I det første eventyr drager Prinsen ud for at finde lykken. Det er ikke nemt, men heldigvis hjælper hans hjerte ham på vej i form af en løve.
I det andet eventyr fortæller løven Prinsen, at det er tid til at finde en prinsesse, og kærligheden, og de to drager af sted for at finde den eneste ene.
I det tredje eventyr truer onde kræfter den kloge, gamle mand og hans palads. Prinsen og løven må finde ud af hvordan de kan stoppe ondskaben, og redde den kloge, gamle mand og hans lærdom.
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren og Forlaget Det Evige Ønske.
Da forfatteren spurgte om jeg havde lyst til anmelde bogen sagde jeg ja, fordi jeg syntes den lød spændende. Men selvom den havde nogle gode elementer, var den desværre ikke rigtig noget for mig.
Bogen oser ellers af eventyrstemning, og eventyrenes morale skinner klart igennem: Lykke er ikke gods eller guld, kærlighed kommer indefra, og ondskaben trues af lærdom. Alle tre fine moraler, som børn sagtens kan lære noget af. Men jeg synes måske moralerne skinner lige lovlig klart igennem. I hvert fald føltes eventyrene noget prædikende overfor mig, hvilket muligvis hænger sammen med de tydelige kristne overtoner eventyrene har, og de mange kristne symboler. Her tænkes blandt andet på løven, englebesøget og bogens sidste side, og Prinsens land har da også en del ting tilfælles med Edens Have. Selvom jeg godt kunne lide handlingen i de tre eventyr, følte jeg ikke, at historierne blev nok udfoldet. Der var for få beskrivelser, og tiden gik meget hurtigt, så man følte at det hele foregik i løbet af ganske få timer - også selvom handlingen skulle forestille at tage længere tid. Historierne havde ellers mange af de traditionelle eventyrelementer: Prinser, prinsesser, magi, troldmænd, talende dyr og ondskab, for at nævne nogle stykker, men desværre synes jeg ikke de blev udfoldet nok.
Personerne virkede temmelig endimensionelle, og jeg følte aldrig rigtig jeg lærte dem at kende. Prinsen var for mig temmelig naiv og artig, og selvom jeg godt kunne lide idéen med at menneskenes hjerter kunne tage form af talende dyr, så syntes jeg ikke helt at Prinsen levede op til løven.
Sproget var dog det jeg havde størst problemer med. Det er meget enkelt, og, som tidligere skrevet, så manglede jeg nogle beskrivelser undervejs. Sætningerne var noget klodsede, og flød ikke rigtigt, hvilket blandt andet skyldtes en del overflødige fyldord. Og så var der nogle problemer med tegnsætningen, som, da jeg først fik øje på dem, var svære at abstrahere fra, og ødelagde en del af læseoplevelsen for mig. Det var især kommaerne, eller rettere, manglen på kommaer, som generede mig, da der flere steder undervejs manglede opremsningskommaer. Det gør sig blandt andet gældende i titlen. Jeg indrømmer gerne, at jeg nok er mere kritisk omkring korrekt kommatering end de børn, der er bogens målgruppe, men ikke desto mindre var det med til at ødelægge en del af læseoplevelsen for mig. En anden ting der irriterede, eller måske snarere undrede, mig lidt, var eventyrenes inddeling i kapitler. For mig virkede det overflødigt at inddele et eventyr på omkring 30 sider i kapitler, og især når de fleste kapitler alligevel kun var på en side. Jeg syntes det ødelagde flowet i fortællingen, og for mig ville det have givet mere mening i stedet at have lavet et nyt afsnit. Men måske giver det mere mening for børn.
Til gengæld var jeg virkelig glad for bogens illustrationer, som er farverige, varme, og understøtter eventyrene på en rigtig fin måde. Næsten hver anden side er dækket af helsides illustrationer, og jeg kunne rigtig godt lide deres udtryk. Den kloge, gamle mand mindede mig iøvrigt utrolig meget om Gandalf fra Ringenes Herre-filmene, efter han er blevet til Gandalf den Hvide. Om det er meningen ved jeg ikke, men jeg synes det var en sjov detalje.
Alt i alt en flot bog, som desværre ikke levede helt op til de gode idéer bag eventyrene.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar