Isfuglen

Isfuglen er 3. og sidste bind af Lene Kaaberbøls fantasytrilogi om Katriona.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Efter opgøret med Hermelinen har Kat fået lov til at vende tilbage til sølvrytterskolen, og drømmen om en sølvhest er nu tættere på end nogensinde før, da der kun er ganske kort tid, til de næste føls ryttere bliver udpeget.
Men da Kat læser et brev højt for modtageren, roder hun sig ud i problemer igen. Det er nemlig kurerer forbudt at læse de breve de transporterer, og da hun kort efter tilfældigt støder på en af de personer som blev eftersøgt i brevet, ved hun ikke hvad hun skal gøre. For hvordan kan hun sige noget om en person hun officielt ikke ved er eftersøgt? Og er gøglerdrengen Daniel og hans familie i det hele taget farlige?
Snart har Kat flere problemer end nogensinde før, og hun er ikke den eneste. Hendes ven Simon har nemlig opdaget noget, der kan føre til hans død, og Kat er den eneste der vil hjælpe.

Jeg kunne godt lide de første to bøger i serien, men havde af en eller anden grund meget svært ved at komme i gang med den her. Måske fordi det var et stykke tid siden jeg havde læst den sidste, eller måske fordi jeg egentlig synes at historien var afsluttet med to´eren. Eller også fordi jeg simpelthen havde mistet interessen for Kat og hendes historie.
Da jeg så endelig kastede mig over bogen tog det mig en rum tid at læse den. Og det på trods af, at den ikke er ret lang, og er skrevet i et letlæseligt og flydende sprog.
Plottet hænger også godt sammen, og der er masser af action, men alligevel fangede bogen mig ikke rigtig. Historien er fyldt med intriger, forræderi, venskab, forelskelse, heste og hemmeligheder, men desværre gættede jeg 90% af historiens twists, og det gjorde det svært at bevare spændingen for mig. Samtidig havde jeg det svært med Kat, og jeg forstod ikke de valg hun traf i starten. I betragtning af hvor vigtig hendes drøm om at blive sølvrytter er for hende, undrede det mig, at hun satte den på spil så mange gange, med de valg hun traf undervejs. Også selvom det senere viste sig, at hun gjorde det rigtige. Men måske er det fordi Kat er så forskellig fra mig i temperament, alder og hesteglæde, at jeg ikke rigtig kunne connecte med hende. Personerne er ellers levende og menneskelige, med egne motiver og historier, og jeg kunne rigtig godt lide nogle af bipersonerne, især Simon, hvis ønske om at gøre det rigtige giver ham store problemer.
Alt i alt tror jeg, at jeg ville have syntes bedre om bogen, hvis jeg havde læst den som barn, eller været bare en lille smule mere hesteinteresseret. Bogen var ikke dårlig, og jeg er glad for at have læst trilogien færdig, selvom historien her i sidste bind ikke rigtig fangede mig.

Se også forfatterens hjemmeside.

Hermelinen

Hermelinen er 2. bind af Katriona-trilogien, skrevet af Lene Kaaberbøl.

Kat kan næsten ikke vente med at begynde sin uddannelse på sølvrytterskolen i Breda. Hun drømmer om sin egen sølvhest, og er sikker på at hun nok skal klare det.
Der går dog ikke ret lang tid før hun finder ud af, at hun langt fra er forberedt på livet i storbyen. Ikke nok med at de andre elever er langt foran hende, hun bliver også mobbet fordi hun er fra landet, i modsætning til størstedelen af eleverne som tilhører fine byfamilier.
Kats temperament bringer hende hurtigt i problemer ikke kun med de andre elever men også med mestrene, og kan hun ikke lære at styre det får hun aldrig sin drøm til at gå i opfyldelse.
Men det er ikke kun Kats drøm der er i fare. Hermelinens magt rækker længere end hun tror, og da hun uforvarende bliver blandet ind i magtspillene i byen er flere liv i fare.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Som barn kom jeg aldrig videre end til første bind i serien, og jeg var derfor meget spændt på læse bogen da jeg fik den i hænderne igen mange år senere. Og selv om den for mig ikke helt lever op til forfatterens senere bøger, så nød jeg historien.
Sproget er letlæst og flydende, med gode beskrivelser som får universet og byen til at fremstå lyslevende for læseren.
Handlingen er godt udtænkt, og selvom jeg gættede en del af plottwistene undervejs, så var der stadig tilpas mange overraskelser til at spændingen holdt hele vejen igennem. Historien er fuld af gys, action, magi, mobning, venskab, kønsroller, intriger og masser af heste. Lidt for mange heste, for min smag. Jeg har aldrig interesseret mig for hestebøger, og selvom der også var mange andre elementer i den her bog, så synes jeg hestedelen fyldte rigtig meget. Især fordi jeg var mere interesseret i hele kønsrolle-opgøret, og magtkampene mellem mænd og kvinder, som Kaaberbøl virkelig formår at fremstille på en både tankevækkende og evigt aktuel måde. For er forskellene på mænd og kvinder virkelig så store som samfundet og vi selv gør dem til, og har kønnene ikke krav på de samme rettigheder? Det der gør bogen anderledes er, at samfundet er matriarkalsk, og det derfor er mændene der er undertrykt og gør oprør, hvilket gav hele kønsspørgsmålet et andet perspektiv end det man ellers støder på.
Her i bind to udvider seriens univers sig, og i takt med at Kat lærer at begå sig i byens magtspil, lærer læseren mere om hvordan hendes verden hænger sammen, og det gør universet endnu mere levende og interessant. Igen er der bagest i bogen et indeks hvor man kan læse mere om Breda og dets folk, og det er med til at forklare universet yderligere.
Personerne er levende og realistiske, og især Kat udvikler sig rigtig meget i løbet af bogen. Hun er stædig og stolt, med et heftigt temperament og en god portion mod. I løbet af bogen bliver hun dog bedre til at styre sine følelser og bøje af, og det gjorde, at jeg kom til at holde endnu mere af hende. Også bipersonerne var interessante og menneskelige, selvom det ikke var dem alle man kom til at kende lige godt. I og med at handlingen flytter fra landet til byen dukker der nemlig endnu flere personer op, og en del optræder kun ganske kort i handlingen, hvilket gør at man ikke lærer dem så godt at kende.
Bogen er hurtigt læst, og er man vild med Lene Kaaberbøls skrivestil vil man også kunne lide denne bog. Jeg nød den, trods hestene, og kan varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Sølvhesten

Sølvhesten er 1. bind af serien om Katriona af Lene Kaaberbøl.

Katriona, kaldet Kat, er datter af en kromutter, og bor sammen med sin mor, stedfar og søskende i landet Breda. Hendes opgave er at tage sig af hestene, og hun er egentlig godt tilfreds. Hun bryder sig dog ikke om sin stedfar Cornelius, og er ofte næsvis og på tværs, hvilket får Cornelius til at slå hende.
En aften dukker en rytter på en sølvhest op på kroen. Kat bliver fortryllet af hesten, og kan ikke lade være med at tage en forbudt ridetur på den. Hendes stedfar bliver rasende, men rytteren lægger sig imellem og giver Kat en sølvmønt.
Kort efter dukker en fremmed mand op på kroen. Han kender Cornelius, og snakker meget om et sted hvor mænd ejer husene, og kvinderne adlyder. Cornelius og Kats mor skændes mere og mere, og Kat kan ikke lade være med at lytte. Da hendes mor sender hende af sted for at hente Cornelius en dag en flok fremmede mænd dukker op på kroen, opdager Kat at Cornelius har noget med Hermelinen at gøre. Hun ved dog ikke hvem Hermelinen er, men forholdet mellem hende og Cornelius forværres, og kort efter sender hendes mor hende væk fra kroen, og sætter hende i lære hos en farvemester. Men Kat kan overhovedet ikke falde til på farvergården, hvor hun mobbes af de andre piger, indtil det en dag bliver for meget.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Jeg læste første gang bogen som barn, og den gang syntes jeg den var meget uhyggelig. Som voksen kan jeg stadig fornemme den mørke stemning som skræmte mig som barn, men nu kan jeg også se andet i den.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er fuld af spænding, gys, familiedrama, drømme, heste, mysterier og forskelle på mænd og kvinder. Hestene fylder meget i bogen - hvilket er indlysende i betragtning af bogens titel - og på mange måder virker den da også som et mellemled mellem forfatterens store fantasyserie om Skammerens børn og hendes debutserie om Tina og hestene. Hestenes store rolle var til gengæld også noget der generede mig som barn, da jeg aldrig har været en fan af hestebøger. Som voksen betragter jeg derimod hestene som en biting i bogen, og fokuserer mere på Kat og hendes udvikling. På den måde har historien altså udviklet sig for mig med alderen, hvilket er helt sjovt at opleve. Universet er godt opbygget, og selvom Kat ikke geografisk kommer så langt omkring i bogen fornemmer man alligevel hvordan landet er styret og ser ud. Det hjælper også, at der bagest i bogen er et indeks hvor der står mere om Breda og dets folk.
Sproget er letlæst og flydende, med malende beskrivelser, og godt opbyggede stemninger. Personerne virker levende og realistiske, med flere facetter. Cornelius er, på trods af at han banker Kat, egentlig forholdsvis sympatisk, men ved ikke hvad han skal stille op med Kat. Jeg kunne faktisk bedre lide ham end Kats mor som virkede temmelig kold på mig. Pigerne i farvergården, og den flokmentalitet de udviser er uhyggeligt godt beskrevet. Deres systematiske mobning af Kat er utroligt realistisk og virkelig modbydelig. Og så er der Kat selv. Hun er stædig og stolt, hvilket giver hende utroligt mange problemer, men har også et varmt hjerte, og en drøm om at finde det sted hun hører hjemme. Jeg kunne ikke undgå at komme til at holde af hende, selvom jeg en gang imellem havde lyst til at ruske hende og få hende til at lytte til andre mennesker.
Jeg er også nødt til at nævne den flotte forside som bogen har fået i den nye udgave. Personligt kan jeg bedre lide den nye forside end forsiderne på de tidligere udgaver, da jeg synes den er utroligt smuk og gennemført, med silhuetterne af springende heste og pigeansigtet på forsiden.
Bogen er hurtigt læst, og jeg er ikke i tvivl om at såvel voksne som børn vil elske den. Jeg glæder mig i hvert fald til at læse næste bind i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.