Viser opslag med etiketten august 2021. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten august 2021. Vis alle opslag

fredag den 3. september 2021

Book Haul #8

(Reklame - indeholder anmeldereksemplarer)

August er slut, og det betyder, at det er blevet tid til at vise månedens book haul frem på bloggen. For anden måned i træk lykkedes det mig at holde igen med bogkøbene, hvilket er en rigtig god ting, med Fantasyfestivalen lige om hjørnet. Det er derfor en (for mig) forholdsvis lille stak, jeg viser frem denne gang, men til gengæld er det bøger, jeg virkelig glæder mig til at dykke ned i. 

Som altid starter jeg med anmeldereksemplarerne. I august modtog jeg 2 bøger og 1 graphic novel som overraskelsespakker fra søde forlag. 
De er:

Katja Brandis: Farlig fremtoning (Seawalkers 1). Forlaget Straarup og Co. 

Lone Halkjær: Tankens bånd (Atlan og ulvene 1). Forlaget Straarup og Co. 

Kazu Kibuishi: Ildfuglen (Amulet 7). Forlaget Alvilda. 

Hos Saxo blev det til 2 helt nye udgivelser, hvoraf den ene var en forudbestilling.
De er:

Zac Thompson m.fl.: What's Past is Prologue (Angel + Spike vol. 2)

Elise Kova: A Dance with the Fae Prince (Married to Magic)

Jeg har længe ønsket mig nogle pæne udgaver af de græske klassikere, så da jeg faldt over 2 af dem i en ny oversættelse brugt hos Saxo, slog jeg selvfølgelig til. 
Bøgerne er:

Homer:
Homers Odyssé
Homers Illiade

Jeg købte også en bog direkte fra forfatteren, da Mette Finderup solgte sin nyeste udgivelse til en særlig udgivelsespris.
Bogen er:

Mette Finderup: Den værste fjende (A.S.P.E. 7)

Sidst, men ikke mindst, faldt jeg over disse flotte Lord of the Rings-coasters i SaelerDesigns Etsy-shop, og købte 2 sæt af dem. 

I alt flyttede 6 bøger, 2 graphic novels og 8 coasters ind hos mig i perioden 1. august til 3. september. Af dem var 3 anmeldereksemplarer, 2 på engelsk og 2 klassikere. 
I september står den på storkøb til Fantasyfestivalen, og jeg er allerede ved at lave en liste over hvilke nye udgivelser, jeg bare må have med mig hjem. Der er allerede rigtig mange bøger på listen, så jeg regner ikke med, at jeg skal købe bøger andre steder i denne måned. Men nu får vi se. 

Har I fået nye bøger på hylderne i august? Og regner I også med at købe jer fattige til Fantasyfestivalen?

onsdag den 1. september 2021

Læsestatus for august

(Reklame - indeholder anmeldereksemplar)

August var travl. Fantasyfestivalen nærmer sig med hastige skridt, og det kunne mærkes. Stadigt voksende to do-lister, utrolige mængder mails, omrokeringer og praktiske løsninger fyldte tiden godt ud, og oveni det kom en del ekstra udlånsvagter i starten af måneden, indtil også kollegerne vendte tilbage fra ferie. 
På hjemmefronten fik jeg lavet en del havearbejde, fortsatte møbellakeringen og fik mit andet vaccinestik i hus. 
Desværre gik arbejdstravlheden udover læsningen, som i den grad led i august. For selvom læselysten var der, så manglede overskuddet, og jeg fik kun færdiglæst og anmeldt en enkelt bog i månedens løb. Og det var bestemt ikke planen, for jeg havde håbet på både at gøre et større indhug i stakken med anmeldereksemplarer og komme videre med min A-Z TBR. 
Men sådan gik det altså ikke. Til gengæld fik jeg læst en del tegneserier, hvilket hjælper en lille smule på læsesituationen, og giver dette statusindlæg lidt tiltrængt fylde. 
Og så må det vist være tid til at vise månedens læsning frem.

Som nævnt fik jeg kun færdiglæst en enkelt bog i august, men den bidrog dog til at nedbringe anmelderstakken, da den var et anmeldereksemplar, tilsendt af forlaget.
Bogen er:

Majbrit Ravnholt Cramer: Henretterlunden (Mæsker 1)
Anmeldereksemplar fra Forlaget Facet. 
Serien er påbegyndt. 

Derudover fik jeg læst 15 tegneserier. 
De er:

Mort Walker:
Fin stil, Jens Fup! (Basserne 100% 45)
Nu falder der brænde ned! (Basserne 100% 46)
Få så fart på, Jens! (Basserne 100% 47)
Så er der serveret! (Basserne 100% 48)
Glemte du noget, Jens Fup? (Basserne 100% 49)
Tillykke, general Langsohm! (Basserne 100% 50)
Jeg troede, du havde kompasset, Jens! (Basserne)

Jerry Scott og Jim Borgman:
Verdens længste teenager! (Zits 1)
Zombie-forældre (Zits 2)
Nu laver du det ansigt igen! (Zits 3)
Kør! (Zits 4)
Fanget! (Zits 5)
Hm, måske i den anden taske? (Zits 6)
Vokseværk (Zits 7)
Indeklemt (Zits 8)

I alt fik jeg læst 1 bog og 15 tegneserier. Af dem var 1 et anmeldereksemplar. Jeg fik påbegyndt en enkelt serie, men kom hverken ajour eller fik færdiglæst serier, ligesom det ikke blev til nogle bøger på engelsk i denne måned. 
I september står den på Fantasyfestival, og jeg glæder mig helt vildt. Det betyder dog også, at jeg ingen idé har om, hvor meget - eller lidt - jeg får læst, da jeg ved, at jeg kun får mere travlt fra nu af, og indtil festivalen er afholdt. Jeg håber dog, at jeg i hvert fald kan blive færdig med de bøger, jeg allerede er i gang med, og hvis jeg også får læst et eller flere anmeldereksemplarer derudover i månedens løb, ville det være fantastisk. Men nu får vi se. Foreløbig gælder det Fantasyfestivalen. 

Fik I læst nogle gode bøger i august? Og ses vi til Fantasyfestivalen?