Nilrems rejse

Nilrems rejse er en fantasybog skrevet af Jacob Hedegaard Pedersen.

Troldmanden Nilrem underviser på Magiskolen i Moseby. Han er dog mere interesseret i sine eksperimenter med liv og død. Da han, midt i en undervisningstime, bruger en af sine studerende som forsøgskanin, får han alvorlige problemer. For den studerendes far, professor Verrader, bryder sig bestemt ikke om at Nilrem slår hans søn ihjel og så genopliver ham på en måde der sikrer at han snart vil dø igen. Med hjælp fra de andre professorer på skolen fratager han Nilrem hans magiske kræfter og kaster ham på porten. Nilrem har nu kun en mulighed: At finde Den Store Bog, tilegne sig dens kundskaber, og helbrede Verraders søn en gang for alle. Ellers vil han blive bortvist fra skolen for evigt, og uden magiske kræfter vil hans overlevelsesmuligheder være små.
Nilrem får hjælp af den gamle mand Norne-Gæst som forsyner ham med et par rejsekammerater, ridderen Ivar Lykke og minotauren Tordenkalven. Til gengæld kræver han at Nilrem slår Verrader ihjel.
Først skal Nilrem dog have fundet Den Store Bog. Det bliver en lang og farefuld rejse. Og der står mere på spil end Nilrem er klar over. For selve Verdens fremtid afhænger af de valg Nilrem træffer.

Bogen foregår i samme univers som forfatterens fantasyserie Dværgenes Krønike, og Nilrem optræder da også i serien som en af bipersonerne. Men hvor jeg var ret vild med Dværgenes Krønike, så havde jeg det svært med Nilrems rejse. Og det hang rigtig meget sammen med hovedpersonen. Nilrem er på ingen måder en sympatisk mand. Han er impulsiv, magtsyg og forstår tilsyneladende ikke hvad han har gjort forkert. Jeg kom aldrig til at holde af ham, og derfor forekom hans historie mig ret ligegyldig. Jeg kom heller aldrig til at holde af bipersonerne som jeg aldrig rigtig lærte at kende. Selve plottet er ellers godt skruet sammen, med masser af uventede twists, og selvom handlingen halter lidt burde den have fanget mig mere end den gjorde. En af de ting der haltede i handlingen var den tid en rejse tog. Den ene vej gik der ingen tid før Nilrem nåede frem, og den anden vej tog samme rejse rigtig lang tid. Enten manglede der et par mellemregninger, eller også var der noget galt med udregningen af rejsetiden. Det hang i hvert fald ikke helt sammen, og det irriterede mig. Sproget er godt, med malende beskrivelser og gode dialoger, og bogen er fuld af magi, gys og action. Desværre fangede bogen mig aldrig rigtig.

Se forfatterens hjemmeside her.

Påskekonkurrence

Påsken nærmer sig, og hvad er så mere naturligt end at uddele påskeæg?
Forlaget Alvilda har været så søde at sponsorere en bogpræmie, nemlig Mylingen af Åsa Larsson, Ingela Korsell og Henrik Jonsson, tredje bind i fantasyserien PAX, hvoraf de første fire bind er anmeldt her på bloggen.
Jeg er selv vældig begejstret for serien som byder på masser af gys, sort magi og action, og er fyldt med stemningsfulde illustrationer som er med til at fortælle historien og som tilføjer bogen en helt speciel stemning.

For at være med i konkurrencen skal du skrive en kommentar på bloggen med en boganbefaling til mig. Jeg læser mest fantasy, men det skal du ikke lade dig afskrække af. Er der en bog inden for en anden genre som du synes jeg bare skal læse er du meget velkommen til at anbefale den. Jeg glæder mig til at læse de mange forslag.
Vinderen trækkes efter påske, og præmien sendes med posten.

Rigtig god påske.

Hvad skoven skjuler

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller skrevet af Louise Floor Frellsen, Mette Løgstrup, Holger Bjørnholt-Fink, Signe Fahl, Niels Kjærgaard, Nina Svensson og Jakob Svane.

Da jeg var til Bogbloggertræf 2015 fik jeg bogen med mig hjem i en bookie bag fra Forlaget Ulven og Uglen, og jeg har ligesiden gået og kigget på den i reolen. Jeg har et lidt blandet forhold til noveller, og derfor har den fået lov at blive stående indtil nu. Månedens læsetema, dansk fantasy, gav mig en oplagt mulighed for endelig at få den læst, og jeg må indrømme at jeg stadig har et blandet forhold til noveller efter at have læst den. Nogle af novellerne kunne jeg godt lide, og andre brød jeg mig ikke så meget om. Og det er præcis derfor jeg har det svært med novellesamlinger. Det er nemlig sjældent at jeg sidder tilbage med en wow-følelse efter en novellesamling, og det gør det svært at anmelde dem.
Historierne er meget forskellige, og det samme er sproget. Man kan mærke at novellerne er skrevet af forskellige forfattere som har hver deres tilgang til genren - og hver deres sprog. I nogle af novellerne bliver der brugt et middelalderligt sprog, i andre nutidigt talesprog, og i andre igen hænger sproget ikke helt sammen.
Jeg vil ikke skrive egentlige referater af novellerne, men i stedet fortælle lidt om det de forskellige noveller har tilfælles. Forfatterne inddrager alle, som titlen antyder, skoven i deres noveller. Men skoven bruges på vidt forskellige måder. I nogle af novellerne er den der bare, og personerne ser den i det fjerne, eller rejser kortvarigt igennem den. I andre bruges skoven til at omkranse det sted hvor handlingen finder sted og som et værn mod verden udenfor. Og i nogle af novellerne er skoven reduceret til et enkelt træ eller har fået sit eget liv. Skoven danner en rød tråd igennem novellesamlingen, og det er rart, for ellers er novellerne meget forskellige, og kredser om vidt forskellige emner.
Også kærlighed går igen i novellerne. Men det er kærlighed i alle dens mange former: Den romantiske kærlighed er rigt repræsenteret, men også kærlighed til slægten, kærlighed til idealer og kærlighed til grød dukker op i historierne.
Det sidste der går igen er magien - hvilket ikke er så mærkeligt da det jo netop er magien som er fantasygenrens særlige kendetegn. Men det er meget forskellige former for magi novellerne beskriver. Fra åndelig magi over naturmagi og til skolet magi vises en bred vifte frem, og samtidig er der forskel på den rolle magien har i de forskellige noveller. I nogle er den særdeles fremtrædende, mens den i andre stort set ikke nævnes.
Som sagt er novellerne meget forskellige, og de giver derfor et indtryk af hvor mange former for fantasy der egentlig findes. Mange af novellerne bruger nordiske myter og sagn, men man aner også inspirationen fra fantasygenrens store forfattere som Rowling og Tolkien, og fra andre fantasytraditioner. For mig var der for eksempel noget japansk over den første af samlingens noveller, og en anden af novellerne tager udgangspunkt i danmarkshistorien.
Tonen i novellerne er meget forskellig. Nogle er meget mørke og gysede, mens andre er lysere i tonen, og en enkelt af novellerne er decideret morsom. Udover de tre gennemgående temaer er novellerne byder novellerne på¨masser af gys, humor, historie, jalousi, forræderi, død og romantik.
Som sagt har jeg et lidt blandet forhold til bogen, men som introduktion til fantasygenren og en visning af hvor meget genren kan fungerer den glimrende.

Mørke vande

Mørke vande er 3. bind af Jennifer Donnellys fantasyserie Vandflammens saga.

Situationen i havet er gået fra slem til værre. Serafina har opdaget at hendes egen onkel stod bag det komplot der kostede hendes forældre livet, og at han nu, i fællesskab med sin elskerinde, har indsat datteren Lucia på Miromaras trone. Den trone, som retmæssigt er Serafinas. Samtidig er Serafinas elskede Mahdi tvunget til at spille forelsket i Lucia, på trods af at han i al hemmelighed har giftet sig med Serafina. Men Lucia er mistænksom, og vil gøre alt for at holde på Mahdi. Selv sort magi og mord. Og opdager hun at Mahdi elsker Serafina vil det koste ham livet.
Serafina er blevet leder af modstandgruppen De Sorte Finner, og har været tvunget til at indgå en alliance med goblinerne. Det er lykkedes hende at finde ud af hvor de forskellige talismaner er gemt og hvad de er, og de andre havfruer er i fuld gang med at lede efter dem.
Det er dog ikke ufarligt, for dødsrytterne lurer overalt, og Rafe Mfemes både er også på skarpt udkig efter dem, samtidig med at hans både indfanger havfolk overalt og fængsler dem i fangelejre hvor fangerne tvinges til at lede efter talismanerne. Ling er blevet en af fangerne, og mens havfolk dagligt dør under eftersøgningen, forsøger hun at finde ud af hvordan hun skal undslippe lejren. Hun har nemlig opdaget en frygtelig hemmelighed som kan udsætte veninderne for yderligere fare.
Astrid er vendt hjem, men opdager at hendes far ligger for døden, og at et komplot truer hendes rige. Samtidig er hun udfordret, da hun har mistet evnen til at udføre magi som barn, og derfor er i større fare end andre. Hun tør dog ikke fortælle nogen at hun ikke kan udføre magi. Men måske kan hun lære at stole på de andre havfruer - og den havmand hun uventet støder på.
Becca og Ava forsøger begge at finde deres talismaner, men i havet er der mange farer der truer, og dødsrytterne ligger heller ikke på den lade side. Skal det lykkes dem må de lære at stole på hinanden - og sig selv.

Forlaget Alvilda var så søde at sende mig bogen, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er nemlig fuldstændig forelsket i seriens undersøiske univers, og har ventet i stor spænding på at tredje bind udkom. Nu har jeg så fået det læst, og jeg er meget begejstret. Bogens, og seriens, univers er fantastisk gennemført og emmer af magi. Man føler sig virkelig hjemme under vandet sammen med havfolkene, havdyrene og de forskellige undersøiske væsener. Personerne er realistiske og menneskelige, med gode og dårlige sider, og ægte følelser som får selv skurkene til at virke sympatiske - til en vis grad. I dette bind kommer de andre havfruer mere på banen end de har været tidligere. Hvor fokus indtil nu stort set kun har været Serafina og hendes kærlighed til Mahdi, så træder hun her i tredje bind lidt i baggrunden, mens de andre havfruer, Becca, Astrid, Ling og Ava, får lejlighed til at fortælle deres historier. Og det fungerer rigtig godt, da man lærer personerne bedre at kende, og samtidig kan følge med i hvad der sker for dem hver især. Den eneste af havfruerne der glimrer ved sit fravær er Neela som fik masser af taletid i sidste bind. Som i de foregående bind er der fart over feltet og konstant action fra første side. Handlingen er godt skruet sammen med masser af uventede twists som gør bogen umulig at slippe og får læseren til at sidde helt ude på kanten af stolen mens siderne næsten vender sig selv. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger...
Sproget er flydende og letlæst, og forfatteren formår at beskrive det undersøiske univers på en sådan måde at man føler man er der selv. Mørke vande er uhyggeligt spændende og fuld af kærlighed, venskab, magi, mod, forræderi, intriger og fantastiske undersøiske actionscener. Eneste minus er de noget moraliserende afsnit omkring forurening af havene som bliver lidt for meget, men som selvfølgelig vil fylde i havfolkenes liv. Det er dog et mindre irritationsmoment som heldigvis ikke ødelægger den samlede læseoplevelse. Jeg glæder mig allerede til fjerde og afsluttende bind kommer, og giver bogen mine varmeste anbefalinger.

Se også forfatterens hjemmeside.

Tågeskjoldet

Tågeskjoldet er 2. bind af Bodil El Jørgensens fantasyserie Pigen fra havet.

Svava er kommet ombord på opdagelsesrejseren Marins skib hvor hun er blevet køkkenpige. Marin har lovet at skaffe hende en læreplads hvis hun bare lige vil sejle med ham ud til det mystiske Tågeskjold så han kan undersøge hendes ravmedaljons kræfter nærmere.
På vejen gør skibet ophold i Dybhavn og her finder Svava, med dværgen Firfingers hjælp, ud af mere om sin far. Samtidig får skibet endnu et besætningsmedlem som redder Svava fra et mågeoverfald.
På rejsen ud mod Tågeskjoldet bliver Marin mere og mere insisterende i sine forsøg på at overtale Svava til at låne ham medaljonen. Men kan hun stole på ham? Og hvilke kræfter gemmer medaljonen på?

Her i andet bind er der mere fart over feltet. Læseren lærer sammen med Svava mere om hendes fortid, og samtidig lærer man også Svava som person bedre at kende. Men de andre personer kniber det mere med. Kun dværgen Firfinger kommer man for alvor ind under huden på, og bipersonerne virker derfor en anelse ligegyldige. Og det er synd, for plottet er godt, og handlingen kunne sagtens bære lidt personudvikling. Bogen er mere spændende end første bind, og der er mere action. Sproget er igen letlæst, og bogen er hurtigt læst. Men selvom jeg synes den er bedre end første bind fangede den mig aldrig rigtig. På mig virker bogen en anelse forenklet, og som sagt mangler jeg nogle interessante personer. Serien bliver nok aldrig rigtig noget for mig, men børn vil sikkert synes den er spændende.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dværgenes Krønike 1+2

Dværgenes Krønike 1+2 er et genoptryk af Jacob Hedegaard Pedersens fantasyserie af samme navn som tidligere er blevet udgivet i 5 bind.

Bøgerne er anmeldereksemplarer fra forlaget DreamLitt. 

Hitch, Willfang og Flint er alle tre aspiranter til Dværgeridderordenen, og deres højeste ønske er at blive optaget i Ordenen efter læretiden er forbi. Alle tre hører de til nederst i dværgenes sociale rangorden, og Dværgeridderordenen er derfor deres store chance for at blive til noget. Men til den store udvælgelsesceremoni forbigås de tre, og deres eneste håb er nu at bringe Willfangs fætter, den store opdagelsesrejsende Caspian Koks, tilbage til Bjergriget.
Men Caspian har været forsvundet i et stykke tid, og ingen af de tre dværge har nogensinde sat en fod i verden uden for dværgenes rige. De har dog ikke andet valg end at tage af sted hvis de overhovedet skal have en fremtid. Det går galt allerede kort tid efter de er taget af sted. Deres skib går ned, og de tre dværge driver i land på en øde strand. Det lykkes dem at finde en menneskelandsby kaldet Thorstad, og her møder de den gamle munk Titzel, som fortæller dem at onde væsener for mange år siden erobrede baronens slot og lagde det i ruiner.
Siden er det gået ned ad bakke for byen og egnen som lever i fattigdom. Den gamle borgruin skulle gemme på en del skatte, men ingen har turdet finde dem. Dværgene bestemmer sig for at finde skatten så de kan bruge den til at lede efter Caspian. Titzel går med til at vise dem vej, men kun hvis dværgene lover at give halvdelen af skatten til egnens beboere.
Men borgruinen gemmer på mørke hemmeligheder og snart er de tre dværge blandet ind i en kamp mod Mørkets kræfter. De får dog hjælp af pigen Tilde og troldmanden Nilrem, men er det nok til at stoppe de mørke kræfter som forsøger at vende tilbage til verdenen? Og vil det nogensinde lykkes dværgene at finde Caspian når de hele tiden kommer på afveje?

Jeg har længe gået og kigget på serien, men havde ikke fået den læst før nu. De to bøger er et genoptryk af serien Dværgenes Krønike som tidligere blev udgivet i fem bind men som nu er blevet samlet i to. Og netop samlingen har givet et par problemer. For det første passer sidetallene ikke med indholdsfortegnelsen foran i bøgerne, hvad der er en smule irriterende.
Derudover er der nogle uheldige ord- og afsnitsdelinger hvor der sikkert i den gamle udgave er blevet skiftet side. Og så står nogle af de gamle sidetal midt inde i teksten, hvad der virker temmelig forstyrrende på læsningen. Det har trukket ned i forhold til bøgernes sprog, på trods af at beskrivelserne er fantastiske og actionscenerne får én til at føle at man selv befinder sig midt i slaget. Man kan se på bøgernes sprog at de oprindeligt er udgivet med et par års mellemrum, da sproget forbedres mærkbart igennem serien efterhånden som forfatteren har fået mere rutine. Samtidig er der også tidshop mellem bøgernes afsnit som tidligere har været selvstændige bøger. Det fungerer dog glimrende i forhold til bøgernes handling.
Men ser man bort fra de problemer som genoptrykket har, så er det en rigtig god historie. Plottet er godt fundet på og holder hele vejen igennem. Actionscenerne fungerer, og universet er gennemført og troværdigt. Forfatteren har været inspireret af nordiske sagnvæsener, og det er sjovt at se den måde som vætter, helheste og marer bruges på i fortællingen. Personerne virker menneskelige og realistiske, og udvikler sig hver især gennem fortællingen. De tre hovedpersoner, Hitch, Willfang og Flint, er nok dem der udvikler sig mest.
Hitch starter som den der tænker sig om og har overblik over de situationer dværgene havner i, mens Willfang har temperament og brænder for at slås. Og så er der Flint, som er frygtsom og helst bare vil lave mad. At dværgene er så forskellige er med til at få historien til at fungere fordi man gennem dem ser situationerne på flere forskellige måder. Samtidig kan man ikke undgå at komme til at holde af dem og håbe på at de kommer uskadt igennem de mange prøvelser de kommer ud for.
Bøgerne er fulde af magi, venskab, action og gys, og spændingen stiger støt hele vejen igennem. Dværgenes Krønike er svær at slippe og absolut værd at læse.

Ravmedaljonen

Ravmedaljonen er 1. bind af fantasyserien Pigen fra havet af Bodil El Jørgensen.

Svava blev som helt lille fundet på stranden. Hun ved ikke hvor hun kommer fra, og hendes eneste spor er en ravmedaljon som hun havde om halsen da hun blev fundet. Hun mener hun kan huske at hun fik den af sin far før hun drev i land efter et forlis.
Siden hun blev fundet har hun boet sammen med sin plejemor Marta. Men Svava er træt af landsbylivet hvor folk i byen sladrer om hende, og det vigtigste er at overholde traditionerne. Da drengen Elmon opdager hende synge på stranden påbegynder de to et venskab. Men ingen må opdage det, for Elmon er søn af en af de vigtigste mænd i landsbyen, og Svava er bare plejebarn af en fattig enke. Og da sladderen tager til, og onde tunger i landsbyen beskylder Svava for at have magiske kræfter, får hun brug for al Elmons hjælp. For måske er ravmedaljonen mere end bare et smykke.

Jeg købte de to første bøger i serien til sidste års Bogforum, og glædede mig til at læse dem. Jeg synes historien lød spændende og anderledes, og det er da også en glimrende historie. Jeg synes dog aldrig handlingen for alvor kom i gang, og jeg må indrømme at personerne forekom mig en smule flade. Den eneste jeg for alvor lærte at kende var Svava - hvilket jo sådan set var heldigt nok når hun nu er hovedpersonen - men jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere interessante bipersoner. Sproget er til gengæld rigtig godt, med gode beskrivelser og et godt flow. Og så er den både let og hurtig at læse, hvilket passer fint med at der bag på bogen står at den kan læses fra 10 år. Alt i alt en okay fantasybog som dog nok snarere henvender sig til børn end til voksne. Forhåbentlig er der mere handling i andet bind. Jeg skal da i hvert fald have den læst.

Se også forfatterens hjemmeside.