Pure Dead Brilliant er 3. bind af fantasyserien Pure Dead, skrevet af Debi Gliori.
Der er kun en uge til Titus fylder 13 år, og arver sin farfars formue, og alt er ikke godt på StregaSchloss. Pandora og Titus skændes, Damp lufter sine nye magiske evner, og Baci har inviteret hele sin årgang på hekseskolen til at bo på slottet i en uge, til stor frustration for hendes mand.
Med et slot fuldt af hekseelever, en uduelig kokkepige, en babydrage og en baby med vågnende magiske kræfter, har familiens barnepige, Mrs. McLachlan, nok at gøre med at holde sammen på det hele. Og det bliver bestemt ikke bedre af, at en af de besøgende hekse ikke har rent mel i posen.
Jeg er simpelthen vild med den her serie, og i Pure Dead Brilliant bliver der i den grad skruet op for katastroferne.
Sproget er letlæst og flydende, dialogerne sjove og velfungerende, og forfatteren formår i den grad at lege med sproget, og gøre såvel personer som omgivelser levende. Blandet med ordspil og britisk humor, og med sjove små illustrationer som indledning til hvert kapitel, gør det læsningen til en fornøjelse.
Universet udvider sig endnu en gang i dette bind, hvor både dæmoner og et mystisk bibliotek holder deres indtog.
Handlingen er godt skruet sammen, med et plot, der ikke sådan lige er til at holde styr på, men som fungerer virkelig godt. Historien er spændende, og fyldt med magi, dæmoner, forræderi, jalousi, grådighed, tidsrejser, en ildevarslende computervirus, familie, mytiske væsener, talende dyr, ondskab, mafiosoer, et magisk bibliotek, og masser af hekse.
Personerne er levende og elskelige, og især søskendeforholdet mellem Titus og Pandora er virkelig godt beskrevet. Titus kan ikke lade være med at blære sig lidt over sin kommende arv, men er samtidig såret over, at Pandora opfører sig fjernt over for ham. Da hans computer også begynder at opføre sig underligt, begynder han at få onde anelser. Og det gør det ikke bedre, at hans hjem er fyldt med fremmede hekse. Pandora kan ikke lade være med at jaloux over, at Titus snart får hele farfarens formue, og føler sig ensom. Da hun "låner" sin barnepiges vækkeur, giver hendes nysgerrighed og impulsivitet hende en del problemer på halsen. Pandora og Titus indser, at de er nødt til at arbejde sammen, for at redde familien. Af bipersonerne holdt jeg især af Mrs. McLachlan, den hårdtprøvede barnepige, som forsøger at undslippe sin magiske fortid, men konstant bliver konfronteret med den. Men også den talende edderkop Tarantella, dragen Ffup og baby-Damp er svære at stå for. Og så er der dæmonen Astoroth, som er tættere forbundet med Borgia-familien, end nogen har idé om.
I Pure Dead Brilliant skruer forfatteren op for både galskab og humor, og resultatet skuffer bestemt ikke. Kunne man lide de første bind i serien, bliver man bestemt ikke skuffet over fortsættelsen her, og er man fan af Mary Poppins, Familien Addams, og britiske fantasyforfattere som Eva Ibbotson og Diana Wynne Jones, må man ikke gå glip af serien her. Jeg glæder mig allerede til næste bind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar