Tidens fange er 1. bind af fantasyserien Xanas Bog, skrevet af Søren Juhler.
Bogen er et anmeldereksemplar fra Byens Forlag.
Dante er på lejrskole med sin klasse. På en nattevandring rager han uklar med en af klassens populære drenge, og kommer til at skubbe den nye pige, Lucy, ud over en skrænt. Da han finder hende igen, overtaler hun ham til at overnatte i et gammelt forladt hus. Men huset gemmer på en hemmelighed, og fundet af en blå krystal bliver starten på et eventyr, ingen af dem havde regnet med.
Snart er de rodet ind i et tusind år gammelt mysterium om sort magi, flyveøgler, hævngerrige munke og en pige fanget i tiden, som måske er nøglen til det hele. Men kan Dante og hans venner redde pigen før det er for sent? Og hvad er munkene egentlig ude på?
Den her bog var desværre ikke noget for mig. Selvom idéen bag plottet var god, så haltede udførelsen en del for mig, og jeg havde virkelig svært ved at komme igennem den. Om det er fordi, jeg ikke hører til målgruppen, skal jeg ikke kunne sige, men jeg havde meget svært ved at finde hoved og hale på historien, og følte aldrig, jeg kom ind under huden på personerne.
Sproget er letlæst og flydende, og beskrivelserne billedskabende. Det generede mig dog, at sproget ikke ændrede sig under de forskellige spring i tiden, da det, med voksenbriller på, virkede temmelig utroværdigt, at personerne i middelalderen snakkede nutidsdansk, og selvom jeg forstår, hvorfor forfatteren har valgt at gøre det på den måde, målgruppen taget i betragtning, så gjorde det det svært for mig at orientere mig undervejs. At kapitlerne samtidig er meget korte (mange er kun på halvanden til to sider), og synsvinklen skifter flere gange undervejs, gjorde mig kun endnu mere forvirret.
Handlingen virkede for mig en smule rodet, selvom plottet var godt og originalt. Jeg manglede nogle mellemregninger undervejs, og følte ofte, at det hele gik lidt for hurtigt og let for personerne, samtidig med, at jeg ikke altid kunne følge, hvordan personerne nåede frem til det, de gjorde. Historien er ellers spændende nok, med masser af action, magi, hemmeligheder, hævnplaner, flyveøgler, tidsrejser venskab og mystiske munke, men fordi det hele gik så hurtigt, havde jeg svært ved at følge med.
Samtidig havde jeg det også svært med personerne, der virkede flade og unuancerede. Hovedpersonerne i bogen er Dante, Lucy, Storm, Xana, Valdemar og den onde Molk, som alle får lov til at fortælle en del af historien. Dante var den kloge nørdede dreng, Storm drømmeren, Lucy voldelig og impulsiv, Xana naiv, Valdemar den excentriske gamle mand og Molk ond, men udover det følte jeg ikke, at jeg lærte dem at kende, og jeg havde svært ved at holde dem ude af hinanden. Fordi synsvinklen skiftede så tit, følte jeg aldrig, at jeg kom ind under huden på dem, og for mig havde det fungeret bedre med færre hovedpersoner og synsvinkler per kapitel, da jeg så ville have haft bedre mulighed for at lære dem at kende, og knytte mig til dem. I stedet frustrerede de mig en del, fordi det føltes som om, de traf nogle virkelig dumme valg undervejs, og jeg brød mig decideret ikke om Lucy.
Alt i alt var det her ikke en bog for mig. Jeg var forvirret det meste af tiden, og irriteret resten af den, hvilket gjorde det til en lidt sej omgang at komme igennem bogen. Jeg vil dog gerne medgive, at en del af mine problemer med bogen kan hænge sammen med, at jeg ikke hører til målgruppen, som måske vil finde sproget, de manglende mellemregninger og de mange synsvinkelskift mindre forvirrende end mig, og i stedet blive fanget af spændingen og de store mængder action.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar