Pure Dead Frozen

Pure Dead Frozen er 6. og sidste bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori. 

Familien Strega-Borgia afventer i spænding ankomsten af deres nyeste familiemedlem. Ikke alle er dog lige begejstrede for udsigten til en ny baby i huset, og især Damp er skeptisk. 
Samtidig trækker mørke skyer sig sammen over familien. S'tan er desperat efter at få fat i chronostenen, og få tøet Hades op igen. Don Lucifer er besat af at få hævn over sin bror, og dæmonen Isagoth har sine egne planer for familien. 
Det hele kulminerer, da baby Strega-Borgia bliver født, og det er op til Titus, Pandora, Damp og familiens tjenende ånder og væsner at redde ikke bare deres familie, men også resten af kosmos. 
Men kan en enkelt familie virkelig tage kampen op mod den onde selv - og vinde? 

Det er altid vemodigt at læse sidste bind i en elsket serie, og Pure Dead Frozen var ingen undtagelse. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne billedskabende og livagtige, og forfatteren formår i den grad at fremmane stemninger, så man som læser lever sig helt ind i personerne og deres strabadser. De skæve illustrationer, der indleder hvert kapitel, er med til at gøre handling og univers levende, og den varme humor og forfatterens mange ordspil gør, at bogen, trods temmelig mørke temaer, aldrig bliver for dyster. 
Universet udvider sig med nye former for magi, væsener og steder, når fortid og nutid blandes sammen, og dæmonisk ondskab vokser sig stærkere. 
Handlingen er godt skruet sammen, og forfatteren formår at få bundet alle tråde fra de foregående bind sammen, til et brag af en slutning. Der er spænding, action og magi for alle pengene, og historien er fyldt med talende dyr, mytiske væsener, jalousi, forræderi, ondskab, dæmoner, eventyr, søskendejalousi, mordforsøg, død, sorg, familie, mad, mafiosoer, skiftinger, forfædre, bryllupsplaner, og rejser i tid og sted, godt krydret med kærlighed, kidnapning og katastrofer. 
Personerne er levende, nuancerede og menneskelige, og igen er det de tre søskende Titus, Pandora og Damp, der er i front. Titus er teenager med stort T, og mest optaget af mad, men også modig når det virkelig gælder. Pandora er mere stille og følsom, men ikke bleg for at tage kampen op. Og Damp er optaget af at bruge sine magiske kræfter, selvom resultatet ikke altid er, som hun havde håbet. Mens Mrs. McLachlan, Latch og Minty gør deres bedste for at holde sammen på familien, trods de farer, der truer både inde- og udefra, har Ffup travlt med både bryllupsplaner og sin nye graviditet, og talende dyr og mytiske væsener bidrager til det generelle kaos på slottet. Og så er der skurkene. S'tan har mistet en del af sine kræfter, og er besat af sit reality-madprogram, mens Hades fryser til. Han er besat af at finde chronostenen og genvinde sine kræfter, før både himmel og helvede opdager, at han er sat ud af spillet. Don Lucifer er besat af at ødelægge sin bror, og har planer om at dræbe hele familien. Og Isagoth forsøger desperat at finde chronostenen, før S'tan mister tålmodigheden med ham. 
Pure Dead Frozen var en virkelig god afslutning på en serie, som jeg i den grad har nydt. Det er længe siden, jeg har binget en hel serie, og jeg havde næsten glemt, hvor meget jeg nyder oplevelsen. Selvom jeg kommer til at savne familien Strega-Borgia, så sluttede serien et godt sted, og fans af serien vil bestemt ikke blive skuffede over sidste bind. Er man til britisk humor, elskelige personer, gakkede plottwists, og vild med Familien Addams og Mary Poppins, så kan serien her kun anbefales. 

Deep Water

Deep Water er 5. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori. 

Der er gået et stykke tid siden Mrs. McLachlan forsvandt, og familien Strega-Borgia savner hende umådeligt. Ingen savner hende dog mere end børnene Titus, Pandora og Damp, og de nærer alle et desperat håb om, at deres barnepige vender tilbage. 
Midt i sorgen bliver familien ramt af endnu et slag. Marie Bain, familiens uduelige og hævngerrige kokkepige, melder Luciano til politiet for adskillige mord, og han bliver prompte arresteret. 
Mens børnenes mor falder fra hinanden i forsøget på at få Luciano løsladt og pleje sin graviditet, får Damp en ny flyvende ven, og slottet to nye beboere: Titus' bandmedlem Rand, som også er søn af Lucianos advokat, og Minty, den nye, midlertidige, barnepige. 
Det er dog kun begyndelsen på de prøvelser, familien står over for. Kan Titus, Pandora og Damp redde deres familie og barnepige før det er for sent? Og hvem står bag de mange ulykker?

Jeg er stadig helt pjattet med den her serie, og med Deep Water bliver der skruet op for såvel katastrofer som følelser. 
Sproget er, som i de forrige bind, letlæst og flydende, med billedskabende beskrivelser, velfungerede dialoger og masser af humor. Forfatteren forstår at lege med sproget, og jeg elsker de mange ordspil, der er blevet flettet ind. Selvom stemningen er mørkere i dette bind, så gør den varme humor, at man som læser ikke kan lade være med at grine sig igennem selv de mest dystre scener, og de skæve illustrationer er med til at gøre såvel omgivelser som personer levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists og gakkede plotdrejninger, der gør det umuligt at forudse, hvad der vil ske. Historien er spændende, og fyldt med magi, mytiske væsener, forræderi, hævn, grådighed, mysterier, talende dyr, sleske advokater, sorg, savn, kærlighed, dæmoner, mafiosoer, ondskab og familie. 
Personerne er levende og nuancerede, og umulige ikke at elske. Titus er i den grad blevet teenager, og har dannet et band. Han forsøger at være stærk for både sine søskende og sin mor, men veksler mellem modenhed og usikkerhed. Pandora nærmer sig også teenageårene, og er blevet mere alvorlig siden Mrs. McLachlan forsvandt. Hun har kastet sig over fotografering og computere, og er desperat efter at få sin barnepige tilbage. Af bipersonerne får især Damp mere scenetid i dette bind. Damp savner Mrs. McLachlan forfærdeligt, og forsøger at bruge sine voksende magiske kræfter til at bringe hende tilbage. Et møde med en flagermus sætter jagten på nye evner i gang. Også den forsmåede og hævngerrige kokkepige Marie Bain får mere scenetid i dette bind, da hun beskylder Luciano for mord. Og hendes motiv: Harme over, at familien ikke bryder sig om hendes mad, som hun selv mener er uovertruffen. Derudover vender både S'tan og Don Lucifer tilbage, med masser af onde planer, ligesom den nye barnepige Minty, Titus' bandmedlem Rand, og hans sleske advokatfar gør deres entre. Familiens uhyrer og talende dyr dukker selvfølgelig også op, mens butleren Latch forsøger at holde sammen på familien, og Baci og Luciano går i spåner. Og Mrs. McLachlan? Det må man læse bogen for at finde ud af. 
Deep Water var et både varmt og dystert gensyn med et univers og et persongalleri som jeg holder rigtig meget af. Er man, som jeg, fan af serien, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg glæder mig allerede til at kaste mig over næste (og sidste) bind i serien. 

Deep Trouble

Deep Trouble er 4. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori. 

Efter en kaotisk ferie, glæder familien Strega-Borgia sig til at komme hjem. Desværre går hjemkomsten ikke efter planen, da butleren Latch ikke møder dem i lufthavnen som aftalt. Svaret på hvorfor får de, da de endelig ankommer til slottet. Butleren er kollapset på trappen, og da han vågner, har han mistet hukommelsen. 
Mens Latch opholder sig på hospitalet, ansætter Luciano en midlertidig butler, Alexander, til trods for, at han ikke har nogen erfaring med jobbet. Mens Pandora oplever sit første crush, familiens væsener planlægger en omlægning af voldgraven, og Titus har kastet sig over et mysterium på internettet, er det op til Mrs. McLachlan at løse mysteriet om, hvad der skete med Latch, før det er for sent. 
Og imens samler onde kræfter sig om slottet. 

Deep Trouble er det nok mørkeste bind i serien indtil videre, til trods for humoren, der heldigvis stadig er tilstede. 
Sproget er letlæst og flydende, beskrivelserne livagtige og billedskabende, og dialogerne rappe og velfungerende. Ordspil og forfatterens varme humor er stadig rigt tilstede, men der er en alvorligere undertone, der gør det hele lidt mere dystert. Illustrationerne der starter hvert kapitel er blevet større, og står nu lodrette ved siden af teksten i stedet for ovenfor, men er stadig med til at gøre historie og omgivelser levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der overrasker gang på gang, og bogen er ikke til at slippe. Historien er spændende, og fyldt med magi, action, mytiske væsener, talende dyr, bryllupsplanlægning, graviditetshumør, dæmoner, ondskab, mordforsøg, uetiske forsøg, dyremishandling, familie, forelskelse, dobbeltspil og hekse. Og så slutter den med en cliffhanger, der gør det umuligt ikke straks at kaste sig over næste bind. 
Personerne er levende, menneskelige og nuancerede, og jeg holder meget af søskendedynamikken mellem Titus og Pandora. Titus er blevet teenager med stort T, til frustration for især sin far, mens Pandora oplever sit første crush - til lige så stor frustration for sin far og Titus. Men til trods for deres skænderier, står de sammen, når det virkelig gælder. Af bipersonerne er Mrs. McLachlan stadig min klare favorit. Hun er modig, snusfornuftig og hemmelighedsfuld, har et stort hjerte, og vil gøre alt, for at beskytte "sine" børn. Men også krokodillen Tock, edderkoppen Tarantella og baby-Damp er svære at stå for. Og så er der butlerafløseren Alexander, som måske/måske ikke har rent mel i posen og dæmonen Isagoth, som er desperat efter at finde Chronostenen, før han ender som sin forgænger. 
Alt i alt var Deep Trouble en rigtig god læseoplevelse, og jeg nød gensynet med familien Strega-Borgia og deres barnepige, på trods af, eller måske på grund af, den lidt mørkere tone, bogen her havde. Var man vild med de forrige bind, vil man bestemt ikke blive skuffet, og jeg kan kun anbefale serien til alle med smag for britisk humor, absurde situationer og elskelige personer. 

Pure Dead Brilliant

Pure Dead Brilliant er 3. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori.

Der er kun en uge til Titus fylder 13 år, og arver sin farfars formue, og alt er ikke godt på StregaSchloss. Pandora og Titus skændes, Damp lufter sine nye magiske evner, og Baci har inviteret hele sin årgang på hekseskolen til at bo på slottet i en uge, til stor frustration for hendes mand. 
Med et slot fuldt af hekseelever, en uduelig kokkepige, en babydrage og en baby med vågnende magiske kræfter, har familiens barnepige, Mrs. McLachlan, nok at gøre med at holde sammen på det hele. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at en af de besøgende hekse ikke har rent mel i posen. 

Jeg er simpelthen vild med den her serie, og i Pure Dead Brilliant bliver der i den grad skruet op for katastroferne.
Sproget er letlæst og flydende, dialogerne sjove og velfungerende, og forfatteren formår i den grad at lege med sproget, og gøre såvel personer som omgivelser levende. Blandet med ordspil og britisk humor, og med sjove små illustrationer som indledning til hvert kapitel, gør det læsningen til en fornøjelse. 
Universet udvider sig endnu en gang i dette bind, hvor både dæmoner og et mystisk bibliotek holder deres indtog. 
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der ikke sådan lige er til at holde styr på, men som fungerer virkelig godt. Historien er spændende, og fyldt med magi, dæmoner, forræderi, jalousi, grådighed, tidsrejser, en ildevarslende computervirus, familie, mytiske væsener, talende dyr, ondskab, mafiosoer, et magisk bibliotek, og masser af hekse. 
Personerne er levende og elskelige, og især søskendeforholdet mellem Titus og Pandora er virkelig godt beskrevet. Titus kan ikke lade være med at blære sig lidt over sin kommende arv, men er samtidig såret over, at Pandora opfører sig fjernt over for ham. Da hans computer også begynder at opføre sig underligt, begynder han at få onde anelser. Og det gør det ikke bedre, at hans hjem er fyldt med fremmede hekse. Pandora kan ikke lade være med at jaloux over, at Titus snart får hele farfarens formue, og føler sig ensom. Da hun "låner" sin barnepiges vækkeur, giver hendes nysgerrighed og impulsivitet hende en del problemer på halsen. Pandora og Titus indser, at de er nødt til at arbejde sammen, for at redde familien. Af bipersonerne holdt jeg især af Mrs. McLachlan, den hårdtprøvede barnepige, som forsøger at undslippe sin magiske fortid, men konstant bliver konfronteret med den. Men også den talende edderkop Tarantella, dragen Ffup og baby-Damp er svære at stå for. Og så er der dæmonen Astoroth, som er tættere forbundet med Borgia-familien, end nogen har idé om.
I Pure Dead Brilliant skruer forfatteren op for både galskab og humor, og resultatet skuffer bestemt ikke. Kunne man lide de første bind i serien, bliver man bestemt ikke skuffet over fortsættelsen her, og er man fan af Mary Poppins, Familien Addams, og britiske fantasyforfattere som Eva Ibbotson og Diana Wynne Jones, må man ikke gå glip af serien her. Jeg glæder mig allerede til næste bind. 

Pure Dead Wicked

Pure Dead Wicked er 2. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori. 

Da taget på StregaSchloss begynder at falde ned, har familien Strega-Borgia ikke andet valg, end at flytte på hotel, indtil det er blevet repareret. 
Men at flytte ind på et hotel med børn, barnepige, butler og mytiske væsner er ikke nogen let opgave, og med Titus' eksperimenter, en hotelejer med et godt øje til Luciano og en forkærlighed for at gå klædt i døde dyr, dårlig mad og vin, og en stadig voksende regning, kan familien ikke vente, til de kan flytte hjem igen. 
Hvis, altså, slottet stadig står, for bag familiens ryg smedes der onde rænker...

Familien Strega-Borgia vender tilbage med masser af katastrofer til følge i denne fortsættelse på serien. 
Sproget er letlæst, flydende og fyldt med ordspil og britisk humor. Beskrivelserne er livagtige og billedskabende, og sammen med de små illustrationer, der indleder hvert kapitel, er de med til at gøre såvel personer som omgivelser levende.  
Universet udvider sig i dette bind, hvor videnskaben får en større rolle, og blandingen af talende dyr, mytiske væsner, magi og computerteknologi fungerer virkelig godt. 
Handlingen er godt skruet sammen, med masser af twists undervejs, og et plot, der er til den gakkede side. Historien er spændende, og fyldt med magi, tagrenovation, familie, mytiske væsner, skumle intriger, jalousi, grådighed, mordforsøg, utroskab og kloner. 
Personerne er levende og menneskelige, og jeg holder stadig meget af Titus og Pandora, hvis søskendeforhold er rigtig godt beskrevet. De to er meget forskellige, men står alligevel sammen i tykt og tyndt. Titus er vild med computere, teknologi og videnskabelige forsøg, mens Pandora elsker dyr af alle slags. Af bipersonerne holder jeg især af barnepigen Mrs. McLachlan, som er handlekraftig, fornuftig, varm og knusende rolig i kriser, men også krokodillen Tock der har et godt øje til Mrs. Pylum-Haights håndtaske, dragen Ffupp, butleren Latch og den talende edderkop Tarantella hører til blandt mine favoritter. Og hvad angår skurkene, så er der denne gang et større persongalleri med en forbryderisk håndværker, en indladende og ubehagelig hotelejer, og en byggematador og hans kæreste, som hverken er tynget af intelligens eller skrupler. 
Pure Dead Wicked fortsætter stilen fra første bind, og kunne man lide blandingen af humor og gakkede katastrofer i Pure Dead Magic, vil man også elske fortsættelsen. Er man fan af Mary Poppins, Familien Addams og britisk humor á la Eva Ibbotson og Diana Wynne Jones, kan serien her kun anbefales. Jeg glæder mig allerede til at læse videre. 

Pure Dead Magic

Pure Dead Magic er 1. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori. 

Titus og Pandoras far har forladt familien, efter et skænderi. Deres mor forsøger desperat at holde sammen på sig selv og børnene, samtidig med at hun forsøger at forbedre sin magi. Men hun kan ikke klare det alene, og søger derfor en barnepige. Men at finde en barnepige, der både kan tage sig af Titus, Pandora og baby Damp, lave pomfritter og holde hovedet koldt, konfronteret med de mytiske væsener i kælderen og bedstemor i fryseren, er ikke let.
Heldigvis dukker Mrs. McLachlan op, og hun får snart styr på både børn og hus. Men da en serie af magiske uheld sender Damp ud på internettet, er gode råd dyre. Og det bliver ikke bedre, da mafiaen dukker op...

Det er efterhånden en del år siden, jeg første gang læste den danske oversættelse af bogen her, og jeg havde da også glemt det meste af plottet. Til gengæld var stemningen og humoren præcis som jeg huskede den, og jeg nød gensynet med familien og deres fantastiske slot. 
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, og velfungerende dialoger. Forfatteren leger med ordene, hvilket kommer til udtryk både i vendinger og navne, og hele bogen er gennemsyret af britisk humor. 
Universet ligner på mange områder vores, men er også befolket af magiske væsener, talende dyr, og hekse, tilføjet en god portion magi og computerteknologi. Hvert kapitel indledes med en lille illustration, hvilket er med til at gøre såvel univers som handling levende. 
Handlingen er godt skruet sammen, men man skal ikke tænke alt for meget over logikken i plottet, da den som i mange britiske børnebøger til tider stikker af fra læseren. Historien er spændende, og fyldt med humor, magi, magiske væsener, hekse, computerspil, mafiosoer, talende dyr, søskendekærlighed, kidnapning, grådighed og en barnepige helt for sig. 
Personerne er levende og menneskelige, med både fejl og gode sider, og jeg elsker den måde Titus og Pandoras søskendeforhold kommer til udtryk. Præget af indre rivalisering og skænderi, står de alligevel sammen når ydre fjender nærmer sig - hvad enten det er en ny barnepige, forsvundne lillesøstre, magiske uheld eller lejemordere. Titus er ældst og den eneste dreng i huset. Han er intelligent og vild med computerspil, men ikke helt så vidende, som han fremstiller sig selv. Han savner sin far, men er også vred over den måde, han forsvandt på, og selvom han elsker sine lillesøstre, synes han også, de kan være virkelig irriterende. Pandora er glad for dyr af alle slags, men har en tendens til at være lidt for impulsiv, hvilket giver hende en del problemer. Og det bliver ikke bedre, når hun blander magi ind i det. Og så er der barnepigen, Mrs. McLachlan, som er handlekraftig, viljefast, varm og hjælpsom, og som er fast besluttet på at lægge sin magiske fortid bag sig, hvilket dog ikke er helt let i en kaotisk husstand som familien Strega-Borgias. Af andre bipersoner kan nævnes butleren Latch, som er glad for sit job og familien, men mindre glad for sin uniformskilt; Signora Strega-Borgia, der forsøger at balancere mellem at være der for sine børn og udvikle sin magi; og Don Luciano, der har morderiske planer, og er gennemført ond. 
Pure Dead Magic er en sjov og spændende børnebog, der bestemt ikke tager sig selv for alvorligt, og giver mindelser om både Mary Poppins og Familien Addams. Er man til britisk humor, elskelige personer og et plot, der ikke tager sig selv for alvorligt, er bogen absolut værd at læse. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind.