Meg er datter af to videnskabsfolk, og den ældste af fire børn. Hendes fat forsker et hemmeligt sted, men har ikke givet lyd fra sig i over et år. I skolen føler Meg sig udenfor, og hun har det svært med sladderen i byen, om at faren har forladt familien.
Meg er tæt på sin yngste lillebror, Charles Wallace, som, i højere grad end resten af familien, er anderledes og brainy, og ofte ved ting, som ingen andre gør. En aften får familien besøg af en mærkelig dame, som kalder sig Mrs Whatsit, og som har slået sig ned i det lokale spøgelseshus sammen med to andre damer, Mrs Who og Mrs Which.
Ikke lang tid efter bliver Meg, Charles Wallace og den lidt ældre dreng Calvin af de tre Mrs sendt ud på en rejse for at redde Meg og Charles' far, og bekæmpe det onde. Det bliver en rejse fyldt med farer gennem tid og rum.
Jeg har set traileren for filmen, og synes den så spændende ud. Jeg ville dog gerne læse bogen før jeg så filmen, og da det er en prisbelønnet bog glædede jeg mig til at læse den.
Jeg må dog indrømme at jeg blev temmelig skuffet. For selvom den er godt skrevet, så var der en del ting der haltede for mig, og som endte med at trække bogen ned.
Sproget er letlæst, flydende, og fyldt med både videnskabelige udtryk og litterære citater og referencer, hvilket fungerer rigtig godt. Beskrivelserne er livagtige, og især personerne fremstod tydeligt. Dialogerne bærer dog spor af, at bogen er skrevet i 1962, for hold op hvor er de høflige hele tiden. Det virker en lille smule utidssvarende, og gjorde handlingen en smule urealistisk.
Plottet er godt udtænkt, men desværre haltede handlingen for mig undervejs. Der var et eller andet med flowet, som bare ikke fungerede for mig, samt et par huller i plottet, som aldrig rigtig blev forklaret. Bogen slutter også meget brat, og jeg sad tilbage med en følelse af "Var det det?". Bortset fra det var historien spændende, og fyldt med action, familie, venskab, videnskab, rejser i tid og rum, fremmede planeter og væsener, religion, ondskab og måske en lille smule magi. For mig tog religionen dog overhånd, og historien endte med at være temmelig prædikende, hvilket er synd, for ellers var det en hyggelig børnebog.
Personerne er realistiske og menneskelige, og jeg kunne rigtig godt lide Meg, som har temperament, et godt hoved, og en dyb kærlighed til sin familie. Hun bliver let såret af omverdenens sladder, og føler sig tit ensom og udenfor. Charles Wallace var dog min yndling. Han er både selvsikker og usikker, genial, og på alle måder en ener. Hans måde at se verden på, og forholdet til søsteren, er rigtig godt beskrevet. Calvin er intelligent, men er god til at skjule det, så han kan passe ind i skolen. På hjemmefronten føler han sig ofte overset og alene, og mødet med Murry-familien er en øjenåbner for ham. De tre Mrs havde jeg mere ambivalente følelser overfor. På den ene side er de herligt excentriske og originale, på den anden side havde jeg det meget svært med afsløringen af hvad og hvem de egentlig er, og jeg forstod ikke rigtig deres motiver. Resten af bipersonerne var, med undtagelse af Megs familie, desværre ret anonyme.
Alt i alt sidder jeg tilbage med ret ambivalente følelser for bogen. På den ene side kunne jeg rigtig godt lide Meg og hendes familie, plottet og stemningen, og på den anden side synes jeg den var noget outdatet i sproget, sluttede for brat, og havde for mange religiøse overtoner. Det er muligt jeg ville have syntes bedre om den hvis jeg havde læst den som barn, for historien er som sagt spændende, og selvom de religiøse overtoner var meget tydelige for mig nu, er det ikke sikkert de ville have været det for mig som barn. Jeg vil stadig gerne se filmen på et tidspunkt, og det kan da være jeg skifter mening om bogen når jeg har set den, men indtil videre har jeg i hvert fald ikke planer om at læse videre i serien.
Se også forfatterens hjemmeside.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar