lidt prinsesse man overhovedet kan være. Hun elsker at lave mad, og har det bedre i køkkenet blandt tjenestefolk end til bal med de adelige, som har set ned på hende på grund af hendes uægte herkomst. Ari har dog et varmt hjerte, og hun elsker sin bror meget højt. Derfor vil hun også gøre alt hvad hun kan for at redde ham - selv ofre sig selv. Hendes voksende følelser overfor Sebastian er rigtig fint beskrevet, og man tror virkelig på deres forhold. Sebastian ønsker at flygte fra sin baggrund. Han er vokset op i fattigkvarteret, og vil gøre alt for at slippe væk fra sin sadistiske far og sin stofafhængige mor. Han er bange for andre mennesker, og bryder sig ikke om at røre ved andre eller tale med dem. Alligevel er han modig og stærk, og det lykkes Ari at nedbryde den mur han har omkring sit hjerte. Teague, Ønskemageren, er bogens mest gådefulde figur. Han er magtsyg, sadistisk og hævngerrig, og parat til at gøre alt for at få den magt han ønsker. Han benytter sig af afpresning, magi og vold for at opnå de resultater han ønsker, og hævner sig når folk forsøger at snyde ham - eller han føler for det. Men han er også bundet af sin fae-natur, og vil gøre alt for, at ingen opdager hans svaghed. Derudover er der et væld af bipersoner, hvoraf Thad og Cleo var dem jeg kom til at holde mest af. Men der er også Sebastians sadistiske far, besøg fra et par af personerne fra Skyggernes dronning, og et par andre eventyrkarakterer der dukker op undervejs, og som er med til at udbygge persongalleriet og gøre fortællingen endnu mere magisk.
Bogen er også utrolig smuk. Jeg er vild med bogens cover, og ikke mindst dens fantastiske kort, som virkelig hensætter læseren i den rette eventyrstemning, og som giver bogen et ekstra pift. For mig højner det læseoplevelsen, når der er gjort noget særligt ud af bogens design, og det er der virkelig gjort med denne bog.
Jeg var vild med Ønskemageren og det eventyrlige univers som forfatteren har fået opbygget. Det er Grimms eventyr på syre, blandet med humor, kærlighed og myter, og fortalt i et hæsblæsende tempo med elskelige personer i et mørkt og magisk land, som jeg allerede savner nu hvor bogen er slut. Jeg ville ønske at bogen var længere, for jeg er på ingen måde klar til at tage afsked med personerne og forfatterens fantastiske univers, og selvom jeg ved at der udkommer flere bøger i serien, så kan jeg altså ikke vente til de udkommer. Jeg vil have mere, nu! Var man vild med Skyggernes dronning, så vil man også elske Ønskemageren. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.