Bronzenøglen

Bronzenøglen er 3. bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Efter opgøret med Joseph tror alle, at Dødens Fjende er død - for altid. Call og hans venner ved dog, at det ikke er helt rigtigt. For Call er Dødens Fjende - han kan bare ikke huske det. Og han har intet ønske om at være ond, og dræbe den anden makar, hans bedste ven Aaron.
Men selvom Forsamlingen hædrer Call og hans venner, går det snart op for ham, at ikke alle bryder sig om ham, da han næsten bliver dræbt i selve Forsamlingens hovedkvarter.
Tilbage i Magisterium forsøger Call, Aaron og Tamara at finde ud af, hvem der er ude efter ham. Men det er bestemt ikke nemt, for skolen gemmer på flere hemmeligheder, og Call ved ikke, hvem han kan stole på.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Jeg havde glædet mig til at læse næste bind i serien, og bogen skuffede bestemt ikke. Hvor første bind mindede en del om Harry Potter-serien - hvilket absolut ikke trækker ned - så bliver historien mere og mere sin egen i bind 2 og 3, og det gør den mere spændende og fascinerende.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom man kan mærke at den er skrevet til et yngre publikum, så taler forfatterne på intet tidspunkt ned til deres læsere. Beskrivelserne er levende, og forfatterne er rigtig gode til at beskrive Magisterium, så man kan se de underjordiske gange og huler for sit indre blik.
Handlingen er godt skruet sammen, og især slutningen tog mig med storm, da der kommer de vildeste plottwists, som virkelig overraskede mig. Historien er spændende og actionfyldt, og fuld af magi, venskab, intriger, ondskab, skæbne, og mord. Forfatterne tager diskussionen om hvorvidt man er født ond eller vælger at blive det op på en både spændende og tankevækkende måde, og valget mellem ondskab og godhed er helt centralt for historien, sammen med familiekærlighed og venskab.
Personerne er levende og realistiske, og utroligt nuancerede. Alle personerne er en blanding af godt og ondt, og er på den måde meget menneskelige. Call, bogens hovedperson og fortæller, er modig og loyal over for sine venner, men samtidig også meget usikker. Hans viden om hvem han er gør, at han har svært ved at stole på sig selv, for hvad nu hvis han er skæbnebestemt til at være ond? Han har svært ved at stole på folk, hvilket ikke er så mærkeligt, i forhold til at nogen forsøger at dræbe ham, og selvom han, måske, er forelsket i Tamara, så tør han ikke gøre noget ved det, fordi han er sikker på at hun altid vil vælge Aaron i stedet for ham, fordi Aaron er god. Aaron er usikker på sig selv, og det gør det ikke bedre da skolen vender sig mod ham. Han har ingen familie, og er ensom, selvom alle fedter for ham. Han vil gøre alt for sine venner, også selvom det giver ham problemer. Tamara er stærk og modig, men selvom hendes familie er magtfuld, så følger hun sine egne veje. Hun er loyal overfor sine venner, selvom hun føler sig en smule udenfor, nu hvor de begge er i træning som makarer. Derudover er Jasper, som er øretæveindbydende og alligevel holder på Calls hemmelighed, selvom han er hans rival. Og så alle de andre bipersoner, som man som læser ikke helt ved hvor man har, eller om man kan stole på, og som man som læser ikke kan lade være med at holde af.
Kan du lide Harry Potter og bøger der foregår på magiske skoler, vil du også kunne lide Magisterium, og fans af de første bind i serien vil absolut ikke blive skuffet over Bronzenøglen. Min eneste klage er at der er så lang tid til næste bind i serien udkommer. For det bliver godt nok svært at vente med den slutning.

Kobberhandsken

Kobberhandsken er 2. bind af fantasyserien Magisterium, skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Calls første år på magiskolen Magisterium er overstået, og han er, sammen med sit kæledyr, den kaosramte ulv Havoc, på sommerferie hjemme ved sin far. Men Calls far er absolut ikke begejstret for hans skole, og prøver gentagne gange at overtale ham til ikke at vende tilbage efter sommerferien. Også Havoc har faren det svært med, og forholdet mellem Call og faren er i det hele taget temmelig anspændt. Call har også andre problemer. Mester Joseph, fjendes næstkommanderende, fortalte ham kort før sommerferien at Call bærer på den mørke fjendes sjæl, og Call er bange for at faren, hans venner og de andre magere vil opdage det og dræbe ham. Call føler sig ikke ond, men hvordan skal han kunne fortælle de andre at han er den mørke fjende de alle frygter og hader?
Kort før sommerferien slutter forsvinder Havoc. Call er ulykkelig, men om natten opdager han at ulven er lænket i husets kælder - og at rummet er gjort klart til at holde ham fanget. Han opdager også nogle mærkelig notater i farens håndskrift, og bestemmer sig for at stikke af.
Resten af sommeren tilbringer han hos veninden Tamara sammen med vennen Aaron, den makar som magerne mener er udset til at slå den mørke fjende ihjel en gang for alle. De tre venner overhører en samtale om en magisk genstand, alkahesten, som er forsøgt stjålet. Alkahesten kan dræbe en makar, men det er ikke det værste. For alkahesten ligner fuldstændig en tegning Call fandt i farens notater, og han er sikker på at hans far er den der forsøgte at stjæle den.
Tilbage på skolen betror han sig til Tamara og Aaron, men Tamara fortæller mestrene det, og pludselig er Calls far jaget vildt. Call beslutter sig for at advare ham, men hans flugt fra Magisterium bliver opdaget, og snart har han Tamara og Aaron, samt Jasper, på slæb.
Kan de tre venner finde Calls far? Og vil Calls hemmelighed blive afsløret?

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Selvom det er et stykke tid siden jeg læste første bind tog det ikke lang tid før bogens fantastiske univers opslugte mig, og jeg igen befandt mig blandt makarer og magere, dybt under jorden i Magisteriums mørke og farlige tunneller. Der er spænding fra første side, og bogen er stopfyldt med hæsblæsende action, iskolde gys, magi, venskab, hemmeligheder, identitet og intriger, indimellem lektier, skolegang og elevproblemer. Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne er levende og billedskabende. Jeg er især vild med beskrivelserne af magiskolen som virkelig formår at føre mig ind i de mørke tunneller hvor der lurer farer rundt om hvert eneste hjørne, og hvor lærerne har en temmelig nonchalant holdning til deres elevers velbefindende. Personerne er realistiske og menneskelige, og er forbløffende nuancerede i betragtning af at det er en børnebog. Alle personerne gemmer på deres egne hemmeligheder, og de har hver især både godt og ondt i sig. Call er en dejlig person, selvom han indimellem er lige lovlig angstpræget, og jeg kom til at holde meget af ham. Bogen stiller spørgsmål ved om man er skæbnebestemt til at være ond, eller om man aktivt vælger at være ond - eller god. Det er en interessant diskussion, for hvor meget er forudbestemt, og hvor meget afhænger af den frie vilje? Handlingen er godt skruet sammen med flere plottwists undervejs, som gør bogen umulig at forudsige og uhyggeligt spændende. Kobberhandsken er umulig at slippe, og jeg læste den i løbet af et par timer. Jeg kan næsten ikke vente på at næste bind i serien udkommer, men bliver nok nødt til at væbne mig med tålmodighed, da bind tre først udkommer i 2017. Kan du lide fantasy à la Harry Potter (her tænkes på hele kostskolemiljøet) så er serien lige noget for dig.

Jernprøven

Jernprøven er 1. bind af fantasyserien Magisterium som er skrevet af Holly Black og Cassandra Clare.

Call har ingen venner. Hans jævnaldrende synes han er underlig, og det bliver ikke bedre af at han har et forkrøblet ben, som gør ham til det perfekte mobbeoffer.
Hele sit liv har Call fået at vide af sin far, at magi er farligt, og at magerne var skyld i hans mors død. Da Call bliver indkaldt til jernprøven, adgangsprøven til magernes skole Magisterium, gør han derfor sit bedste for at dumpe.
Men taktikken mislykkes, og Call bliver mod alle forventninger optaget på skolen, og kommer i lære under mester Rufus.
Call finder snart ud af, at Magisterium ikke er som hans far har fortalt. For første gang nogensinde har Call venner, og selv om det bestemt ikke er alle elever der bryder sig om ham, bliver han mod sin vilje alligevel mere og mere glad for skolen.
Men Calls far har flere hemmeligheder, og én af dem hænger tilsyneladende sammen med Calls fortid. Da Call opdager at hans far vil have mester Rufus til at binde hans kræfter begynder han for første gang at overveje sin fremtid.
Men ikke alt er godt, for magernes fjende som stod bag Calls mors død rører på sig, og fjenden er tættere på Call end han tror.
Hvis Call skal overleve skoleåret må han lære at stole på sig selv - og sine venner.

Jernprøven er en rigtig spændende fantasyfortælling med masser af fart over feltet. Bogen er fyldt med magi, og det godes kamp mod det onde. Sproget er godt, og personerne virker levende og interessante. Handlingen er medrivende, og bogen er umulig at slippe. Især de mange twists i handlingen gør, at man hænger på hele vejen, og at handlingen aldrig bliver forudsigelig og kedelig. Én af de ting som forfatterne gør meget ud af, er at magi har konsekvenser, og at det er nemt at blive forledt af magiens - kaos´ - mørke side. Netop fokusset på de mørke sider er med til at levendegøre bogens univers og gøre personerne menneskelige. Og så slutter bogen meget overraskende. Jeg ser i den grad frem til næste bind i serien, og kan kun anbefale bogen. Læs den, læs den.