Mareridt & Myrekryb 3

Mareridt & Myrekryb 3 - Syv uhyggelige historier er en gysernovellesamling skrevet af Nick Clausen.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 

De første to bind gysernoveller skræmte mig fra vid og sans, så da der i september dukkede en overraskelsesgave fra forlaget op med tredje bind, havde jeg en idé om hvad jeg gik ind til. Efter at have stålsat mine nerver kastede jeg mig over bogen, og den skuffede bestemt ikke.
Endnu en gang leverer forfatteren isnende gys, og, som titlen fortæller, mareridt og myrekryb, til læseren, samtidig med at han indgiver nye angstfremkaldende fobier. Jeg havde for eksempel ikke problemer med ekkoer før jeg læste bogen.
Sproget er letlæst og flydende, og selvom bøgerne har et lixtal på 18 gør det dem ikke mindre gysende. For det enkle sprog forvandles af forfatteren til uhyggeligt livagtige billeder i læserens hoved, og selvom målgruppen er børn, tales der på intet tidspunkt ned til læseren. Med en enkelt undtagelse har alle novellerne børn som hovedpersoner, og det gør dem faktisk bare endnu mere uhyggelige for læseren, hvad enten det er børn eller voksne der læser dem.
Novellerne handler om alt fra muterede insekter til uhyggelige dukker, fra livagtige mareridt til handler med djævelen selv, og selvom de, i og med at der er tale om noveller, er korte, så formår forfatteren stadig at skrive en sammenhængende og skræmmende historie på det korte antal sider. Det kan være svært at skrive handlingsreferater af noveller uden at spoile for meget, men jeg har valgt to af historierne ud som jeg vil fortælle lidt mere om, nemlig Ekkohuset og Evig sne.
Ekkohuset er den fjerde novelle i bogen, og handler om Julius, som bor sammen med sin mor og lillesøster i et ganske almindeligt hus. Lige overfor ligger der et gammelt forfaldent hus, og en dag beslutter Julius sig for at udforske det sammen med vennen Omar. Huset er creepy og fuldt af ekkoer. I overstadighed døber Omar huset Ekkohuset, men det skulle han ikke have gjort, for pludselig begynder der at ske mystiske ting i huset. Novellen var virkelig skræmmende, hvilket blandt andet skyldtes den snigende fornemmelse af uhygge og noget helt forkert, som forfatteren lister ind i historien lidt efter lidt, og den udforsker virkeligheden og dens ekkoer på en helt fænomenal måde.
Syvende og sidste novelle i bogen, Evig sne, var uden tvivl min favorit. Novellen har noget næsten poetisk over sig, og den hvide sne, mormorens kolde forladte hus og legen med tiden gør bare det hele endnu mere uhyggeligt. I novellen er Mark sammen med sine forældre og lillesøster på vej til mormorens hus, hvor de skal fejre jul. Det er et voldsomt snevejr, og da de endelig når frem, er mormorens hus helt tomt og koldt. Forældrene beslutter derfor at fortsætte over til mosteren, som bor tæt på, men de kører forkert, og kommer tilbage til mormorens hus. Det går langsomt op for Mark, at der er noget helt galt, og novellens slutning kom i den grad bag på mig.
Er du vild med gys, har du nerver af stål, eller synes du at du sover for meget? Så er den her samling noveller lige noget for dig. Du får med garanti både mareridt og myrekryb når du læser den, og vil komme til at ligge vågen af bare skræk (indimellem mareridtene, selvfølgelig).

Se også forfatterens hjemmeside.