Meget har ændret sig for Eshri og hendes venner. Hun er blevet kæreste med Zaak, hilaernes konge og magiker, og har opdaget hun selv har magien i sig. Med Zaaks hjælp forsøger hun at lære at kontrollere den, men det er ikke nemt.
Samtidig er forholdet til Oryn blevet temmelig anstrengt efter hun valgte Zaak i stedet for ham, og det har ikke hjulpet at han kort efter blev forrådt af sin forlovede. Oryn er blevet kold, og bruger nu al sin energi på at lede oprørsgruppen bestående af hilaer og morikanere. Og det går da også fremad for oprørerne, som for alvor er begyndt at gøre fremskridt i kampen mod Oryndro.
Korau trives i rollen som kriger, men har svært ved at forstå forholdet til Taka, den hilakriger han er forelsket i, og som skiftevis er varm og kold overfor ham. Samtidig er han bekymret for Aubr som har ændret sig meget efter at have været fange hos Oryndro.
Da Oryn hører at Oryndro har valgt Raudra, den tidligere skoleø, som deres hovedkvarter, og at adelens tre mest magtfulde mænd, heriblandt hans far, opholder sig der, lægger han en desperat plan. Men skal den lykkes får han brug for Zaaks hjælp, og Zaak nægter at tage afsted uden Eshri. Og det giver en række problemer, for den eneste måde Oryn kan forklare Eshris tilstedeværelse på er ved at udgive Eshri for at være hans forlovede. En rolle, som ikke gøres lettere af at Oryn stadig har følelser overfor Eshri - og omvendt. Men skal kampen om Morika vindes er Zaak nødt til at tage til Raudra, som tidligere var hilaernes hellige ø, og stoppe adelens magikere. Det kræver dog at de alle tre kan skjule deres virkelige følelser, og at Eshri og Zaaks kærlighed overlever prøvelserne.
Samtidig forsøger Korau at lede oprørernes lejr i Oryns sted, men lederrollen falder ham ikke nem. Da Aubr forhører en såret Oryndro-soldat opdager Korau at Oryndro planlægger at angribe oprørslejren i bjergene som vennerne måtte flygte fra da Eshris bror, Raesh, ville henrette Zaak og Oryn. Han bestemmer sig for at advare dem, men vil han nå frem i tide, og vil Raesh lytte?
Det endelige opgør med adelen nærmer sig, og hilaer og morikanere får brug for alt deres mod og må lære at arbejde sammen hvis de skal have en chance for at overleve og befri Morika.
Da Forlaget Facet kontaktede mig og spurgte om jeg havde lyst til at anmelde Blodets bånd sagde jeg straks ja. Jeg havde læst første bind, og glædede mig til at læse slutningen på historien. Kort før jul modtog jeg så en pakke fra forlaget med en flot indpakket bog, et dejligt bogmærke, omtale af bogen og en æske chokolade. Og sikke en gave. Blodets bånd er en fantastisk afslutning på en fantastisk serie, og jeg ville ønske den var meget længere, for jeg kan slet ikke få nok af Morika. Og jeg skal sige hvorfor:
1. Personerne. Jeg er vild med karaktererne i bogen. Det er levende mennesker med håb, drømme, følelser og realistiske måder at reagere på. Alle personerne har godt og ondt i sig - selvom man ved nogle af personerne godt nok skal lede længe for at finde noget positivt - og jeg kom hurtigt til at holde rigtig meget af dem. Især Oryn, Zaak og Eshri gjorde indtryk på mig, da deres indbyrdes forhold er så fantastisk godt beskrevet, og den kærlighed der binder dem til hinanden er både smuk og tragisk. Men også beskrivelsen af Aubr, som er knækket af sin tid som fange og har svært ved at leve med minderne, er utrolig godt og levende beskrevet, og gennem ham ser man for alvor krigens konsekvenser. Mittets personer udvikler sig også, både her i sidste bog, men også igennem serien. De er på ingen måder statiske, og det er med til at gøre dem levende for læseren. Igen skifter synsvinklen mellem Eshri og Korau, og det fungerer rigtig godt, da Eshri og Korau som personer er meget forskellige, og så alligevel temmelig ens. De kæmper begge for det de tror på, selvom deres tilgang til det at kæmpe er meget forskellig.
2. Sproget, Forfatterens sprog er fantastisk. Beskrivelserne er levende, både de smukke og de grimme, og sproget flyder let afsted så man hurtigt lever sig ind i bogen. Action-scenerne er godt fortalt, og man hører tydeligt sværdenes klang mod hinanden, hører de såredes skrig og ser ilden brænde for sig mens man fuldstændig opslugt vender siderne. Og så er forfatteren helt utrolig til at beskrive komplekse følelser med få ord på en måde så man virkelig føler med personerne.
3. Handlingen. Historien er godt skruet sammen, og formår at overraske og interessere læseren hele vejen igennem, Der er uventede drejninger, spænding, action, kærlighed, venskab, forræderi og svære valg, og det hele går op i en højere enhed som bare fungerer. Samtidig formår forfatteren at tage svære og tabubelagte emner op på en måde som giver læseren en ny forståelse af dem, og samtidig sætter tankerne i gang uden at virke moraliserende. Det er emner som homofobi, racisme, racerenhed, tolerance og mangel på samme, undertrykkelse, voldtægt, krigens konsekvenser og kærlighed mellem forskellige racer. Moralen, at alle racer er mennesker, og at alle mennesker er lige, træder tydeligt igennem, og det er da også netop det Eshri og hendes venner kæmper for at gøre til virkelighed i det der skulle være tolerancens land, men som har vist sig kun at være det for dem der sidder på magten.
4. Universet. Morikas univers er utrolig godt strikket sammen, Alt er gennemført, og folkeslag, geografi, historie og magi går alt sammen op i en højere enhed som gøres levende og virkeligt gennem sproget. Jeg er vild med universet og håber at kunne vende tilbage til det igen i fremtiden - måske i en ny serie? For jeg er slet ikke i tvivl om at Morika-trilogien vil blive en af dem som jeg vil genlæse igen og igen og stadig finde nye nuancer i, ligesom jeg gør det med Ringenes Herre, Harry Potter og Fionavar-Gobelinen. Og jeg er sikker på at universet sagtens kan bære en ny historie.
5. Titlen. Forfatteren kan bare noget med at vælge de rigtige titler. Også titlen på den sidste bog har nemlig mange betydninger. Mest åbenlyst henviser Blodets bånd til Oryns kamp mod sin egen familie og det blod der binder ham til dem, men titlen henviser også til adelens interne blodsbånd og deres forsøg på at holde blodet rent. Derudover henviser titlen til det blodsbånd Zaak og Eshri indgår, og til hilaernes forskellige slægter som spiller en afgørende rolle. Der dukker også et par overraskende blodsbånd op undervejs som giver historien en del uventede drejninger. Og at titlen er så dobbelttydig som den er giver bogen endnu en dimension.
6. Omslaget. Til sidst vil jeg rose omslaget. Ikke kun på denne bog, men også på de to foregående i serien. Jeg er vild med omslagene som jeg virkelig synes er med til at bibringe serien den helt rigtige fantasystemning, og samtidig er med til at introducere de tre personer i trekantsdramaet mellem Eshri, Zaak og Oryn. Omslagene er designet af Breth design og er utroligt flotte og gennemførte. Jeg er derfor også utrolig glad for det flotte bogmærke som fulgte med den sidste bog og som er holdt i samme farvetoner som bind tre.
Til allersidst vil jeg sige en stor tak til forfatteren for en fantastisk læseoplevelse som vil blive siddende i hovedet på mig i lang tid. Jeg har tre ord at sige om serien, og det er: Velgennemført, magisk - og vanedannende. Læs den - du vil ikke blive skuffet.
