Tågeskjoldet er 2. bind af Bodil El Jørgensens fantasyserie Pigen fra havet.
Svava er kommet ombord på opdagelsesrejseren Marins skib hvor hun er blevet køkkenpige. Marin har lovet at skaffe hende en læreplads hvis hun bare lige vil sejle med ham ud til det mystiske Tågeskjold så han kan undersøge hendes ravmedaljons kræfter nærmere.
På vejen gør skibet ophold i Dybhavn og her finder Svava, med dværgen Firfingers hjælp, ud af mere om sin far. Samtidig får skibet endnu et besætningsmedlem som redder Svava fra et mågeoverfald.
På rejsen ud mod Tågeskjoldet bliver Marin mere og mere insisterende i sine forsøg på at overtale Svava til at låne ham medaljonen. Men kan hun stole på ham? Og hvilke kræfter gemmer medaljonen på?
Her i andet bind er der mere fart over feltet. Læseren lærer sammen med Svava mere om hendes fortid, og samtidig lærer man også Svava som person bedre at kende. Men de andre personer kniber det mere med. Kun dværgen Firfinger kommer man for alvor ind under huden på, og bipersonerne virker derfor en anelse ligegyldige. Og det er synd, for plottet er godt, og handlingen kunne sagtens bære lidt personudvikling. Bogen er mere spændende end første bind, og der er mere action. Sproget er igen letlæst, og bogen er hurtigt læst. Men selvom jeg synes den er bedre end første bind fangede den mig aldrig rigtig. På mig virker bogen en anelse forenklet, og som sagt mangler jeg nogle interessante personer. Serien bliver nok aldrig rigtig noget for mig, men børn vil sikkert synes den er spændende.
Se også forfatterens hjemmeside.
Viser opslag med etiketten Ravmedaljonen. Vis alle opslag

mandag den 7. marts 2016
torsdag den 3. marts 2016
Ravmedaljonen
Ravmedaljonen er 1. bind af fantasyserien Pigen fra havet af Bodil El Jørgensen.
Svava blev som helt lille fundet på stranden. Hun ved ikke hvor hun kommer fra, og hendes eneste spor er en ravmedaljon som hun havde om halsen da hun blev fundet. Hun mener hun kan huske at hun fik den af sin far før hun drev i land efter et forlis.
Siden hun blev fundet har hun boet sammen med sin plejemor Marta. Men Svava er træt af landsbylivet hvor folk i byen sladrer om hende, og det vigtigste er at overholde traditionerne. Da drengen Elmon opdager hende synge på stranden påbegynder de to et venskab. Men ingen må opdage det, for Elmon er søn af en af de vigtigste mænd i landsbyen, og Svava er bare plejebarn af en fattig enke. Og da sladderen tager til, og onde tunger i landsbyen beskylder Svava for at have magiske kræfter, får hun brug for al Elmons hjælp. For måske er ravmedaljonen mere end bare et smykke.
Jeg købte de to første bøger i serien til sidste års Bogforum, og glædede mig til at læse dem. Jeg synes historien lød spændende og anderledes, og det er da også en glimrende historie. Jeg synes dog aldrig handlingen for alvor kom i gang, og jeg må indrømme at personerne forekom mig en smule flade. Den eneste jeg for alvor lærte at kende var Svava - hvilket jo sådan set var heldigt nok når hun nu er hovedpersonen - men jeg kunne godt have tænkt mig nogle mere interessante bipersoner. Sproget er til gengæld rigtig godt, med gode beskrivelser og et godt flow. Og så er den både let og hurtig at læse, hvilket passer fint med at der bag på bogen står at den kan læses fra 10 år. Alt i alt en okay fantasybog som dog nok snarere henvender sig til børn end til voksne. Forhåbentlig er der mere handling i andet bind. Jeg skal da i hvert fald have den læst.

Etiketter:
anbefaling,
Bodil El Jørgensen,
boganmeldelse,
fantasybog,
Pigen fra havet,
Ravmedaljonen
Abonner på:
Opslag (Atom)