Delte skæbner

Delte skæbner er 2. og sidste bind i science fiction-serien Dødens mærker, skrevet af Veronica Roth.

Bogen er et anmeldereksemplar fra forlaget Alvilda. 

Cyra og Akos er flygtet fra shoteterne, efter Cyra narrede alle til at tro, at hun dræbte sin egen bror Ryzek i arenaen. Ombord på skibet er også Akos' mor, bror og søster, og Thuvhes kansler Isae, som hader Ryzek, efter han myrdede hendes søster. Og der går ikke længe, før Isae tager sin hævn.
Ryzeks død fjerner samtidig ethvert håb om helbredelse for Akos' bror, hvis sind Ryzek har fordrejet, i forsøget på at tilrane sig en orakels evne til at se fremtiden. Og mens Akos' søster Cisi tager med Isae i et forsøg på at få Forsamlingens støtte i Thuvhes krig mod sotheterne, så tager resten af skibets besætning til planeten Ogra, for at søge støtte hos eksil-sotheterne i kampen mod Cyras genopstandne far.
Mens Cyra og Akos' følelser for hinanden vokser, stiller deres skæbner sig i vejen for en fremtid imellem dem, og da gamle hemmeligheder kommer for en dag, må de to hver især bestemme sig for, hvad der er vigtigst: Hævn, kærlighed eller skæbnen.

Jeg var ikke så begejstret for første bind i serien, og det er nok også en del af grunden til, at det har taget mig så lang tid endelig at få læst afslutningen på historien. Jeg havde nu ikke behøvet at tøve med læsningen, for Delte skæbner var bedre end Dødens mærker, og faktisk rigtig god.
Sproget er letlæst og flydende, med velfungerende dialoger, og virkelig gode og livagtige beskrivelser, som vækker universet og personerne til live, og får de mange actionscener til at fremstå knivskarpt for læseren indre blik.
Universet udvider sig en del i dette bind, med besøg på flere planeter, og et bedre indtryk af magtfordelingen og det politiske system, der styrer galaksen. De forskellige planeter er velopbyggede, med egne historier, fauna, flora, sprog og kultur, og egne politiske motiver og intriger. Samtidig lærer man som læser også mere om de mystiske strømevner, oraklerne og den skæbne, der styrer universet.
Handlingen er godt skruet sammen, og fyldt med masser af twists, som gør det svært at gætte, hvad der vil ske. Historien er uhyggeligt spændende, og fyldt med politiske intriger, undertrykkelse, brutalitet, krig, mord, hemmeligheder, profetier, forræderi, dobbeltspil, manipulation, magtbegær, hævn og kærlighed. Det er en historie om skæbne, om at finde sig selv, og om at vælge, hvem man vil være. Og hvad man er parat til at ofre, for den man elsker. Der blev i dette bind skruet op for såvel action som politiske intriger, hvilket jeg syntes var rigtig fedt, og gjorde bogen næsten umuligt at slippe.
Personerne er levende og menneskelige, og synsviklen skifter primært mellem Cyra, Akos og Cisi, hvilket fungerer rigtig godt, da man på den måde ser konflikten mellem Thuvhe og sotheterne fra flere forskellige vinkler, og samtidig lærer man som læser alle tre personer rigtig godt at kende. Jeg havde nogle problemer med Cyra i første bind i serien, men følte virkelig jeg lærte hende at kende i denne bog. Hun er modig, stærk og fast besluttet på at gøre sin pligt over for sit folk. Også selvom det betyder, at hun skal dræbe sin far. Hendes evne giver hende konstante smerter, og kun sammen med Akos finder hun fred for den. Cyra ved, hvem hun er, og selvom gamle hemmeligheder kommer for en dag, holder hun fast i sin identitet. Akos er stadig min yndlingsperson. Han er modig, intelligent og vil så gerne gøre det rigtige. Men han føler sig også tvunget af sin skæbne, og selvom han elsker Cyra, kan han ikke give hende det, hun ønsker. Afsløringen af en gammel hemmelighed sender ham i frit fald, og får ham til at tvivle på, hvem han egentlig er. Og at han samtidig må opgive at redde sin bror, gør kun hans fortvivlelse større. Cisi er nok bogens mest gårdefulde person, med en evne til at manipulere andre mennesker, som samtidig gør hende ude af stand til at såre andre mennesker - både gennem ord og gennem handlinger. Hun elsker sin familie, men er ikke bleg for at manipulere med dem, for at få sin vilje, og det samme gælder for den kvinde hun elsker, Isae. Cisi har de bedste intentioner, men må også passe på ikke at fjerne andre menneskers vilje, eller blive afsløret, da det vil ødelægge alt. Bipersonerne er lige så nuancerede og interessante som hovedpersonerne, men tre af dem gjorde særligt indtryk. Den ene var Isae, som er ødelagt af sorg efter mordet på søsteren, og besat af tanken om hævn. Hun forsøger desperat at finde hjælp i krigen mod sotheterne, men lukker indimellem øjnene for den pris, hun må betale. Kærligheden til Cisi er det eneste, der holder hende oppe, men den er også et tveægget sværd. En anden var Atos, Cisi og Eijehs mor, hvis profetiske forudsigelser satte gang i konflikten mellem de to folk. Jo mere jeg lærte hende at kende, jo mindre kunne jeg lide hende, og den måde, hun manipulerede med sine egne børn på, og bare stod til, mens de blev bortført og mishandlet, bare for at den fremtid, hun ønskede, ville gå i opfyldelse, gav mig lyst til at skubbe hende ud over en klippe. Hvordan en mor kunne opføre sig så iskoldt over for sine børn, og sætte uklare syner over deres liv og lykke, forstod jeg overhovedet ikke. Sidst, men ikke mindst, var der Lazmet, Cyras tyranniske og grufulde far, som generobrer magten, og sætter gang i krigen mod Thuvhe. Hans metoder lader en del tilbage at ønske, og han er iskold, beregnende og manipulerende over for såvel sine børn som fjender, men han kæmper også for anerkendelse og frihed for sit folk og sin planet, og det gjorde ham en smule nemmere at forstå.
Alt i alt var Delte skæbner en rigtig god læseoplevelse, som overraskede mig positivt. Bogen afslutter serien på en rigtig god måde, og såvel univers som personer og handling udviklede sig en hel del i dette bind. Fans af første bind i serien vil ikke blive skuffede, og selv for læsere, der, som jeg, ikke var så begejstrede for første bind i serien, er den værd at læse.

Se også forfatterens hjemmeside.

Dødens mærker

Dødens mærker er 1. bind af Veronica Roths science fiction-serie af samme navn.

Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Alvilda. 

Shothe og Thuvhe deler planet, men kunne ikke være mere forskellige. Hvor Thuvhe har anerkendelse blandt planeterne, bliver Shothe anset som et land fyldt med voldelige barbarer, som kun tænker på at skrabe til sig.
Shothes regerende familie Noavek ønsker anerkendelse over alt andet, og de vil gøre alt for at få den, og beholde magten. Derfor kommer det også som en streg i regningen, at Ryzek Noavek er skæbnebestemt til at blive dræbt af Thuvhes fremtidige kansler. I et forsøg på at undgå sin skæbne får Ryzek bortført Thuvhes orakels to sønner, Eijeh og Akos. Den første er skæbnebestemt til at blive orakel, og den anden til at dø i familien Noaveks tjeneste.
Ryzek sætter Akos til at tjene sin søster Cyra, hvis evne til at volde andre smerte har gjort hende til sin brors bøddel, og samtidig giver hende konstante smerter. Men da hun møder Akos, forsvinder smerterne for første gang siden hendes evne manifesterede sig da hun var barn. For Akos´ evne neutraliserer strømmen, og Cyra kan ikke lade være med at knytte sig til ham. Også selvom hun ved, at Akos kun tænker på at redde sin bror og undslippe Shote.
Men kan man undslippe sin skæbne?

Tilbage i januar sendte forlaget bogen til mig som en overraskelsespakke, og jeg startede faktisk med at læse den i februar, hvor læsetemaet var Science fiction og dystopi. Der gik dog ikke lang tid før jeg lagde bogen fra mig igen, da jeg havde svært ved at komme i gang med den, og tænkte det sikkert var fordi jeg havde brug for en pause fra science fiction-bøger. Siden har den så ligget og ventet på mig, indtil jeg endelig fik taget mig sammen til at begynde på den igen. Og konstaterede, at det ikke kun var fordi jeg var træt af science fiction, at jeg havde svært ved at komme i gang med den.
Sproget er ellers godt. Det er letlæst og flydende, og beskrivelserne er utroligt livagtige.
Jeg kunne rigtig godt lide bogens univers, og var meget fascineret af beskrivelserne af de shotetiske og thuvesiske kulturer, planeterne og strømmen, og universet er da også gennemført og sammenhængende.
Desværre overskyggede beskrivelserne af universet til dels bogens handling, og der gik det meste af bogen, før jeg synes der skete noget. Det hænger sikkert også sammen med, at bogens fortæller skiftede fra Akos til Cyra, som jeg bare ikke synes var ret interessant. Desuden gættede jeg stort set samtlige twists, hvilket gjorde historien noget forudsigelig. Historien er ellers fyldt med action, intriger, vold, mord, tortur, kærlighed, kultursammenstød, forræderi, spådomme og magi/strømevner, men desværre blev den for mig først spændende til allersidst, og da var løbet lidt kørt.
Personerne er nuancerede og menneskelige, men det var kun Akos jeg for alvor levede mig ind under huden på, og det gjorde det stykke af bogen som fortaltes fra Cyras synsvinkel temmelig langt at komme igennem. Akos er målrettet, stærk, modig og kærlig, men også dumdistig, intelligent og hadefuld, og det gjorde ham til en interessant person, som jeg rigtig gerne ville have lært endnu bedre at kende. Jeg savnede at lære mere om hans optræning efter bortførelsen, og i det hele taget lære hans tanker og følelser bedre at kende. Cyra, bogens anden hovedperson, var jeg ret ligeglad med. Det var ikke fordi hun irriterede mig, eller jeg hadede hende, hun sagde mig bare ikke noget. Og det på trods af, at hun er en dygtig kriger og intelligent. Desværre var hun også temmelig passiv, naiv og bange for sin bror, og der gik lang tid før hun udviklede sig i en mere positiv retning. Bipersonerne var levende, med egne motiver og historier, men jeg kom aldrig til at knytte mig til nogen af dem, hvilket måske også hænger sammen med, at en del af dem er temmelig brutale og kolde.
Jeg er ikke i tvivl om, at andre vil elske den her bog. Universet er rigtig spændende, men for mig levede hverken handlingen eller personerne op til det potentiale der lå i historien. Jeg er dog alligevel nysgerrig nok til at ville læse andet og sidste bind i serien når det en gang udkommer, for jeg kunne rigtig godt lide Akos, og jeg var vild med universet.

Se også forfatterens hjemmeside.

Fornyeren

Fornyeren er 3. og sidste bind af Veronica Roths science fiction-trilogi Divergent.

Jeannine Matthews er død, og Fours mor, Evelyn, har overtaget magten i byen. Hun har opløst faktionerne, og gjort alle faktionsløse, men nægter at rette sig efter den videobesked som Tris og hendes venner fik afspillet. I videobeskeden fortæller Edith Prior om byens og faktionernes oprindelige formål, og om hvordan det hele tiden var meningen at folk skulle forlade byen når antallet af divergenter nåede en vis procentdel af befolkningen. Formålet var at hjælpe de folk som lever udenfor byen.
Evelyn er også imod forholdet mellem Tris og Four, men det tager de sig ikke af. De bliver i stedet mere og mere forelskede i hinanden, selvom de må holde forholdet skjult for Evelyn.
Det lykkes Tris at få kontakt til modstandsbevægelsen i byen, kaldet Allegiant, som ønsker at bevare byens oprindelig formål: At hjælpe de folk der lever udenfor murene ved at forlade byen.
Sammen med sine venner og Four forlader Tris byen, men det er slet ikke ufarligt, og verden udenfor er meget større end hun troede.
Og samtidig venter det endelig opgør med Evelyn og faktionerne.

Fantastisk afslutning på trilogien med masser af spænding, action og kærlighed, og en meget overraskende slutning. Læs den, læs den.

Oprøreren

Oprøreren er 2. bind af Divergent-trilogien af Veronica Roth.

Efter opgøret med skytsenglene i 1. bind og forældrenes død forlader Tris skytsenglene sammen med Tobias, Marcus, Caleb og Peter. I første omgang slutter de sig til pacifisternes faktion, men da Tris kommer op at slås med Peter må de drage videre. De ender hos de faktionsløse, og pludselig finder Tris ud af hvordan folk på bunden af samfundet lever.
Men blandt faktionerne ulmer oprøret stadig og volden blandt de forskellige faktioner stiger. Og så får Tris nys om noget der kan ændre alt. Men for at det skal lykkes må hun finde ud af mere om hvad det betyder at være afviger og være parat til at ofre alt. Selv dem hun elsker. For hvem kan hun egentlig stole på?

Spændende og hæsblæsende fortsættelse. Bind 2 er mindst ligeså god som 1. bind, og intrigerne vælter frem og vender op og ned på alt så bogen er overraskende hele vejen igennem. Jeg kan slet ikke vente på at 3. og sidste bind udkommer. Bogen kan varmt anbefales.

Læs mere om serien på forfatterens blog.

Afvigeren

Afvigeren er 1. del af Divergent-trilogien af Veronica Roth.

I fremtiden er samfundet opdelt i 5 faktioner: Puritanerne, Sanddru, Pacifisterne, Intelligentsia og Skytsenglene. Som 16-årig skal alle træffe et valg om hvilken faktion man vil tilhøre. Og vælger man en anden faktion end den man er opvokset i ser man aldrig sin familie igen.
16-årige Beatrice, som er opvokset som puritaner, får, under egnethedsprøverne, at vide at hun er Divergent - afviger. Det vil sige, at hun ikke passer ind i nogen af faktionerne, og derfor selv må træffe sit valg. Men at være afviger er farligt, for at træffe valg som ikke passer ind i faktionerne kan få én slået ihjel.
Beatrice vælger at slutte sig til skytsenglenes faktion, og må nu igennem det benhårde og livsfarlige introduktionsprogram. Hun vælger et nyt navn, Tris. Hos skytsenglene møder hun Tobias som, ligesom hende, har tilsluttet sig skytsenglene selvom han er vokset op blandt puritanerne.
Snart går det dog op for Tris at der er noget helt galt, og at oprøret ulmer blandt faktionerne. Da Tobias ændrer sig, og puritanere bliver dræbt, må Tris finde ud af hvem hun egentlig er - og hvad hendes familie betyder for hende.

Spændende og tankevækkende science fiction om at være anderledes og prøve at passe ind. Og om at finde ud af hvem man egentlig er. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind. Divergent-trilogien er iøvrigt ved at blive filmatiseret.

Læs mere om serien på forfatterens blog.