Heksejægerens fejltagelse

Heksejægerens fejltagelse er 5. bind af Wardstenen, skrevet af Joseph Delaney.

Djævelen er på fri fod, og mørkets magt vokser. Flere og flere hekse og skræmmevæsener vågner, og Heksejægeren har nok at gøre. Samtidig frygter han, at Djævelen stadig er ude efter Thomas, og hans forsøg på at passe på Thomas er ved at drive Thomas til vanvid. Imens raser krigen mod syd, og unge mænd bliver hvervet til hæren.
Også Thomas er tæt på at blive tvangshvervet, men når at flygte med Alice' hjælp. Oplevelsen får dog Heksejægeren til, tidligere end først bestemt, at sende Thomas nordpå til sin gamle lærling Bill Arkwright, for at træne under ham i det næste halve år.
Bill er ekspert i vandhekse, og en dygtig Heksejæger, men kan også blive hidsig og drikke tæt. og Thomas og hans træningsmetoder er hårde.
Da vandheksen Morwena dukker op i området, bestemmer Bill sig for at nedkæmpe hende med Thomas' hjælp. Men Morwena er ikke en almindelig vandheks. Hun er datter af selveste Djævelen, og nu er hun på jagt efter Thomas...

Jeg er altså bare vild med den her serie, og selvom det efterhånden er svært at sige nye ting om serien, vil jeg forsøge alligevel.
Som altid er sproget letlæst og flydende, og beskrivelserne er virkelig creepy. Det der især fascinerer mig, er forfatterens evne til at skabe stemninger, og beskrive uhyggelige steder, så hårene rejser sig på hovedet, og det løber en koldt ned ad ryggen.
Universet udvider sig hele tiden i denne serie, og denne gang med væsener fra vandet, som virkelig er grufulde, men som også er genkendelige fra såvel folketro som forskellige mytologier. Nogle af dem, i hvert fald. Jeg kan enormt godt lide, at heksene er så farlige som de er, og at sort magi har konsekvenser, selvom jeg gerne indrømmer, at Djævleaspektet, selvom det er spændende, også bliver en smule for religiøst og middelalderligt for mig, uden at det dog trækker bogen ned.
Handlingen er virkelig godt skruet sammen, og de mange twists gør det umuligt at gætte hvad der kommer til at ske. jeg havde overhovedet ikke set slutningen komme, og den sidste cliffhanger er direkte ondskabsfuld. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med action, gys, sort magi, hekse, skræmmende væsener, venskab, uventede allierede og Djævelen selv. Det er en historie om at finde sig selv, men også en historie om at gøre det rigtige selv om det er svært, og at bekæmpe sin skæbne.
Personerne er realistiske og menneskelige, og ingen af dem kommer let til noget som helst. De må både kæmpe mod sig selv og ondskaben, for at finde den vej de vil gå, og udtrykket "vejen til Helvede er brolagt med gode hensigter" kommer virkelig til udtryk her i femte bind. Thomas er stadig min yndlingsperson, selvom han til tider er temmelig naiv og impulsiv, men han er også loyal, modig og fast besluttet på at gøre det rigtige. Jeg kunne også godt lide Bill Arkwright, trods alle hans fejl, og hans tragiske historie fik mig virkelig til at have ondt af ham. Alice vakler stadig mellem lys og mørke. På trods af alle advarsler kan hun ikke holde sig fra den sorte magi hun er opvokset med, og selvom hun forsøger at forsvare brugen, så gør det forholdet mellem hende og Thomas temmelig anspændt. Også de øvrige personer er nuancerede og interessante, selvom man ikke ser så meget til hverken dem eller Heksejægeren i denne bog.
Jeg er vild med seriens blanding af fantasy og gys, og creep-faktoren er virkelig i top i denne bog. Er man fan af serien, eller kan man lide mørk fantasy med realistiske personer, så kan jeg kun anbefale serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heksejægerens kamp

Heksejægerens kamp er 4. bind i fantasyserien Wardstenen, skrevet af Joseph Delaney.

Byen Pendle har i mange år været plaget af hekse. Men på det sidste er heksene blevet stærkere, og Heksejægeren har derfor bestemt sig for, at det er på tide at tage kampen op med dem. Inden da sender han dog Alice og Thomas hjem til Thomas' bror, for at fragte de kister Thomas har arvet efter sine forældre hjem til Heksejægerens hus. Men da Thomas og Alice når frem, er gården tom, og kisterne og Thomas' familie er væk.
Alice er sikker på det er hekse der har været på spil, og tilbyder at følge efter dem til Pendle, for at finde ud af hvor de bliver holdt fanget. Imens skal Thomas hente Heksejægeren, og de skal så alle tre mødes i Pendle hos præsten, en god ven og tidligere lærling, af Heksejægeren.
Men da Heksejægeren og Thomas ankommer til Pendle, er Alice endnu ikke dukket op, og det går snart op for Thomas, at der er endnu farligere ting på spil. end han på nogen måde havde forestillet sig. For heksene har planer om at vække selveste Djævelen til live, og lykkes det, vil det være en katastrofe for Herredet.

Heksejægerens kamp er endnu et uhyggeligt spændende bind i serien, og lige så god som sine forgængere.
Bogen er letlæst, med livagtige og temmelig creepy beskrivelser, og et godt flow. Et mindre irritationsmoment rent sprogligt var det dog, at der et par steder byttes rundt på navnene på Thomas' to brødre, hvilket var en anelse forvirrende, når han snakkede med en bror, og pludselig kaldte ham ved den anden brors navn. Om det er gået galt i oversættelsen eller fra forfatterens side skal jeg ikke kunne sige, men forvirrende var det. Endnu en gang emmer bogen af uhygge, og universet udvider sig igen med nye steder og væsener.
Plottet er godt udtænkt, og fyldt med overraskelser undervejs. Og så slutter bogen med noget af en cliffhanger. Historien er spændende, og fyldt med sort magi, hekse, hemmeligheder, kærlighed, forræderi, action og skræmmende væsener.
Personerne er noget af det, der gør denne serie til noget specielt. De er nemlig utroligt menneskelige, med menneskelige fejl og følelser, og så levende, at man hurtigt kommer til at lære dem at kende. Selvom man ikke er i tvivl om hvem fjenden er, så er personerne nuancerede og komplekse, og det er ikke altid til at vide hvem man kan stole på. Thomas er indimellem en smule naiv, men ellers modig, med et godt hjerte og et godt hoved. Han bliver igen stillet over for et valg mellem sin familie og sin pligt, og jeg følte virkelig med ham undervejs i bogen. Samtidig opdager han, at hans familie gemmer på flere hemmeligheder, end han på nogen måde kunne forestille sig. Af bipersonerne er både Alice og Mab interessante og svære at blive kloge på. Man ved som læser aldrig helt hvor man har dem, og det er forfriskende, fordi det gør forholdet mellem de to og Thomas ugennemskueligt. Og så kunne jeg rigtig godt lide Thomas' bror James, som også dukker op i bogens løb.
Alt i alt var det en rigtig god fortsættelse på en rigtig god serie. Jeg slugte den på ingen tid, og glæder mig allerede til at læse næste bind. Kan man lide mørk fantasy med masser af gys, kan serien varmt anbefales.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heksejægerens hemmelighed

Heksejægerens hemmelighed er 3. bind af Joseph Delaneys fantasyserie Wardstenen.

Vinteren nærmer sig, og det er snart tid for Heksejægeren og Thomas at begive sig af sted til Heksejægerens vinterhus i Anglezarke, et sted plaget af mørke væsener og ondskab. Dog uden Alice, som Heksejægeren stadig ikke stoler på, og derfor har tænkt sig at anbringe i pleje et sted på vejen.
En aften dukker der en mand op for at tale med Heksejægeren. Det viser sig at være Heksejægerens gamle lærling, Morgan, som blev afskediget på grund af dårlig opførsel og fascination af sort magi.
Morgan truer Heksejægeren, og kræver at få det som Heksejægeren har taget fra ham. Og så lover han, at de vil ses i Anglezarke.
Heksejægerens hus i Anglezarke er mørkt og dystert, og kælderen er fyldt med fangne skræmmevæsener og hekse. En enkelt heks får dog lov at bevæge sig frit omkring: Meg, Heksejægerens gamle kærlighed, som i stedet bliver dopet med en mikstur, der får hende til at glemme hvad hun er.
Og Meg er ikke den eneste hemmelighed Heksejægeren gemmer på. Thomas må være forsigtig, hvis han ikke vil risikere at blive slået ihjel af sin læremesters fortid.

Jeg er ret vild med den her serie, og slugte tredje bind i løbet af ingen tid. Og jeg må sige, at titlen er velvalgt, for hemmelighederne står på det nærmeste i kø i denne bog.
Sproget er enkelt, letlæst og flydende, og forfatteren er utroligt god til at skabe en virkelig creepy stemning af mørke, ondskab og trøstesløshed. Beskrivelserne er utroligt livagtige, og især Heksejægerens mørke kælder stod lyslevende for mig.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med twists, som gør det svært at gætte hvad der kommer til at ske. Jeg troede i lang tid at jeg havde gættet Heksejægerens hemmelighed (en af dem, i hvert fald), men det viste sig at jeg tog fejl, og slutningen var en helt anden end jeg havde troet. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med sort magi, gys, action, kærlighed, venskab, hævn, magtbegær, hemmeligheder og skræmmende væsener.
Personerne er levende, menneskelige og realistiske. En af de ting jeg rigtig godt kan lide ved serien er, at alle har fejl, og begår fejl, og at alle valg har konsekvenser. Det gør personerne utroligt realistiske, og gør at man som læser kan relatere en hel del til dem. Thomas udvikler sig stadigt, og må vælge, hvad der er vigtigst for ham: Hans ord til Heksejægeren, eller hans fars sjæl. Og det er ikke det eneste valg han står overfor. Heksejægeren kommer også på prøve i bogen, hvor han endnu en gang må vælge mellem sit hjerte og Herredets sikkerhed, og det er bestemt ikke let. Han er en utroligt gådefuld og nuanceret person, men bestemt ikke fejlfri, og fyldt med hemmeligheder, hvoraf flere er direkte livsfarlige for såvel ham som hans omgivelser. Alice er endnu en kompleks person. Der er ingen tvivl om at hun holder af Thomas, men hun er også impulsiv, stædig og manipulerende, og må konstant kæmpe for at holde sig på det godes side. Som læser ved man aldrig helt hvor man har hende, og det er sådan set ret fedt. Af de øvrige bipersoner var jeg ret vild med Thomas' mor og Morgan, som ikke ligefrem er en rar person.
Bogen er ligeså mørk og creepy som sine forgængere i serien, og universet er dystert og fyldt med ondskab og mørke væsener. Kan man lide fantasy med gys og komplekse personer, så er det her en serie man ikke må gå glip af. Jeg glæder mig i hvert fald allerede til at læse videre i serien.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heksejægerens forbandelse

Heksejægerens forbandelse er 2. bind af fantasyserien Wardstenen, skrevet af Josephs Delaney.

Thomas har efterhånden været lærling hos heksejægeren i et halvt år, og har lært en hel del. Da heksejægeren er syg, bliver det Thomas' opgave at redde heksejægerens bror fra et skræmmevæsen. Men selvom det lykkes ham at spærre skræmmevæsenet inde, så dør heksejægerens bror, som er præst, alligevel.
Selvom heksejægeren ikke har talt med sin bror i årevis, beslutter han sig alligevel for at tage med til begravelsen. Han har nemlig et gammelt regnskab at gøre op i Pristown, den by hvor alle præster bliver begravet.
Dybt i byens katakomber er et ældgammelt skræmmevæsen, kaldet Varen, spærret inde, og langsomt har det vokset sig stærkere og stærkere, og er begyndt at øve sin indflydelse på byens præster og øvrige indbyggere. For mange år siden forsøgte heksejægeren at slå Varen ihjel, men det lykkedes ikke, og i stedet var han tæt på at miste livet. Men nu er tiden inde til at gøre et nyt forsøg.
Varen viser sig dog snart ikke at være den eneste fare der venter heksejægeren og Thomas i byen. Inkvisitoren er nemlig kommet på besøg, og han har et horn i siden på alle der har med mørkets kræfter at gøre - også heksejægere.
Farer lurer overalt, og Thomas får brug for alt sit mod og alle sine evner, hvis han skal overleve mødet med Pristown.

Det er efterhånden et par år siden jeg læste første bind i serien, men jeg kan stadig huske den stemning af krybende uhygge og spænding som bogen gav mig.
Nu har jeg så endelig fået læst andet bind i serien, og det skuffede mig bestemt ikke.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige beskrivelser, som nogle steder bliver direkte ækle, og en underliggende stemning af mørke, ondskab og uhygge, som, i betragtning af at bogen er for børn, er ret speciel.
Universet er middelalderligt, og minder om tiden lige omkring hekseforfølgelserne, som da også spiller en stor rolle for såvel Inkvisitionen som heksejægerne. Mørke væsener, dæmoner og hekse har frit spil, og ondskaben er mere udbredt end man skulle tro. Og selvom det ikke er alle hekse der er lige onde, så er ondskaben mere tillokkende end man skulle tro.
Handlingen er godt skruet sammen, og bogen er næsten umulig at slippe. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med gys, action, ondskab, sort magi, forræderi, hemmeligheder, grådighed, religion og mørke væsener. Jeg kan rigtig godt lide, at ondskaben ikke kun er forbeholdt hekse og mørke væsener, men også mennesker, og at det er personernes aktive valg der afgør, om de er gode eller onde. Det gør nemlig historien både mere troværdig, og mere uhyggelig, at mennesker også kan opføre sig som monstre.
Personerne er nuancerede, menneskelige og realistiske, med egne historier og motiver. Hovedpersonen Thomas lærer i denne bog både sig selv og heksejægeren bedre at kende, og samtidig vokser hans egne evner. Hans relation til heksejægeren, og også Alice, er rigtig godt beskrevet. Af bipersonerne er især heksejægeren og Alice godt beskrevet, men jeg holdt også meget af Andrew og Thomas' mor, som bærer på sin egen hemmelighed. Heksejægeren er stadig gådefuld, selvom man som læser lærer en del af hans forhistorie og hans hemmeligheder at kende. Han er en sammensat person, som på ingen måder er fejlfri, men som følger sin overbevisning, og gør, hvad han kan, for at bekæmpe ondskaben og redde sine medmennesker. Alice er en kompleks person, som balancerer på kanten af mørket. Hun har de bedste intentioner, men træffer ikke altid de bedste valg, og hendes evner og familie gør det sværere for hende at holde sig på det godes side. Inkvisitoren er derimod rendyrket ondskab. Han gemmer sin grådighed og ondskab bag sin religion, og bruger vold og skriftord til at forsvare sine handlinger. På mange måder er han mere uhyggelig end Varen, fordi han selv mener, at han udfører Guds vilje, og fordømmer alle der er uenige med ham.
Selvom bogen er rendyrket fantasy, så trækker den også på en hel del gyserelementer, og indholdet er ikke for sarte sjæle. Jeg er vild med universet, handlingen og personerne, og glæder mig allerede til at læse videre i serien. Kunne man lide første bind i serien, og kan man lide letlæst fantasy fyldt med gys, ondskab og levende personer, så er bogen og serien bestemt værd at læse. Jeg kan i hvert fald kun anbefale den.

Se også forfatterens hjemmeside.

Heksejægerens lærling

Heksejægerens lærling er 1. bind i fantasyserien Wardstenen af Joseph Delaney.
Bogen handler om Thomas Ward som er den syvende søn af en syvende søn, og som sådan udset til at blive heksejægerens lærling. Thomas kan se ånder og gengangere, og er som sådan ideel til jobbet. Men arbejdet er farligt, og Thomas må arbejde hårdt for at lære alt hvad det indebærer at være heksejæger. Heksejægeren advarer Thomas mod piger - især dem med spidse sko - som han siger kan føre Thomas i ulykke. Da Thomas møder pigen Alice, som har spidse sko, er han mistænksom, men lover alligevel at gøre hende en tjeneste. Han havde dog ikke forestillet sig at Alice ville narre ham til at frigøre den ondeste heks i Herredet, Moder Malkin, mens Heksejægeren er bortrejst. En heks som har smag for børneblod! Thomas må tage kampen op mod heksen for at redde Herredet og sig selv og sin familie fra hendes ondskab. Og samtidig må han finde ud af hvordan han skal forklare det hele når Heksejægeren vender hjem.

Helt fantastisk bog med masser af magi, gys og humor. Beskrivelserne af Moder Malkin er helt fantastiske og kan bestemt give foder til mareridt. Alligevel er bogen også fyldt med humor, og handlingen er så medrivende og hæsblæsende at jeg læste bogen i ét stræk. Bogen, og serien i det hele taget, kan varmt anbefales.
Se også seriens flotte hjemmeside.