Gylden søn

Gylden søn er 2. bind af den dystopiske science fiction-trilogi Red Rising af Pierce Brown.

Det er to år siden Darrow vandt Instituttets prøve, og han er nu lansener i Huset Augustus, som ledes af hans fjende, ærkeguvernøren for Mars. Han er næsten færdig på Akademiet og har tilkæmpet sig et godt ry. Men alt det ændres da han taber den endelige afgangsprøve fra Akademiet og kortefter overfaldes af en gruppe tilhørende Huset Bellona, som har erklæret blodfejde med ham. De ydmyger ham, og resultatet bliver at ærkeguvernøren bestemmer sig for ikke at forlænge hans kontrakt, noget som vil gøre ham til let bytte for Huset Bellona.
Darrow har brug for nye allierede i en fart, og indgår en aftale med Sjakalen. Samtidig får han igen kontakt med Ares´ sønner, og får endelig svar på hvad Eo hviskede til sin søster før hun blev hængt. Opfyldt af hævntørst overtaler Harmony ham til at bombe Regentens fest.
Men Darrow ændrer mening, og bestemmer sig i stedet for at følge en vej som vil starte en borgerkrig mellem de Gyldne. En borgerkrig, som får startskuddet da Darrow indleder en duel med Cassius au Bellona, og Regenten forsøger at gribe ind.
For det er ikke kun Darrow der spiller magtspil, og der er fjender overalt. Hvis Darrow skal overleve må han finde ud af hvem han kan stole på. Men er hans venner virkelig hans venner, og vil han kunne stole på dem hvis hans hemmelighed kommer frem?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Gyldendal.

Da jeg var færdig med Rød opstand kunne jeg næsten ikke vente med begynde på Gylden søn. Alligevel gik der et stykke tid fra jeg fik den til jeg fik den læst, hvilket til dels skyldtes at jeg var bange for at den ikke kunne leve op til første bind. Den frygt er dog i den grad blevet gjort til skamme, for andet bind i serien er næsten endnu bedre end første bind.
Der er action fra første side, og handlingen foregår i et højt tempo som suger læseren ind i bogen og ikke slipper før sidste side er vendt. Hvor første bog foregik på Mars, fører anden bog læseren længere ud i Universet, og længere ind i de politiske magtspil. Der er manipulationer, intriger og forræderi for alle pengene, og så mange uventede twists at man skal holde tungen lige i munden for at følge med. Handlingen er på intet tidspunkt forudsigelig, og bogen er uhyggeligt spændende. Der er action, forræderi, intriger, kærlighed, venskab og blod for alle pengene, godt krydret med fantastiske rumslag á la Star Wars og gladiatorlignende tvekampe.
Sproget er letlæst og flydende, og fyldt med latinske ord der leder tankerne hen på det gamle Rom, og er med til at gøre universet gennemført og realistisk. Beskrivelserne er fantastiske, og man kan næsten se de forskellige planeter for sit indre blik. Action-scenerne er utroligt levende, med fantastisk realistiske rumslag og masser af sprøjtende blod.
Personerne er levende og realistiske, med mange facetter og ligeså mange motiver. I et samfund hvor de stærke regerer skal der ikke meget til at få mennesker til at skifte side, og personerne i bogen er da også svære at finde ud af hvor man har. Darrow er uden tvivl den man kommer til at lære bedst at kende, blandt andet fordi han er bogens jeg-fortæller. Derfor farves de andre personer i bogen også af de indtryk han har af dem, hvilket gør at det kommer lige meget bag på læseren og Darrow når de forråder ham. Darrow er drevet af sin afdøde kones drøm, men også realistisk, og indgår gerne alliancer med sine fjender, hvis de kan føre ham tættere på hans mål. Han holder sine venner på afstand, og har dårlig samvittighed over sine voksende følelser for Mustand. Han er utroligt sammensat, for selvom han gerne uddelegerer magt til de farver der er under ham, så kan han også være utrolig brutal og manipulerende over for såvel venner som fjender. Og selv om han er manipulerende, så kan han også være temmelig naiv i forhold til det politiske spil, hvilket gang på gang giver ham problemer. Alligevel kan man ikke lade være at holde af ham netop fordi han tror på det bedste i mennesker, samtidig med at han er klar over hvor langt de Gyldne vil gå for at bevare deres magt.
Er man vild med science fiction og dystopier, så er Red Rising en serie man bare ikke må gå glip af. Serien er uhyggeligt god, og samtidig vanvittigt skræmmende fordi den viser hvor langt mennesker vil gå for magtens skyld  Kunne man lide første bind vil man absolut ikke blive skuffet over Gylden søn. Eneste minus er sådan set, at der er næsten et år til sidste bind udkommer, og ventetiden bliver lang. Jeg er nemlig i den grad parat til at læse afslutningen.

Se også seriens hjemmeside.

Ravnenes hvisken 1

Ravnenes hvisken 1 er 1. bind af en fantasytrilogi skrevet af Malene Sølvsten.

Anne er 17 år og skal begynde i 1.g. Siden hun var spæd er hun blevet kastet rundt i systemet mellem plejeforældre, børnehjem og ungdomsfængsel, men nu hvor hun kun har et halvt år tilbage inden hun bliver myndig har hun fået en lille lejlighed hvor hun bor alene sammen med sin hund, Monster.
Hun har altid været udenfor og har aldrig haft venner. Anne ligner nemlig ikke alle andre. Hun kan se folks fortid, og er hurtig til at ty til vold.
Men alt ændrer sig da hun kommer i gymnasiet. Første dag møder hun den flotte Mathias og den excentriske Luna som bliver venner med hende trods hendes dårlige rygte. Lunas forældre var venner med Annes forældre, og selv om Anne nægter at høre noget om sine forældre nedbryder Mathias og Luna langsomt hendes forsvarsværker.
Det går dog snart op for Anne at hun er nødt til at finde ud af sandheden om forældrene, hvad enten hun vil det eller ej. Og sandheden er langt mere fantastisk end Anne i sin vildeste fantasi havde forestillet sig. Snart kan hun ikke undgå at støde ind i magi, overnaturlige væsener, jætter og guder, og da hun opdager at en fjende fra forældrenes fortid vil hende til livs må hun finde ud af hvem hun kan stole på før det er for sent.
Samtidig er der en morder på spil som jager rødhårede piger, og som politiet tror har noget med Anne at gøre.
Og så er der Varnar, som siger han er kommet for at beskytte hende, men som Anne ikke kan lade være med at forelske sig i, selvom det er en meget dårlig idé.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Carlsen, og er læst som e-bog. 

Jeg er vild med nordisk mytologi, så da jeg fandt ud af at en ny fantasyserie om emnet var på vej var jeg bare nødt til at have fingrene i den. Heldigvis var Forlaget Carlsen så søde at sende bogen til mig som e-bog. Jeg læser godt nok ikke e-bøger, da jeg har svært ved at koncentrere mig når jeg læser en bog via skærm. Skærmen skaber nemlig en distance mellem mig og indholdet, og jeg får svært ved at huske historien. Jeg gjorde dog en undtagelse denne gang, og heldigvis var bogen så god at den godt kunne trænge igennem skærmen på trods af mine udfordringer med mediet.
Bogen er uhyggeligt spændende, og blandingen af nutid, fortid og nordisk mytologi fungerer rigtig godt. Samtidig har bogen en del krimi-elementer som er med til at gøre bogen både spændende og anderledes. Plottet er godt skruet sammen, og handlingen har masser af twists undervejs som gør historien umulig at forudsige. Jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og forsøger stadig at sætte puslespillet sammen for at få det til at passe. Handlingen er fyldt med magi, action, kærlighed, venskab, forræderi, mord, guder og spøgelser, og er fortalt i et højt tempo som dog på intet tidspunkt får handlingen til at virke forjaget.
Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser, drabelige action-scener og et troværdigt ungdomssprog. Personerne er realistiske og menneskelige, og man kommer hurtigt til at holde af dem. Anne starter ud som anti-helt, men udvikler sig en hel del undervejs, efterhånden som flere og flere mennesker viser tillid til hende. Hun er hele sit liv blevet uretfærdigt behandlet, og har absolut ingen tiltro til systemet, voksne eller unge på sin egen alder - eller sig selv, for den sags skyld. Hun er rapkæftet, har et voldsomt temperament, og handler tit før hun tænker sig om, og samtidig vil hun gøre alt for at beskytte de mennesker hun lukker ind i sit hjerte. Varnar er en person i konflikt med sig selv, og vakler derfor hele tiden mellem sit hjerte og sin fornuft. Mathias og Luna er næsten så forskellige fra Anne som man kan være. De har begge hemmeligheder, og så har de meget åbne sind og hjerter. Elias er en person man ikke ved hvor man har. Han har sin egen dagsorden, og hjælper lige så ofte som han skader. Han er uden tvivl den mest uforudsigelige person i bogen, og samtidig også en af de mest interessante. Men også resten af personerne i bogen virker levende og interessante, og der er ingen af dem der får lov til at hænge og flagre uden formål.
Bogen blæste mig bagover og imponerede mig med dens levende personer, veldrejede plot, utrolige twists, og fantastiske univers som blandede krimi, nordisk mytologi, fantasy og gymnasieliv sammen på en både underholdende og anderledes måde. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind, og kan næsten ikke vente til det udkommer. Er man vild med nordisk mytologi må man bare ikke gå glip af den her bog. Læs den!

De Utilpassede

De Utilpassede - Et blodigt eventyr fra Udkantsdanmark er en gyserhistorie af John Kenn Mortensen.

Johan bor i en lille by på Lolland i det man kalder Udkantsdanmark. Siden sukkerroefabrikken lukkede har det været hårde tider, og det er småt med penge i den lille by. Johan bor sammen med sine forældre og sin storesøster, og synes selv han er ved at være for gammel til at lege med lego og have babysitter. Desværre deler hans forældre ikke den opfattelse, og derfor bliver han jævnligt passet af den to år ældre Dorthea som han er forelsket i. Og det er altså temmelig ufedt at blive passet af den pige man gerne vil være kæreste med.
Johans bedste ven Jacob er svagelig, og vil stadig gerne lege med lego. Og så opfører han sig tit pinligt når Johan snakker med Dorthea. Da Jackie, byens utilpassede fyr som Johan fik sendt på ungdomsanstalt i Jylland, dukker op i byen igen, er Johan meget bange for at Jackie vil slå ham ihjel.
Men før Jackie får chancen sker der noget andet og meget værre. To grimme hekse kommer til byen og indkalder alle voksne til et hemmeligt møde. Og morgenen efter er alle de voksne væk. Byens børn forsøger at finde dem, og opdager at alle de voksne er blevet forvandlet til vampyrer.
Børnene forskanser sig på skolen, og Dorthea, Kenneth og Johan tager ud for at lede efter Jacob. Da de finder ham, opdager de at han er blevet forvandlet til vampyr. Han er dog slet ikke blodtørstig som de voksne vampyrer, og de beslutter sig derfor for at tage ham med tilbage til skolen.
Men på skolen har den tyranniske Astrid taget magten, og da hun vil slå Jacob ihjel bestemmer Kenneth, Dorthea og Johan sig for at stikke af. Sammen med Jackie tager de flugten fra byen, og forsøger at finde et sted uden vampyrer. Men vampyrkongen er hele tiden et skridt foran.

Månedens udfordring i #flyvehjoernet var at læse en bog der indeholder overnaturlige væsener, og jeg valgte derfor at kaste mig over denne bog som jeg købte til sidste års BogForum. Jeg er stor fan af John Kenn Mortensens illustrationer, og var spændt på at læse en bog af ham. Og den skuffede sandelig ikke. De Utilpassede er en gyser fyldt med kulsort humor, blod, venskab, kærlighed og vampyrer. Handlingen er godt skruet sammen, med den ene overraskelse efter hinanden, og en slutning der virkelig tog fusen på mig. Stemningen er mørk og dyster, og man får virkelig en følelse af at være fanget helt alene på en ø langt fra alting. De absurde situationer letter på stemningen og gør at man ikke bliver alt for deprimeret af at læse bogen. Sproget er letlæst og flydende, med masser af makabre beskrivelser, humor, og øde landskaber og mennesketomme byer, og forfatteren formår virkelig at få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læseren. Bogen er rigt illustreret, og de stort-hvide tegninger er med til at skabe bogens gysende stemning, og var for mig noget af det der trak op for bogen.
Personerne er der hvor det for mig haltede lidt. Med undtagelse af hovedpersonerne virkede de nemlig en smule stereotype og karikerede, og mange af bipersonerne lærte man aldrig rigtig at kende. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på det at mange af bipersonerne døde ret hurtigt. Johan er nok den person man lærer bedst at kende, hvilket er heldigt når han nu er hovedpersonen. Hans usikkerhed, begyndende hormoner, og venskab med Jacob er rigtig godt beskrevet, ligesom hans første forelskelse er fint og nænsomt fortalt, og virker både troværdig og håbløs, hvilket han selv er klar over. Jackie, byens rod, virker også meget realistisk, og hans blødere side, som Johan langsomt lærer at kende, træder fint frem. Dorthea fungerer fint som teenagepigen der ingen anelse har om den yngre Johans følelser, og som den der ved hvordan man behandler vampyrer. Og så er der den overbeskyttede Jacob som langsomt forvandler sig til vampyr, og som klamrer sig til barndommen og venskabet med Johan. De fire personer lærer man godt at kende, men resten virkede, på mig, desværre en smule ligegyldige.
Jeg er ikke i tvivl om at yngre gyserlæsere vil elske bogen, og voksne læsere vil sætte pris på den kulsorte humor. Og er man, som jeg, fan af John Kenn Mortensens illustrationer, bør man ikke snyde sig selv for bogen, for hold op hvor er de illustrationer bare perfekte til historien.

Se også forfatterens blog.

Sølvhesten

Sølvhesten er 1. bind af serien om Katriona af Lene Kaaberbøl.

Katriona, kaldet Kat, er datter af en kromutter, og bor sammen med sin mor, stedfar og søskende i landet Breda. Hendes opgave er at tage sig af hestene, og hun er egentlig godt tilfreds. Hun bryder sig dog ikke om sin stedfar Cornelius, og er ofte næsvis og på tværs, hvilket får Cornelius til at slå hende.
En aften dukker en rytter på en sølvhest op på kroen. Kat bliver fortryllet af hesten, og kan ikke lade være med at tage en forbudt ridetur på den. Hendes stedfar bliver rasende, men rytteren lægger sig imellem og giver Kat en sølvmønt.
Kort efter dukker en fremmed mand op på kroen. Han kender Cornelius, og snakker meget om et sted hvor mænd ejer husene, og kvinderne adlyder. Cornelius og Kats mor skændes mere og mere, og Kat kan ikke lade være med at lytte. Da hendes mor sender hende af sted for at hente Cornelius en dag en flok fremmede mænd dukker op på kroen, opdager Kat at Cornelius har noget med Hermelinen at gøre. Hun ved dog ikke hvem Hermelinen er, men forholdet mellem hende og Cornelius forværres, og kort efter sender hendes mor hende væk fra kroen, og sætter hende i lære hos en farvemester. Men Kat kan overhovedet ikke falde til på farvergården, hvor hun mobbes af de andre piger, indtil det en dag bliver for meget.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Jeg læste første gang bogen som barn, og den gang syntes jeg den var meget uhyggelig. Som voksen kan jeg stadig fornemme den mørke stemning som skræmte mig som barn, men nu kan jeg også se andet i den.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fuld af spænding, gys, familiedrama, drømme, heste, mysterier og forskelle på mænd og kvinder. Hestene fylder meget i bogen - hvilket er indlysende i betragtning af bogens titel - og på mange måder virker den da også som et mellemled mellem forfatterens store fantasyserie om Skammerens børn og hendes debutserie om Tina og hestene. Hestenes store rolle var til gengæld også noget der generede mig som barn, da jeg aldrig har været en fan af hestebøger. Som voksen betragter jeg derimod hestene som en biting i bogen, og fokuserer mere på Kat og hendes udvikling. På den måde har historien altså udviklet sig for mig med alderen, hvilket er helt sjovt at opleve. Universet er godt opbygget, og selvom Kat ikke geografisk kommer så langt omkring i bogen fornemmer man alligevel hvordan landet er styret og ser ud. Det hjælper også, at der bagest i bogen er et indeks hvor der står mere om Breda og dets folk.
Sproget er letlæst og flydende, med malende beskrivelser, og godt opbyggede stemninger. Personerne virker levende og realistiske, med flere facetter. Cornelius er, på trods af at han banker Kat, egentlig forholdsvis sympatisk, men ved ikke hvad han skal stille op med Kat. Jeg kunne faktisk bedre lide ham end Kats mor som virkede temmelig kold på mig. Pigerne i farvergården, og den flokmentalitet de udviser er uhyggeligt godt beskrevet. Deres systematiske mobning af Kat er utroligt realistisk og virkelig modbydelig. Og så er der Kat selv. Hun er stædig og stolt, hvilket giver hende utroligt mange problemer, men har også et varmt hjerte, og en drøm om at finde det sted hun hører hjemme. Jeg kunne ikke undgå at komme til at holde af hende, selvom jeg en gang imellem havde lyst til at ruske hende og få hende til at lytte til andre mennesker.
Jeg er også nødt til at nævne den flotte forside som bogen har fået i den nye udgave. Personligt kan jeg bedre lide den nye forside end forsiderne på de tidligere udgaver, da jeg synes den er utroligt smuk og gennemført, med silhuetterne af springende heste og pigeansigtet på forsiden.
Bogen er hurtigt læst, og jeg er ikke i tvivl om at såvel voksne som børn vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Den fortabte Fem

Den fortabte Fem er 4. bind af science fiction-serien Arven fra Lorien af Pittacus Lore.


Bogen er anmeldt på bookeater.dk.

Jeg er Nummer Fire

Jeg er Nummer Fire er 1. bind af science fiction-serien Arven fra Lorien af Pittacus Lore.

For 10 år siden blev planeten Lorien angrebet af mogadorianerne. Inden det hele var forbi lykkedes det nogle at flygte. Ni Gardere, børn, blev reddet sammen med deres Vogtere, og de skjuler sig nu hver for sig på jorden. En Garde og en vogter, sammen, og skjult under en fortryllelse, som gør at mogadorianerne kun kan dræbe dem i en bestemt rækkefølge.
Men mogadorianerne leder efter dem, og i takt med at børnene bliver ældre og kommer tættere på at få deres evner, intensiveres jagten. De første tre er døde, og snart er det Nummer Fires tur.
Nummer Fire, John, flytter rundt sammen med sin Vogter Henri, og lever i frygt for den dag mogadorianerne opdager dem. Han er nu 15 år, og hans evner bør snart vise sig. Sammen med Henri flytter John til en lille by i Ohio. I skolen møder John Sarah, og for første gang begynder han at føle noget for en pige på sin egen alder. Desværre rager han også uklar med footballspilleren Mark, Sarahs ekskæreste, og Mark gør det svært for John at skjule sine kræfter når han gør livet surt for John.
Henri og John får snart en anelse om at mogadorianerne er tættere på end godt er, men John nægter at forlade byen og Sarah, og vennen Sam. I stedet træner han sine evner, og forsøger at skjule problemerne. Men kan John blive når mogadorianerne kommer tættere og tættere på?

Jeg læste for første gang bogen for nogle år siden, men må indrømme at jeg ikke kunne huske så meget andet end at den var god. Da jeg fik nummer fire til anmeldelse bestemte jeg mig derfor for at læse serien igen, og da jeg kan se at jeg ikke fik anmeldt bind 1 første gang jeg læste den, bliver den så anmeldt nu.
Bogen er stadig god. Idéen med rumvæsener som må skjule sig på jorden er ikke helt ny, og på mange måder mindede bogen mig som tv-serien Roswell fra 1990´erne som også havde rumvæsener som skjulte sig på jorden og et mandligt rumvæsen som forelskede sig i en menneskepige, mens onde rumvæsener var i hælene på ham. Alligevel formår forfatteren at tilføje idéen noget nyt og originalt, og handlingen er propfuld af spænding, overnaturlige evner, kærlighed, teenageliv, overlevelse og onde rumvæsener. Bogen har en del twistis undervejs hvilket er med til at gøre den både spændende og uforudsigelig. Sproget er flydende og letlæst, og bogen er fyldt med humor og højt tempo. Personerne er menneskelige og realistiske, og man kan ikke undgå at komme til at holde af dem. Bogen fortælles af jeg-personen John som man lærer rigtig godt at kende undervejs. Han er vokset op med den viden at det er op til ham at tilbageerobre Lorien og slå mogadorianerne, og har egentlig affundet sig med det. Men samtidig med at han er blevet teenager er han blevet mere og mere træt af at skulle flytte hele tiden, og han begynder derfor at gøre oprør mod Henri i det små. John er på mange måder en typisk teenager - og så alligevel ikke. Han er stædig, modig og opsat på at gøre det rigtige, men ved ikke helt hvordan han skal passe ind blandt andre teenagere, og følelserne for Sarah kommer fuldstændig bag på ham. Henri er Johns faderskikkelse, og gør sit bedste for at beskytte John, både mod omverdenen og mod ham selv. Og det er bestemt ikke nemt. Henri lægger en del planer for fremtiden, og ved at de ikke kan blive i byen ret længe. Han forsøger at give John plads, samtidig med at han beskytter ham, og er både far og læremester. Også Sarah, Sam og Mark er godt og nuanceret beskrevet. Blandingen af almindeligt teenageliv og kamp for overlevelse er rigtig god, men jeg var dog ikke så begejstret for slutningen, som jeg synes var lidt for meget af det gode.
Holder man af science fiction og rumvæsener vil man sikkert også kunne lide denne serie. Jeg glæder mig i hvert fald til at gå i gang med næste bind i serien.

Se også seriens hjemmeside.

Odinsbarn

Odinsbarn er 1. bind af fantasytrilogien Ravneringene skrevet af Siri Pettersen.

Hirka har altid været anderledes. Hun er haleløs, og mangler evnen til at favne. Derfor gruer hun også for Ritualet som alle på 15 år skal gennemgå, da hun er bange for at blive til grin. Men kort før Ritualet opdager hun en ny grund til at frygte Ritualet. Hendes far fortæller hende nemlig, at hun stammer fra en anden verden og er Odinsbarn, en ældgammel fjende af folket, som menes at bære Råddenskaben i sig.
Hirka har ikke andet valg end at flygte for at undgå Ritualet. Men det viser sig snart, at hun ikke kan flygte fra den hun er, og det er svært at finde en hun kan stole på, når hendes haleløshed sætter hende udenfor.
Hirka kæmper også med sine følelser for Rime som hun er vokset op med. Han er to år ældre end hende, og barnebarn af den mest magtfulde kvinde i verden. Rime har dog ingen ambitioner om at følge sin bedstemor i Seerens tjeneste, og har i stedet valgt et liv som elitesoldat og lejemorder. Men hans loyalitet bliver sat på en alvorlig prøve da tiden for Hirkas Ritual nærmer sig.
Samtidig er der uroligheder i nord, og der går rygter om at de blinde, en gammel og frygtet fjende, er dukket op igen. Og også internt i magtens råd er der problemer. Ambitioner og korruption truer med at føre til krig, og en ældgammel hemmelighed kan føre til rådets undergang.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Høst & Søn.

For mig falder fantastiske bøger i to kategorier. Der er de bøger som sluger en med hud og hår, og hvor man handlingen fører én igennem i et hæsblæsende tempo uden at man på noget tidspunkt slipper bogen af frygt for at gå glip af noget. Bøgerne gør stærkt indtryk, og efterlader varige spor som gør at man husker dem længe efter. Og så er der de sjældne bøger, som nydes langsomt, med ærbødighed, og en uvilje mod at måtte slippe bogen ved rejsens slutning. Sådan en bog er Ringenes Herre for mig, og sådan en bog var Odinsbarn. Bogen tog lang tid at læse, fordi jeg virkelig ikke havde lyst til at den skulle slutte. Den fangede fra første sætning, og har ikke sluppet mig endnu. Under læsningen var jeg flere gange nødt til at stoppe op og tænke "wauw", hvilket forlængede læsetiden, og jeg har stadig svært ved at sætte ord på hvad det er der er så fantastisk ved den her bog, men skal forsøge.
Forfatterens sprog er fantastisk, med smukke og livagtige beskrivelser, et roligt tempo, og hyppige fremmedord inspireret af de nordiske sprog. Man bliver lynhurtigt suget ind i bogens univers, som fremstår realistisk, magisk og velkendt, netop på grund af brugen af "nordiske" ord samt et solidt grundlag i nordisk mytologi, hvilket blandt andet giver sig udslag i brugen af ravne, sted- og personnavne, samt idéen om ravneringene. Og så foregår fortællingen i et univers befolket af jætte-lignende væsener, med Hirka som eneste menneske. Det fungerer supergodt og er meget originalt, da nordisk fantasy ellers typisk fortælles fra menneskenes synspunkt.
Handlingen er godt skruet sammen, og er fyldt med magi, intriger, politik, død, hemmeligheder, forræderi, identitet og kærlighed. Bogen er spændende, tankevækkende og magisk, og så ligner den ikke noget jeg har læst før, på trods af de velkendte elementer.
Personerne er vidunderlige. De er levende, nuancerede og realistiske, og deres bevæggrunde er utroligt godt beskrevet. Hirka er fantastisk, med en ukuelig vilje, og et ønske om at gøre det rigtige. Samtidig er hun også en søgende person, som hele tiden forsøger at finde ud af hvem hun er. Hendes følelser er fint beskrevet, og hendes forhold til Rime er noget af det der fungerer allerbedst. Rime er en person som forsøger at gøre hvad hans samvittighed byder ham, samtidig med at han sidder fast i traditioner og den rolle han er født ind i. Hans forhold til Hirka sætter både hans tro og hans hjerte på prøve, og han må forsøge at finde ud af hvad der vigtigst for ham. Urd er ambitiøs, nuanceret, magtsyg og korrupt, og er hurtigt til at gribe de chancer han ser. Han virker utroligt levende, og uhyggeligt virkelig. Synsvinklen skifter mellem Hirka, Rime og Urd, og det fungerer rigtig godt, fordi man på den måde ser historien fra en person udenfor fællesskabet, en person som gør oprør mod traditionerne, og en person forblindet af sine ambitioner. Det er med til at gøre bogen nuanceret og personerne menneskelige. Også bipersonerne er menneskelige og fyldt med følelser, og man føler virkelig at de hver især har en historie at fortælle og noget at bidrage med.
For mig gik alt ved den her bog op i en højere enhed. Sprog, handling og personer passede sammen med det fantastiske univers forfatteren har skabt, og jeg kan næsten ikke vente til næste bind udkommer, for jeg er bestemt ikke klar til at tage afsked med det utrolige univers og de dejlige personer som forfatteren har skabt. Selvom jeg føler mig mæt af bogens vidundelige ord, personer og handling er jeg nemlig stadig sulten efter mere, og slutningen kom alt, alt for hurtigt. Odinsbarn kan på det varmeste anbefales. Bogen er noget helt for sig selv, og er fantasy i absolut verdensklasse. Læs den!

Se også forfatterens hjemmeside.