Titus og Pandoras far har forladt familien, efter et skænderi. Deres mor forsøger desperat at holde sammen på sig selv og børnene, samtidig med at hun forsøger at forbedre sin magi. Men hun kan ikke klare det alene, og søger derfor en barnepige. Men at finde en barnepige, der både kan tage sig af Titus, Pandora og baby Damp, lave pomfritter og holde hovedet koldt, konfronteret med de mytiske væsener i kælderen og bedstemor i fryseren, er ikke let.
Heldigvis dukker Mrs. McLachlan op, og hun får snart styr på både børn og hus. Men da en serie af magiske uheld sender Damp ud på internettet, er gode råd dyre. Og det bliver ikke bedre, da mafiaen dukker op...
Det er efterhånden en del år siden, jeg første gang læste den danske oversættelse af bogen her, og jeg havde da også glemt det meste af plottet. Til gengæld var stemningen og humoren præcis som jeg huskede den, og jeg nød gensynet med familien og deres fantastiske slot.
Sproget er letlæst og flydende, med livagtige og billedskabende beskrivelser, og velfungerende dialoger. Forfatteren leger med ordene, hvilket kommer til udtryk både i vendinger og navne, og hele bogen er gennemsyret af britisk humor.
Universet ligner på mange områder vores, men er også befolket af magiske væsener, talende dyr, og hekse, tilføjet en god portion magi og computerteknologi. Hvert kapitel indledes med en lille illustration, hvilket er med til at gøre såvel univers som handling levende.
Handlingen er godt skruet sammen, men man skal ikke tænke alt for meget over logikken i plottet, da den som i mange britiske børnebøger til tider stikker af fra læseren. Historien er spændende, og fyldt med humor, magi, magiske væsener, hekse, computerspil, mafiosoer, talende dyr, søskendekærlighed, kidnapning, grådighed og en barnepige helt for sig.
Personerne er levende og menneskelige, med både fejl og gode sider, og jeg elsker den måde Titus og Pandoras søskendeforhold kommer til udtryk. Præget af indre rivalisering og skænderi, står de alligevel sammen når ydre fjender nærmer sig - hvad enten det er en ny barnepige, forsvundne lillesøstre, magiske uheld eller lejemordere. Titus er ældst og den eneste dreng i huset. Han er intelligent og vild med computerspil, men ikke helt så vidende, som han fremstiller sig selv. Han savner sin far, men er også vred over den måde, han forsvandt på, og selvom han elsker sine lillesøstre, synes han også, de kan være virkelig irriterende. Pandora er glad for dyr af alle slags, men har en tendens til at være lidt for impulsiv, hvilket giver hende en del problemer. Og det bliver ikke bedre, når hun blander magi ind i det. Og så er der barnepigen, Mrs. McLachlan, som er handlekraftig, viljefast, varm og hjælpsom, og som er fast besluttet på at lægge sin magiske fortid bag sig, hvilket dog ikke er helt let i en kaotisk husstand som familien Strega-Borgias. Af andre bipersoner kan nævnes butleren Latch, som er glad for sit job og familien, men mindre glad for sin uniformskilt; Signora Strega-Borgia, der forsøger at balancere mellem at være der for sine børn og udvikle sin magi; og Don Luciano, der har morderiske planer, og er gennemført ond.
Pure Dead Magic er en sjov og spændende børnebog, der bestemt ikke tager sig selv for alvorligt, og giver mindelser om både Mary Poppins og Familien Addams. Er man til britisk humor, elskelige personer og et plot, der ikke tager sig selv for alvorligt, er bogen absolut værd at læse. Jeg glæder mig allerede til at læse næste bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar