Mareridt & Myrekryb 2

Mareridt & Myrekryb 2 - Syv uhyggelige historier er en gysernovellesamling af Nick Clausen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

Første bind gysernoveller skræmte mig fra vid og sans, så da jeg fandt ud af at der kom et bind 2 kunne jeg næsten ikke vente med at få fingrene i den, på trods af hvad jeg vidste der ville ske med min nattesøvn.
Og jeg fik ret. Novellerne er fyldt med krybende uhygge, psykologiske spil, og mareridtsfremkaldende rædsel, og selvom jeg ikke synes novellerne er helt så skræmmende som i første bind - muligvis fordi jeg var forberedt på forhånd - så er gysene godt gennemført, og skal nok give læserne både mareridt og angst for mørke.
Sproget er letlæst, med et lixtal på 19, men det gør ikke gysereffekten mindre. Forfatteren formår, med et forholdsvis enkelt sprog, at skabe nogle uhyggeligt livagtige billeder i læserens hoved, uden der på noget tidspunkt tales ned til læseren. Næsten alle novellerne har børn i hovedrollen, og det er da også det eneste der fortæller, at bogens målgruppe er børn, for historierne kan sagtens skræmme livet af voksne læsere også.
Det er altid svært at anmelde novellesamlinger, fordi historierne ofte er meget forskellige og, i sagens natur, korte, og det derfor kan være svært at skrive handlingsreferater uden at spoile for meget. Jeg har dog valgt to af novellerne ud, som jeg vil fortælle lidt mere om. Det er henholdsvis den fjerde novelle, Brønden, og den femte novelle, Indtrængeren.
I Brønden lokker Olivers ven Mikkel og deres kammerat Felix ham til at klatre ned i en gammel brønd, som eftersigende hjemsøges af en ond ånd. Jeg synes den var rigtig godt strikket sammen, og især inddragelsen af indiske sagn synes jeg var vellykket. Historien tager mobning og sladder op, og udover at være skræmmende, så er den også tankevækkende.
Indtrængeren adskiller sig fra de andre noveller i bogen ved at have en voksen hovedperson. I novellen hører Linda om en psykisk syg person som er stukket af, og hun får mistanke om at han er i hendes hus. Udover et utroligt psykologisk spil, så har novellen også et af de vildeste twists jeg længe har set. Målgruppen for bogen taget i betragtning falder novellen nok lidt udenfor, da børn kan have svært ved at identificere sig med en voksen hovedperson, men den er uden tvivl min yndlingsnovelle i samlingen.
Mareridt & Myrekryb 2 er noveller om alt fra krabber til hunde, uhyggelige ånder til psykotiske mordere, blodige spil til farlige lærere, og med en undertone af rædsel, som nok skal få det til at løbe koldt ned ad ryggen på læserne. Bogen vil med garanti ødelægge din nattesøvn og få dig til at tjekke at yderdøren er forsvarligt låst, mens du febrilsk tænder alt det lys du kan for at jage mørket væk. Er du vild med gys og har du nerver af stål, så kan jeg varmt anbefale bogen.

Se også forfatterens hjemmeside.

Mørke Guders Templer

Mørke Guders Templer er en fantasynovellesamling redigeret af Rasmus Wichmann og Henrik
Sandbeck Harksen, og med noveller af Martin Wangsgaard Jürgensen, Helle Jakobsen, A. Silvestri, Christina E, Ebbesen, Bjarke Schjødt Larsen, Michael Dyst, Flemming R.P. Rasch, Kristoffer Jacob Andersen, Lars Kramhøft, Rasmus Wichmann og Thomas Hverring.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget H. Harksen Productions.

Da forlaget henvendte sig og spurgte om jeg havde lyst til at anmelde en samling af Sword & sorcery-noveller for voksne sagde jeg ja tak. Godt nok er Sword & sorcery ikke min yndlingsgenre, men jeg syntes det lød spændende med en samling fantasynoveller for voksne skrevet af danske forfattere. Nu har jeg så læst bogen, og jeg må konstatere, at den desværre ikke var noget for mig.
For at starte fra en ende af, så var jeg meget imponeret over forfatternes sprog. Der var virkelig gjort noget ud af beskrivelserne, og der var nogle utroligt opfindsomme fornærmelser i talesproget, som også ledte tankerne hen på fantasyuniverser med det lidt mere gammeldags sprogvalg. Kun i novellen En sang om vand havde jeg et problem med sproget, som på mig virkede en smule gentagende, og det er da også den ene af to noveller som jeg ikke rigtig forstod.
Stemningen i novellerne er meget dyster, og det er også en af grundene til at jeg ikke rigtig brød mig om bogen. Det blev simpelthen for deprimerende for mig, fordi der aldrig skete noget godt for hovedpersonerne. Kun i en enkelt af novellerne, Karzul - Stjernekoglerens forbandelse, var stemningen lidt lysere, fordi forfatteren brugte humor til at fortælle den, og det er da også én af de noveller som jeg bedst kunne lide. Enkelte af novellerne var for mig mere gys end fantasy, og især den første, Menneskejagt, skræmte mig fra vid og sans. Jeg fik flere gange undervejs i bogen en Lovecraftsk fornemmelse, hvilket også hænger sammen med de mange sønderrevne lig og tentakler i bogen. Der er utroligt mange lig, drab, mord, blod, tentakler og kannibalisme i bogen, og i flere af novellerne vader hovedpersonerne bogstavelig talt i blod og kropsdele. Og da beskrivelserne er så gode som de er, krævede læsningen masser af lys og en forsvarligt låst dør.
Et af kendetegnene for Sword & sorcery er, at historien er fokuseret på helten - eller snarere antihelten - da personerne ofte er lejesoldater eller overlevere, som enten bliver betalt for en opgave eller vil tage hævn for noget der er overgået dem. Og hovedpersonerne i bogens noveller er ingen undtagelse. Desværre betød det også, at det var svært at finde noget positivt at sige om hovedpersonerne, fordi de fleste af dem simpelthen var gennemført usympatiske og utroligt selvcentrerede. Jeg kom aldrig rigtig til at holde af dem, og det gjorde det ikke bedre at der aldrig skete noget godt for dem.
Alt i alt var det her bare ikke en bog for mig. Jeg må nok konstatere, at jeg mere er til episk fantasy og den klassiske kamp mellem godt og ondt, end til sword & sorcery. Jeg har brug for nogle mere sympatiske hovedpersoner og mere verdensopbygning end den her novellesamling bød på, og så foretrækker jeg min fantasy mindre gyset. Men kan man lide spandevis af blod, afrevne lemmer, tentakler, og mørke fortællinger á la Lovecraft vil man sikkert kunne lide novellerne.

Mareridt & Myrekryb 1

Mareridt & Myrekryb 1 - Syv uhyggelige historier er en gysernovellesamling skrevet af Nick
Clausen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

I august måned dukkede der en fuldstændig uventet bogpakke op i min postkasse. Det var en overraskelsesgave fra Facet med tre bøger, hvoraf Mareridt & Myrekryb 1 var en af dem. Nu har jeg så fået læst den første af bøgerne, og jeg må sige at titlen er velvalgt. Historiernes krybende uhygge gav mig myrekryb mens jeg læste dem, og mareridt efter jeg læste dem. Og det på trods af at novellerne alle er rettet mod børn. Nick Clausen formår at skrive gys på en måde, som er skræmmende enkel i sproget, og uhyggeligt billeddannende. Sproget er letlæst - bogen har lixtal 17 - og flydende, men det betyder bestemt ikke at der er skruet ned for gysene. Og faktisk er det eneste for mig der fortæller at den er skrevet til børn alderen på hovedpersonerne, for forfatteren taler på intet tidspunkt ned til sin læserskare, eller dæmper uhyggen. Mine nerver ville nok have haft det bedre hvis han havde gjort det sidste.
Det er altid svært at komme med et handlingsreferat for en novellesamling, fordi novellerne ofte er meget forskellige, og fordi noveller generelt også er meget korte, og man derfor ikke kan sige så meget uden at spoile historien. Jeg har derfor valgt to af novellerne, som jeg vil fortælle lidt mere om, og som virkelig skræmte mig fra vid og sans. Det er den første novelle, Blod på tanden, og den femte novelle, Læderhud. 
Blod på tanden handler om Emil som vågner op på hospitalet efter en bilulykke, men som snart finder ud af at der er noget helt galt på hospitalet. Jeg kunne virkelig godt lide den måde den var strikket sammen på, og især måden han vågner på synes jeg var genialt udtænkt - og utroligt uhyggelig. Og så kunne jeg rigtig godt lide hovedpersonen, hvilket altid er et plus.
I Læderhud bliver Peter inviteret i ly for regnen hos en ensom gammel dame, som dog viser sig at have, om ikke rotter på loftet, så dog hemmeligheder i kælderen, og en meget mærkelig hobby. Jeg synes plottet var meget originalt - det var det nu iøvrigt i alle novellerne - og igen kom jeg til at holde meget af hovedpersonen, som jeg virkelig følte jeg kom til at kende. Og det er godt klaret af forfatteren, når historien er på under 30 sider.
Mareridt & Myrekryb 1 er gysende noveller om alt fra fisk til fugle, mærkelige hobbyer til uhyggelige huse, og børn i livsfare. Det er historier som får det til at løbe dig iskoldt ned ad ryggen, får hjemmets mørke hjørner og sære lyde til at rykke tættere på dig, og får dig til at ligge søvnløs om natten af frygt for mareridt. Er du vild med gys og har du nerver af stål, er det lige en bog for dig. Jeg kan i hvert fald varmt anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Hvad skoven skjuler

Hvad skoven skjuler er en samling af danske fantasynoveller skrevet af Louise Floor Frellsen, Mette Løgstrup, Holger Bjørnholt-Fink, Signe Fahl, Niels Kjærgaard, Nina Svensson og Jakob Svane.

Da jeg var til Bogbloggertræf 2015 fik jeg bogen med mig hjem i en bookie bag fra Forlaget Ulven og Uglen, og jeg har ligesiden gået og kigget på den i reolen. Jeg har et lidt blandet forhold til noveller, og derfor har den fået lov at blive stående indtil nu. Månedens læsetema, dansk fantasy, gav mig en oplagt mulighed for endelig at få den læst, og jeg må indrømme at jeg stadig har et blandet forhold til noveller efter at have læst den. Nogle af novellerne kunne jeg godt lide, og andre brød jeg mig ikke så meget om. Og det er præcis derfor jeg har det svært med novellesamlinger. Det er nemlig sjældent at jeg sidder tilbage med en wow-følelse efter en novellesamling, og det gør det svært at anmelde dem.
Historierne er meget forskellige, og det samme er sproget. Man kan mærke at novellerne er skrevet af forskellige forfattere som har hver deres tilgang til genren - og hver deres sprog. I nogle af novellerne bliver der brugt et middelalderligt sprog, i andre nutidigt talesprog, og i andre igen hænger sproget ikke helt sammen.
Jeg vil ikke skrive egentlige referater af novellerne, men i stedet fortælle lidt om det de forskellige noveller har tilfælles. Forfatterne inddrager alle, som titlen antyder, skoven i deres noveller. Men skoven bruges på vidt forskellige måder. I nogle af novellerne er den der bare, og personerne ser den i det fjerne, eller rejser kortvarigt igennem den. I andre bruges skoven til at omkranse det sted hvor handlingen finder sted og som et værn mod verden udenfor. Og i nogle af novellerne er skoven reduceret til et enkelt træ eller har fået sit eget liv. Skoven danner en rød tråd igennem novellesamlingen, og det er rart, for ellers er novellerne meget forskellige, og kredser om vidt forskellige emner.
Også kærlighed går igen i novellerne. Men det er kærlighed i alle dens mange former: Den romantiske kærlighed er rigt repræsenteret, men også kærlighed til slægten, kærlighed til idealer og kærlighed til grød dukker op i historierne.
Det sidste der går igen er magien - hvilket ikke er så mærkeligt da det jo netop er magien som er fantasygenrens særlige kendetegn. Men det er meget forskellige former for magi novellerne beskriver. Fra åndelig magi over naturmagi og til skolet magi vises en bred vifte frem, og samtidig er der forskel på den rolle magien har i de forskellige noveller. I nogle er den særdeles fremtrædende, mens den i andre stort set ikke nævnes.
Som sagt er novellerne meget forskellige, og de giver derfor et indtryk af hvor mange former for fantasy der egentlig findes. Mange af novellerne bruger nordiske myter og sagn, men man aner også inspirationen fra fantasygenrens store forfattere som Rowling og Tolkien, og fra andre fantasytraditioner. For mig var der for eksempel noget japansk over den første af samlingens noveller, og en anden af novellerne tager udgangspunkt i danmarkshistorien.
Tonen i novellerne er meget forskellig. Nogle er meget mørke og gysede, mens andre er lysere i tonen, og en enkelt af novellerne er decideret morsom. Udover de tre gennemgående temaer er novellerne byder novellerne på¨masser af gys, humor, historie, jalousi, forræderi, død og romantik.
Som sagt har jeg et lidt blandet forhold til bogen, men som introduktion til fantasygenren og en visning af hvor meget genren kan fungerer den glimrende.