Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og forlaget Tellerup.
De fire heksesøstre har overlevet deres sidste opgør med Jægeren, og hans medsammensvorne, Lexis mor Valentina. Samtidig lykkedes det dem at skaffe beviser for deres planer om at bygge en giftfabrik, men selvom de har sendt dem til avisen, er der ikke sket noget. Cornelia og de andre er sikre på, at Lexis mor har truet avisen til stilhed, og det er derfor op til dem, at stoppe Jægeren og Valentina én gang for alle, og helst før Jægeren får allieret sig med Midgårdsormen.
Det er dog ikke helt så ligetil, da Jægeren bor på en ø, og den eneste måde pigerne kan komme usete derud, er ved at flyve. Noget, de endnu ikke har lært.
Men at lære at flyve, er ikke Cornelias eneste udfordring. En dårlig oplevelse under en svømmetur har gjort hende bange for at svømme i havet, og da en mystisk dreng bliver ved med at dukke op og prøve at snakke med hende, er hun overbevist om, at hun bliver stalket.
Kan Cornelia og hendes heksesøstre overvinde Jægeren før det er for sent? Og hvad har Cornelias ukendte far med det hele at gøre?
Det er altid lidt vemodigt at afslutte en serie, man i den grad har knuselsket, og det var derfor også med blandede følelser, at jeg kastede mig over Sølvhavet.
Sproget er, ligesom i seriens foregående bind, letlæst og flydende, og beskrivelserne livagtige og billedskabende. De korte kapitler gør bogen hurtigt læst, og tempoet er højt hele vejen igennem.
Handlingen er godt skruet sammen, med flere twists undervejs, og det lykkes forfatteren at få samlet alle trådene til sidst på fineste vis. Historien er spændende, og fyldt med action, forelskelse, venskab, hævn, hekse, magi, overnaturlige væsner og hemmeligheder, krydret med musik, nordisk mytologi, og familie. Samtidig er det en historie om at finde ud af, hvem man er, og overvinde frygten for det ukendte.
Personerne er levende og menneskelige, og denne gang er det Cornelia, der har hovedrollen. Cornelia har aldrig kendt sin far, der forlod moren før hun blev født, men har altid elsket at svømme i havet, trods morens vandskræk. Hun elsker musik og at synge i sit heavy metal-band, og er gået fra at være en social outsider til nu at have tre tætte veninder og heksesøstre. At mestre magien har gjort hende mere selvsikker, og hun er bestemt ikke bange for at sige fra, hverken overfor mobberen Lexi eller mystiske, men lækre, stalkerfyre. Så da hun pludselig bliver bange for at svømme i havet, er det et hårdt slag. Kemien mellem Cornelia og Linh, Alva og Viola fungerer virkelig godt, og de fire piger supplerer og støtter hinanden på fineste vis. Forfatteren har formået at skrive et venskab, der helt organisk vokser for hvert bind i serien, uden det virker kunstigt eller forjaget, og som læser kan man mærke, hvor meget de fire piger holder af og stoler på hinanden. Og apropos venskab, så er jeg stadig vild med de tre andre heksesøstre, der, selvom de hver især har fået kærester på, stadig stiller op for hinanden når det gælder. At de i dette bind er bipersoner, ændrer ikke på, at jeg stadig knuselsker dem. Af nye bipersoner kan nævnes den mystiske Marlin, som er vild med Cornelia, men ikke har den bedste måde at vise hende det på, og Cornelias mor, som er utroligt støttende over for sin datter, men også gemmer på sine egne hemmeligheder, samt en temmelig broget kaptajn, som tager de fire heksesøstre med på fisketur. Og så er der selvfølgelig Jægeren og Valentina med deres onde planer og morderiske tendenser, og den lede Lexi, som stadig forsøger at få pigerne i fedtefadet.
Alt i alt var Sølvhavet en rigtig god afslutning på en virkelig skøn serie, som opslugte mig i en sådan grad, at jeg glemte tid og rum. At den samtidig er virkelig flot udenpå har kun gjort fornøjelsen endnu større. Eneste kritik er, at jeg godt kunne have tænkt mig en lidt længere afslutning på bogen og dermed serien. Både fordi jeg synes det gik lidt vel hurtigt til sidst, men også så jeg kunne blive bare lidt længere i universet og sammen med de fire heksesøstre. Men det er absolut en mindre detalje, for bortset fra det nød jeg bogen i fulde drag. Er man til fantasy i den lettere ende, med masser af magi, venskab, spænding og overnaturlige væsner, så kan serien her kun anbefales, og jeg håber, forfatteren vender tilbage til personerne og universet en dag. Jeg er nemlig slet ikke færdig med heksesøstrene.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar