lørdag den 2. december 2017
Book Haul #11
November er slut, og det er tid til at kaste et blik på de nye bøger jeg fik ind ad døren i månedens løb. Og med indtil flere gode tilbud hos Saxo er det lykkedes mig at samle en pæn stak sammen. Endda uden at tælle bogkøbene fra BogForum med, som jeg tidligere har vist frem her.
Jeg kan også røbe, at der er flere bogpakker på vej til mig med novemberkøb, som bare ikke er nået frem endnu, så reelt har jeg købt endnu flere bøger i den sidste måned - for slet ikke at nævne funko pops. Men nu skal det også være slut! I december skal der nemlig ikke købes bøger, for med både jul og fødselsdag på vej er det nok klogt at holde lidt igen, og det er jo ikke ligefrem fordi jeg mangler læsestof.
Og nu til bøgerne.
Som altid starter jeg med at vise modtagne anmeldereksemplarer frem. I november fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar fra en forfatter.
Bogen er:
Sissel Moody: Den Magiske Sten (Forbandelsen over Laitana 1). Forlaget Solvind og forfatteren.
Som nævnt i starten af indlægget skyldes størstedelen af mine bogkøb i november (og i det hele taget) Saxo. Den første bogpakke jeg købte hos dem viser da også, at jeg er en god kunde hos dem, for med mit forrige køb modtog jeg nemlig en rabatkode med på 10%, og det benyttede jeg mig af med det samme, til at købe nogle af de bøger jeg havde kigget efter i et stykke tid. Og ja, der er et tema.
Ialt blev det til 4 bøger.
Bøgerne er:
J.K. Rowling: Fantastic Beasts and Where to Find Them. Illustreret af Olivia Lomenech Gill.
British Museum: Harry Potter - A History of Magic
British Museum: Harry Potter - A Journey Through A History of Magic
Morgan Rhodes: Crystal Storm (Falling Kingdoms 5)
Jeg var også så heldig at vinde en bog på Saxos BogForum-begivenhed på facebook, noget jeg absolut ikke havde regnet med.
Bogen er:
Ruth Ware: Kvinden i kahyt nr. 10
Og så havde Saxo igen tilbud - denne gang på engelske titler. Det lykkedes mig dog at holde lidt igen, og jeg købte kun 3 bøger.
Bøgerne er:
Kim Harrison: The Turn: The Hollows Begins with Death (The Hollows 0.1)
Gail Carriger:
Romancing the Inventor (Supernatural Society 1)
Romancing the Werewolf (Supernatural Society 2)
På Black Friday havde Saxo kanontilbud på flere helt nye titler, hvoraf flere stod på min ønskeseddel. Det kunne jeg selvfølgelig ikke lade være med at benytte mig af, så jeg købte 3 bøger. At det ikke blev flere er faktisk lidt af et mirakel, men det lykkedes mig at holde igen. Og bemærk, at der ikke er en eneste fantasybog imellem.
Bøgerne er:
Jan Guillou: 1968 (Det Store Århundrede 7)
Ken Follett: Den evige ild (Kingsbridge 3)
Tom Buk-Swienty: Det ensomme hjerte
Inspireret af filmen Thor: Ragnarok købte jeg 3 funko pops hos EMP Danmark i november.
De er:
Loki (Marvel 36)
Loki (Thor: Ragnarok 242)
Thor (Thor: Ragnarok 246)
Derudover fik jeg foræret et bogmærke af min søde kollega, som er vild med Harry Potter, og på en tur til Tyskland besøgte en butik fuld af Harry Potter-merchandise. Bogmærket er af metal og superflot. Og da hun ved jeg har en svaghed for Slytherin, er det selvfølgelig et Slytherin Crest Bookmark.
Så nåede vi til vejs ende. Som I kan se har jeg virkelig været en god kunde for Saxo i den sidste måned, for af de 12 bøger der flyttede ind hos mig i november, var de 10 nogle jeg købte hos dem, og derudover modtog jeg 1 i præmie (som Saxo også var inde over), og 1 anmeldereksemplar. Derudover købte jeg 3 funko pops. Og så er der selvfølgelig alle købene fra BogForum, som er med til at gøre novembers Book Haul temmelig stor. Som sagt er der flere bogpakker på vej, så selvom der ikke står bøger på indkøbsedlen i december, ender jeg nok alligevel med en pæn slat bøger jeg kan vise frem i slutningen af måneden.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar